Hvis du er kristen, behøver du ikke at være lykkelig.
Sådan synes tankegangen at være i Det Nye Testamente, hvor begrebet lykke ikke eksisterer i 1992-oversættelsen. Et faktum, der står i skarp kontrast til Det Gamle Testamente, hvor ordet optræder 49 gange. Men faktisk er der intet overraskende over statistikken, påpeger professor i teologi Svend Andersen fra Aarhus Universitet.
LÆS OGSÅ: De fleste religioner vil lykken
Det Nye Testamente er skrevet af mennesker, der forventede, at jorden gik under i meget nær fremtid. Derfor var de i høj grad optaget af det kommende liv og slet ikke af det jordiske. Hvor der i Det Gamle Testamente gøres meget ud af velstand, har lykke slet ikke den samme betydning for de første kristne.
Professor i teologi fra Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen supplerer:
De jordiske ting, der var vigtige i Det Gamle Testamente, mister deres betydning i Det Nye. Men det gammeltestamentlige syn på lykke forsvinder ikke helt. Det bevares til en vis grad i kristendommen, der igennem hele historien har balanceret på to strenge: En velsignelsesreligion, hvor der bliver fokuseret på velsignelserne i dette liv. Og en forløsningsreligion, hvor det er forløsningen i den kommende verden, der bliver fokuseret på. Forløsningsreligionen har særligt været stærk i de perioder, hvor kristne har været forfulgte. I Danmark i dag har vi klart mere fokus på velsignelsen.
Også Svend Andersen påpeger, at kristendommens fokus på lykke har svinget igennem tiden.
Efterhånden som kristendommen etablerer sig, sker der en fantastisk forvandling af religionen. Hvor den i første omgang kun blev praktiseret af en lille ubetydelig gruppe, blev den under Konstantin den Store gjort til statsreligion i Romerriget. Og dermed blev kristendommen tvunget til at fokusere på mere end blot den kommende verden.
LÆS OGSÅ: Lykke - hvad er Bibelens definition?
I dag mener lektoren dog, at fokus på denne verden har taget overhånd:
Den nutidige folkekirkekristendom har i høj grad tilpasset sig den almindelige livsopfattelse i samfundet. Og dermed kommer lykke til at spille en stor rolle i kirken, selvom man måske ikke kalder det lykke. Men man er optaget af, hvordan et godt menneskeliv er. Folkekirken har måske haft lidt svært ved at gøre en kristen forståelse af det gode menneskeliv gældende. For livet er ikke først og fremmest livsnydelse. Det taler Jesus om flere steder, blandt andet i en lignelse om en rig bonde. Men døden kommer samme nat, og hvad fik han så ud af sin rigdom?, spørger Svend Andersen.
LÆS OGSÅ: Tro gør lykkelig
Biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen genkender dog ikke Svend Andersens kritik af folkekirken.
Grundlæggende er jeg ikke i tvivl om, at vi som kirke bruger den kristne forkyndelse til at fortælle det, som Jesus siger om, at den, der vil vinde sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv for hans skyld, skal vinde det. Det er der, kirken kan komme ind med en form for kulturkritik til den sikkerhedstanke, der rinder ud af en videnskabstro, og som påvirker os til at bilde os ind, at vi kan helgardere os i tilværelsen. Vi tror, vi kan sikre os lykken ved at fokusere på os selv, men de lykkeligste stunder har vi jo, når vi ikke tænker hverken på os selv eller på at sikre os selv. For det er jo i selvforglemmelsen, lykken findes ikke i den tanke at man kan forsikre sig mod ulykker, siger biskoppen.
