Danmark undgår kæmpe euroregning

Danmark ville have hæftet for 338 milliarder kroner ekstra, hvis vi havde været med i euroen, siger økonomer

Ud fra en økonomisk betragtning var det godt, at danskerne ved folkeafstemningen i 2000 stemte nej til euroen.

Sådan lyder konklusionen nu 12 år senere fra flere økonomer, skriver Jyllands-Posten.

- Det var klogt dengang, og det har vist sig at være endnu klogere, end man troede, siger Christian Bjørnskov, lektor i international økonomi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, til Jyllands-Posten.

Christian Blaabjerg, cheføkonom i FIH Erhvervsbank er enig.

- Den regning, som Danmark ville have hængt på, er enorm i forhold til vores BNP. Det er vel også de færreste, der vil være med i en klub, hvor man ikke ved, hvor meget kontingentet stiger, men hvor man ved, at det stiger, siger Christian Blaabjerg.

De to økonomer har for Jyllands-Posten regnet på, hvor meget Danmark ville have hæftet for i gældsplagede EU-lande, hvis vi havde været med i euroen.

Beregningerne viser, at Danmark gennem samarbejdet ville have hæftet for 338 milliarder kroner mere, end vi gør i dag.

For eksempel skulle Danmark have punget ud med 87 milliarder kroner til stabilitetsfonden ESM, der låner penge ud til kriseramte stater og banker.

Desuden ville Danmark hæfte for omkring 156 milliarder kroner hos Den Europæiske Centralbank hvis et euroland går fallit. Banken har opkøbt især græske og spanske statsobligationer.

- Der er ingen andre til at betale regningen end eurolandene, og den slipper vi for, fordi vi ikke er med i euroen, siger Christian Bjørnskov til Jyllands-Posten.

Han mener, at euroen fra begyndelsen var en dødssejler.

- Euroen er en konstruktion, som opfordrer landene til at opføre sig uansvarligt, for uanset hvad man giver af politiske løfter - det som økonomer kalder billig snak - kommer eurolandene i sidste ende til at hæfte solidarisk for de andre landes gæld, siger Christian Bjørnskov.