Børnetallet i Danmark fortsætter nedad i år

Helt opdaterede tal viser, at tendensen med færre børnefødsler fortsætter i første kvartal af 2012. Dermed stiler Danmark mod 1980’ernes bundrekord i fertilitet. ”Samfundet bliver nødt til at omstille sig,” siger landets førende demografiforsker

Det faldende børnetal fortsætter i 2012 med endnu et markant fald i årets første kvartal fra 14.422 fødsler i 2011 til 14.091 i samme periode i år. Og eftersom sidste år tilmed landede på det laveste børnetal i Danmark siden 1988, er der grund til bekymring.

Det mener en række demografer og andre befolkningseksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med, blandt andre Hans Oluf Hansen, lektor emeritus i demografi ved Københavns Universitet:

LÆS OGSÅ: Børnetallets matematik

”Vi har en fertilitet en del under reproduktionsniveau, hvilket betyder, at vi er i færd med at forskyde vægten i aldersfordelingen opefter. På sigt bliver der færre til at forsørge dem i de ældre aldersklasser. Og ser vi på de absolutte tal, vil det stagnere og gå tilbage med antallet af danskere. Vi styrer imod en radikalt anderledes situation, og samfundet bliver nødt til at omstille sig,” siger han.

Sidste år blev der født 4400 færre børn end i 2010 – helt præcist 59.527 børn – hvilket blandt andet skyldes, at mødrene selv er født i år med meget lave børnetal i 1980’erne.

Men også den samlede fertilitet – antallet af børn pr. kvinde – er på et enkelt år faldet brat fra 1,88 til 1,76. En af de tydelige tendenser er, at færre kvinder vælger at få barn nummer tre og fire. Og svaret på det er ifølge de fleste eksperter: økonomi. For intet har større indflydelse på villigheden til at få børn, lyder det fra Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd:

”Den økonomiske krise rammer især de unge familier, som står yderst på arbejdsmarkedet. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed: uddannelse, bolig og job – det handler om ansvarlighed over for de børn, man vil sætte i verden,” siger han.

Samme besked lyder fra Lisbeth B. Knudsen, professor, Institut for Sociologi ved Aalborg Universitet:

”Økonomisk krise. Usikre ansættelsesforhold. Og et låst boligmarked, så man ikke kan få en bolig med plads til det næste barn. Det er den slags, der påvirker børnetallet,” siger Lisbeth B. Knudsen, som dog mener, at faldet skal have bidt sig fast i en længere årrække og kræver nærmere analyse, før man kan pege på præcise årsager. Men egenbetalingen for fertilitetsbehandling, der blev indført i 2011, men afskaffet efter et år, førte ifølge Sundhedsministeriet til knap 700 færre børnefødsler sidste år.

Fertiliteten i Danmark er også lav sammenlignet med vores nabolande, for eksempel Island, Norge, Finland og Sverige. Sidstnævnte nabo holder en samlet fertilitet på 1,9, og tilmed stiger fødselstallene i første kvartal af 2012.

Og derfor mener professor ved Institut forSstatskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, at den økonomiske krise ikke er den eneste forklaring:

”Det dramatiske fald, vi ser i Danmark, skyldes, at vi har haft nogle indgreb i børnefamiliers økonomiske vilkår, især forårspakken 2010, og derfor er det vanvittigt, at man har talt om at skære i børnechecken. Det er jo en særmarginalskat og en dummebøde til den øvre middelklasse, som netop er dem, man gerne vil have skal føde børnene. Det skubber til usikkerheden,” siger han.

Hans Oluf Hansen tror ikke på direkte økonomisk belønning for barn nummer tre eller fire, som man ser det i blandt andet Frankrig. I stedet bør man satse på indirekte instrumenter, der skaber tryghed:

”Al erfaring viser, at man ikke kan lovgive sig direkte til højere fødselstal. Der er ingen, der kan leve af at sætte børn i verden.”