Lykke spiller en central rolle i flere af de store verdensreligioner. Kun kristendommen har ikke i udgangspunkt fokus på lykken, men det lykkelige liv har gradvis fået en mere central placering i kristendommen

Buddhaen for kærlighed kigger fra væggen ned på de godt 20 mennesker, der sidder i skrædderstilling med rank ryg og ser dybt koncentrerede ud. Nogle har lukkede øjne, mens andre stirrer tomt frem for sig. De sidder på tynde madrasser, og nogle har taget en lille rund pude til hjælp – så er det lettere at holde ryggen ret.

”Vi mærker den formløse strøm af luft, der kommer og går ved spidsen af vores næser, og vi lader tanker og lyde gå forbi uden at bedømme dem.”

LÆS OGSÅ: Lykke blev afskaffet med Jesu fødsel

Med de ord indledes meditationen i Buddhistisk Center København. Her er der hver aften fælles meditation både for de buddhister, der bor på centret, dem, der bor uden for, og andre interesserede.

Meditation er en vigtig del af det at være buddhist, fordi det hjælper en til at lære at være fokuseret og hvile i øjeblikket. Og det er vejen til at opnå den lykke, som er altafgørende i buddhismen, fortæller Julie Fallon, der er buddhist og underviser i buddhisme i både Danmark og udlandet.

”Den historiske buddha, som er vores udgangspunkt, søgte en lykke, som ikke er betinget af noget. Normalt er vores liv betinget af alle mulige omstændigheder. Men vi skal holde op med at kigge efter lykken uden for os selv – i penge, hus, børn, kæreste. Det er nemlig sindet selv, der er kilden til varig lykke,” siger hun og uddyber:

”Normalt er vi optaget af spejlbilleder, og hvis de er gode, oplever vi lykke, men hvis de er dårlige, oplever vi lidelse. Men det handler om at skifte fokus. I stedet for at fokusere på billeder i spejlet må man fokusere på spejlets evne til at vise noget. På sindets evne til at være bevidst og kunne opleve. Og når man oplever hvert øjeblik, som det er, uden det filter, ens følelser udgør, og hviler i det, oplever man en tilstand af ubetinget lykke. Men det er svært at blive i den tilstand, for når vi oplever noget godt, prøver vi automatisk at holde fast i det, men så forsvinder det igen.”

Ifølge Jørn Borup, lektor og leder af Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet, er det dog primært i de moderne fortolkninger af buddhisme, at man taler om lykke.

”Det store tema i buddhismen er lidelsens problem, og det at komme ud af lidelsen kan i en vis forstand siges at være ensbetydende med lykke,” siger han.

Men når man i buddhismen taler om lykke, er det ikke en form for feel good-lykke, for den er ikke permanent og opfattes dybest set som illusorisk. Derimod gælder det om at nå dertil, hvor man ikke fokuserer på sig selv. Idealet for mennesket i buddhismen er at gøre alt for at hjælpe andre. Og det kan godt have noget med lykke at gøre, mener Jørn Borup.

”Dalai Lama vil nok sige, at lykke opstår, når man undertrykker sine egne behov og i stedet hjælper andre. Og man kan sagtens argumentere for, at det er en del af buddhismen.”

I Buddhistisk Center København har deltagerne i meditationen været omkring de fire grundlæggende tanker, der vender sindet mod befrielse og erkendelse. Lederen af meditationen fortsætter med at læse op fra et lille hæfte, indimellem afbrudt af pauser, hvor der er helt stille. Pludselig lyder der et dybt, messende ”oum” rundt i lokalet. Og ikke længe efter kommer også et ”aah” og et ”hung”.

Ligesom i buddhismen er meditation også et vigtigt instrument til at opnå lykke i hinduismen. Skal man opleve absolut lykke, skal det enten være i nirvana – uden for denne verden – eller frembringes gennem meditation, hvor man kan opnå en bevidsthedstilstand, hvor man ophører med at tænke, siger Mikael Aktor, ph.d. og lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet.

Taler man derimod om lykke i mere gængs forstand, er det mere rigtigt at tale om glæde og behag, påpeger Mikael Aktor.

”Man opfatter glæden i livet som en værdi i sig selv. Det er helt legitimt at skaffe sig glæde og succes gennem rigdom, hvis man bruger rigdommen fornuftigt. Og af hinduistiske tekster fremgår det, at nydelse er en selvstændig værdi, man skal stræbe efter. Det er helt klart en stræben efter lykke,” siger han.

Men at stræbe efter lykke handler også om at forhindre ulykke.

”I hinduismen findes der mange lykkeritualer, man bruger til at beskytte sig mod det onde. Og det er meget almindeligt, at familiemedlemmer bliver velsignet af præsten, hvis de for eksempel er syge. De skal beskyttes mod ulykker.”

”Karmapa tjenno, karmapa tjenno, karmapa tjenno.”

Meditationen i København er nået til et lydmæssigt højdepunkt. Mens de kranse, der har ligget rullet sammen ved siden af nogle af deltagerne, bliver taget op og mekanisk kørt mellem fingrene, brummer alle ordene ”karmapo tjenno” i kor. Efter lidt tid går deltagerne over til at messe mantraet i deres eget tempo. Nogle hvisker dem stille ud, mens andre hurtigt og højt siger dem. Ordene betyder ”må alle buddhaers kraft arbejde gennem os”.

