Buksbomhækkens glæder

Tegning: Kræsten Krum Byskov foto:

Læs også

flexblock

Annonce flexblock

flexblock

Tema

Bagsiden

Haven

flexblock

Fakta

Huskeseddel

Klippe buksbomhække.

Læse Sven-Ingvar Andersson: ”Breve fra min have”....
Læs mere

flexblock

Emneord

Bjarne Nielsen Brovst | havebrev | bukbomhækken

flexblock

Forstør Send Print

Bjarne Nielsen Brovst | 10. juli 2012

Siden sankthans har vi knoklet i haven ved Rude Strand, næsten hver dag i 10 dage. Og det var ikke mindst vor rejse til Sverige i maj, der gjorde udslaget for vor pleje af buksbomhækkene omkring Havhuset

Vi har to slags buksbom. Den småbladede Buxus sempervirens arborescens omkranser alle vore bede på Rude. Den blev plantet i 1997 i næsten 800 eksemplarer, der i dag er cirka to meter høje. Nogle mod syd i haven er endnu højere.

Dertil er der den storbladede buksbom (B.s. rotundifolia), som vi mest bruger som, ja, næsten træer. De er op til over tre meter høje, dybere i farven og med kraftigere stilke.

LÆS OGSÅ: Æbletræernes navne er som et digt

Når Gudrun og jeg blev så optaget af landskabsarkitekten Sven-Ingvar Anderssons have syd for Södra Sandby på landevejen mod Dalby nær Lund, var det, fordi haven ligner vor egen have ved Rude Strand. Han har plantet og klippet buksbomhække der siden 1960’erne. Haven er på størrelse med den, vi har – cirka 1800 kvadratmeter. Og med små stier, næsten som i en labyrint. Og det er det labyrintiske, vi nu vil skabe.

Annonce

Så derfor er der klippet i dagevis, tæt, således at alle hække i trekanter, cirkelform og langs husmurene nu er cirka en halv meter tykke. Det er et kæmpe klippearbejde. Og med de to nye Fiskars-hæksakse i grunden et behageligt arbejde, fordi der ikke skal bruges så mange kræfter som med vore gamle hæksakse. De nye hæksakse har fået installeret et stålsøm, der løfter sig, hvis man klipper for hårdt i de tykke, gamle grene fra sidste år eller ældre. Det udvirker, at man kun klipper de nye blade fra i år. Og det gør, at hækkene får det svæv, den bølge, i toppen, der gør dem så smukke i ”vor engelske have”, som vi kalder haven i Rude.

Det har dertil den fordel, at toårige grene skal klippes af med håndsaks, så de kan bruges til nye stiklinger. De stiklinger – 30-40 stykker for hver dag, vi har klippet – bliver stoppet i vandspande, indtil vi om aftenen putter dem i plastikposer med vand. Og så bliver de transporteret til Nordjylland, til Nordgården, vor anden have, hvor jeg bearbejder de enkelte stiklinger og planter dem i store plastikpotter. Stiklinger er cirka 15-20 cm høje. Kun med to bladgrene af de øverste tilbage, resten afrives. Med en dolk laves nederst på stilken et lille rids ind til grenens lysgrønne ved.

Vi har gjort den erfaring, at buksbomstiklinger under glastag overlever bedst. Men husk to ting: Potterne skal vandes hele året. Og husk at vaske hænder hver gang – også selvom man bruger handsker. Buksbomstiklinger kan dog også sagtens plantes i Guds frie natur, men ikke i direkte sol, gerne med lidt skygge.

Tilbage i Havhuset på Rude opstammes den storbladede buksbom helt ind til stammen. Det gøres med håndsaksen. Allerede sidste år begyndte vi opstamningerne, så der skulle i år kun studses de små etårige skud bort. Man kan også lave etager eller kikhuller, akkurat som Sven-Ingvar Andersson gjorde det i sin have nær Lund, eller som vi kender det fra engelske haver, de små hemmelige haver eller de store landskabelige haver, som Hans Peder Christiansen har skrevet om i sin nye bog ”En haverejse til Sydengland”.

Jo, buksbomhækkenes lyksaligheder er også, at jeg gennem kikhuller og ”vinduer” kan holde øje med, at Gudrun bestiller noget, mens jeg tager mig en lille pause. Tak, Sven-Ingvar!

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad