Slagsmål åbner nye døre for regeringen

Socialdemokraternes opgør med Enhedslisten giver regeringen bedre kort til finanslovsforhandlingerne

På engelsk kalder man det en ”gamechanger”. Det ene træk, der fuldstændig ændrer spillereglerne i det politiske spil. Endnu er det for tidligt at afgøre, om det socialdemokratiske frontalangreb på Enhedslisten er en sådan gamechanger, men noget tyder på det.

LÆS OGSÅ: Enhedslisten isoleres fra nye reformer

Regeringen har i månedsvis været i defensiven beskyldt for løftebrud og manglende social profil. Vælgerne er fosset fra S og SF til Enhedslisten, mens støttepartiets politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, uden filter har angrebet regeringen for at være nogle ”klaphatte” og for at ”pisse” på kontanthjælpsmodtagere. Hun har ligefrem krævet, at regeringen krone til krone skulle kompensere modtagere af overførselsindkomster for skattereformen. I modsat fald vil Enhedslisten ikke stemme for finansloven til efteråret.

I mandags gik Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i modoffensiv. I dagbladet Politiken kaldte han Enhedslisten ”et ekstremt, venstreorienteret parti, der ønsker sig et klasseløst, kommunistisk samfund.”

Har Sass Larsen da glemt, at hans parti sidder i en mindretalsregering, og at det kan være livsfarligt at angribe sine formodede venner så hårdt? Næ. Snarere har Socialdemokraterne analyseret sig frem til, at noget dramatisk måtte ske, hvis nedturen skulle stoppes.

Med angrebet opnår gruppeformanden tre ting: For det første kan han få nogle af de frafaldne socialdemokratiske vælgere til at overveje, om de nu også virkelig vil lægge deres stemmer i hænderne på et parti, som ønsker revolution og farvel til markedsøkonomien. For det andet peger han på, at store økonomiske reformer gennemføres med brede flertal, og et af de centrale valgløfter fra regeringspartierne var faktisk også, at det skulle være slut med blokpolitikken. For det tredje fortæller han Enhedslisten meget klart, at der er grænser for, hvad regeringen vil acceptere forud for efterårets vigtige finanslovsforhandlinger.

LÆS OGSÅ: EL: Henrik Sass er plat

Nok er nok. Det budskab bliver Enhedslistens top nødt til at tygge på en ekstra gang. Partiet er kravlet meget højt op i træet, og det bliver noget af en akrobatisk øvelse at komme helskindet ned igen. Realistisk set kan man godt få noget ud af finanslovsforhandlingerne, men der bliver under ingen omstændigheder tale om at kompensere skattereformen ”krone til krone”. Vælger partiet derimod at stemme nej til finansloven, tårner andre problemer sig op. For eksempel udsigten til endnu en borgerlig regering.

En anden mulighed er, at regeringen får sin finanslov igennem med de borgerlige partier. De har godt nok hidtil sagt, at de ikke vil tøve med at vælte regeringen, hvis den ikke har sit parlamentariske grundlag i orden, men sådan behøver det ikke ende. I takt med at de borgerlige partier indgår den ene brede økonomiske aftale efter den anden, får de stadig sværere ved at argumentere for et nej til den samlede finanslov.

Yderligere har regeringen faktisk tre alternative muligheder for flertal med borgerlige partier. Den ene er med Dansk Folkeparti, som i går bød sig til, bare regeringen ville rulle lempelserne af udlændingepolitikken tilbage. Det krav kan regeringen ikke imødekomme, og forslaget tjener mest til at profilere Dansk Folkeparti. Den anden vej er, at Venstre og eventuelt De Konservative medvirker i en finanslovsaftale. Og endelig kan De Konservative og Liberal Alliance indgå en aftale med regeringen. For regeringen ville det være en gevinst at kunne splitte de borgerlige partier, og K og LA kunne se en fordel i at markere sig selv på Venstres bekostning.

Uanset hvilket af scenarierne, der bliver til virkelighed, vil det efterlade Enhedslisten tilbage på perronen uden mange muligheder for at præge dansk politik næste år.

Så jo, Henrik Sass Larsens angreb ligner absolut en gamechanger for regeringen – og for Enhedslisten.