Modsat hinduismen, der opererer med flere guder, holder jødedommen sig til én Gud. Og selvom der ikke her er påbud om meditation for at opnå lykke, spiller lykken alligevel en central rolle i jødedommen, forklarer overrabbiner Bent Lexner.

”Det er væsentligt at være lykkelig, fordi lykke kommer af en god tilværelse, og det er formålet med livet. I jødedommen er der ikke en idé om, at livet skal blive meget bedre i den kommende verden, så derfor prøver vi at få det bedste ud af det her,” siger han.

Lykke nævnes flere gange i den hebraiske bibel, og udgangspunktet er, at det er Gud, der gør en lykkelig. Når man selv og ens nærmeste får del i skabelsen og skabelsens opretholdelse, som Gud står bag, har man grund til at føle sig lykkelig. Samtidig er jødedommen også en religion, hvor man bliver mødt med velsignelser i dette liv, påpeger Marianne Schleicher, der forsker i jødedom på Aarhus Universitet. Og det kan til en vis grad kædes sammen med lykke:

”Man vil som individ måske føle sig lykkelig, hvis man oplever frugtbarhed på alle mulige måder – i form af en partner, af børnefødsler og af, at man har til dagen og vejen. Det handler om det gode liv, men uden at det bliver materialistisk og ekstravagant. Og som mange af teksterne i den hebraiske bibel minder om, er det vigtigt at huske at takke Gud, når man oplever lykken. Man skal huske, hvor velsignelsen kommer fra.”

”Vi beslutter at styrke denne indsigt gennem alle livets forskellige situationer, og vi ønsker, at alle de gode indtryk, som lige opstod, må blive grænseløse. At de må give alle væsener den eneste varige lykke: erkendelse af sindet.”

Sådan lyder afslutningen på meditationen, og folk kommer tilbage fra deres koncentrerede tilstand. Måske er de nået lidt tættere på lykken – det er ikke til at se.

Hvor buddhismen fokuserer på, at den sande lykke findes i ens eget sind frem for i det materialistiske og det, der omgiver en, er der også i islam en opdeling af lykkebegrebet, fortæller Bettina Meisner, talsperson for Islamisk Trossamfund.

”For det første er der den lykke, mennesket kan opleve gennem materielle goder, glædelige begivenheder og relationer til andre. Og for det andet er der den lykke, mennesket finder i den nære kontakt med Gud, blandt andet gennem bøn. Og ægte lykke i islam findes snarere i det spirituelle liv end i det materielle,” siger hun.

Ifølge Bettina Meisner har lykke en naturlig plads i islam, eftersom det er et basalt menneskeligt behov, alle er skabt med.

”Som muslim er det ens pligt at søge sand, ægte lykke i livet, for sig selv og for andre. Allah forventer, at man får det bedste ud af livet.”

Søger man svar i sufismen, hænger lykke ifølge religionssociolog Sherin Khankan i høj grad sammen med det at kende sig selv.

”For at kende Gud skal man kende sig selv, og man kan opnå sand lykke ved at kende sig selv og dermed kende Gud. Mange tror, at lykken findes uden for en selv, for eksempel i det materielle eller den ydre verden, men islam taler om, at lykken er inden i dig selv. Gud har givet mennesket guddommeligt potentiale, så hvis man søger lykken, skal man lære sig selv at kende,” siger hun.

Alexander Bschorr, der er fra Tyskland, men læser fysik i Danmark og bor i kollektiv i København, har været med til meditationen. Og nu føler han sig mere afslappet, fortæller han bagefter. Han har lige afleveret en stor opgave på studiet, men føler, at han nu har fået sine kræfter tilbage. Han synes også, han bliver mere lykkelig af at være buddhist.

I modsætning til de andre store verdensreligioner spiller det at være lykkelig ikke en rolle i kristendommen, hvis man ser på Det Nye Testamente. De første kristne regnede med, at enden var nær, og at jorden snart ville gå under. Og når livet i det hinsides stod lige for døren, så de ingen grund til at investere i et lykkeligt liv på jorden.

Men efterhånden som kristendommen går fra at være for en lille, ubetydelig gruppe til at blive en statsreligion, kommer der mere og mere fokus på det jordiske liv, og der møder lykketænkningen den kristne teologi, siger Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet.

”Man forsøger at bygge den jordiske lykke ind i den kristne livsforståelse, men det fornemste er alligevel, hvis man kan give afkald på den jordiske lykke og leve et klosterliv. Og det er stadig det hinsides, der er det vigtigste,” siger han.

Ifølge Svend Andersen sker der en opvurdering af det jordiske liv med Luther, men stadig er det ikke målet, at man skal stræbe efter at blive lykkelig. Derimod skal man stræbe efter at leve sit liv, så det gavner andre.

Og ser man på den generelle opfattelse af kristendommen i dag, eksempelvis i folkekirken, vil der være en udpræget opfattelse af, at det er denne jord og dette liv, der er det vigtige, påpeger Niels Henrik Gregersen, professor i teologi ved Københavns Universitet:

”Kristendommen i folkekirken er blevet til en velsignelses- og lykkereligion, hvor det drejer sig om at skabe en verden med plads til tro, håb og kærlighed.”