I dag skal den rumænske statsminister, Victor Ponta, overbevise EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, og chef for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, om, at den politiske situation i hans land ikke er på vej til at udvikle sig til en ren farce.
Siden Pontas centrum-venstre-koalitionsregering overtog magten i maj har en række spegede hændelser i rumænsk politik øget mistanken om embedsmisbrug og undergravning af landets demokratiske institutioner. Det kulminerede i sidste uge med, at regeringen valgte at fyre landets ombudsmand, sætte oppositionens formænd for begge kamre i parlamentet fra bestillingen og forsøge at erodere Forfatningdomstolens uafhængighed. Ugen blev afsluttet med et mistillidsvotum til landets præsident, Traian Basescu, med hvem regeringen har ligget i krig fra første færd, og hvis politiske skæbne nu skal afgøres ved en folkeafstemning den 29. juli.
LÆS OGSÅ: Rumæniens præsident afgiver magten
Nu er alle de forhindringer borte, der har stået i vejen for vores regering, siden den kom til magten, sagde Ponta ifølge nyhedsbureauet AFP efter afstemningen i parlamentet.
Det er den slags bemærkninger, der har fået det internationale samfund til at mene, at den rumænske regeringsleder er dumpet i demokratiforståelse. Den rumænske statsminister har haft kommissionsformand Barroso og den tyske kansler, Angela Merkel, i røret. Amerikanerne, hollænderne og franskmændene har udtrykt deres bekymring. Det samme har Europarådet i Strasbourg og et hav af EU-parlamentarikere i Bruxelles.
Det chokerende er, at det alt sammen er sket så hurtigt, siger Corina Stratulat, der er rumæner og forsker ved European Policy Centre i Bruxelles, hvorfra hun har skrevet analyser om situa-tionen i sit hjemland. Hun påpeger, at synderegistret går videre end den seneste uges hændelser.
Da Ponta i juni blev anklaget for at have snydt med sin ph.d.-afhandling, forsøgte regeringen at opløse det universitetsudvalg, der behandlede anklagerne.
Regeringen har også overtaget den politiske kontrol med den rumænske udgave af Lovtidende, hvor love og afgørelser fra Forfatningsdomstolen skal være offentliggjort for at være juridisk gyldige. Det betyder, at afgørelser fra domstolen, der er i regeringens favør, er blevet trykt, mens man stadig venter på at se dem, der går dem imod.
Det forstærker mistanken om, at der er noget større på færde. Det giver ridser i regeringens troværdighed og rejser tvivl om, hvorvidt de opfører sig i tråd med demokratiets ånd, siger hun.
På EU-plan diskuteres nu, om der skal hives i nogle af de håndtag, der er skabt for at holde EU-medlemslande på dydens smalle sti, som for eksempel økonomiske sanktioner eller fratagelse af stemmeretten i Ministerrådet.
Men Corina Stratulat påpeger, at det er hele det politiske system i Rumænien, der har brug for at flytte sig fra det konfliktdrevne leje, som det befinder sig i lige nu.
Politikerne har tydeligvis ikke lært at udøve demokrati, at samarbejde og indgå kompromisser. Derfor er der brug for, at man finder en måde at håndtere de problemer på, som også går videre end de tiltag, som EU-Kommissionen har i sin værktøjskasse. Jeg er ikke sikker på, hvad det kan være. Men hvis der ikke gøres noget ved det, så er det sandsynligt, at den samme situation vil opstå igen, siger hun.