Andelen af kvinder, der aldrig bliver mødre, er stigende i Danmark. I 2011 havde 13,1 procent af Danmarks 49-årige kvinder ifølge Danmarks Statistik ikke fået børn. Femten år forinden i 1996 var det kun 9,5 procent.
LÆS OGSÅ: Vi nyder friheden uden børn
Andelen af barnløse kvinder kan ikke forklare det voldsomme fald i børnetallet, vi ser i disse år, da udviklingen har været undervejs længe. Men tendensen er klar: Andelen af kvinder, der ikke får børn, er stigende, påpeger Hans Oluf Larsen, lektor emeritus i demografi ved Københavns Universitet:
Der er en meget markant andel af kvinder, der ikke får børn. Tallene kan ikke fortælle os, om det er frivilligt eller ufrivilligt. Men tiden løber let fra mange kvinder i dag. Først tager de en uddannelse, og så skal de ind på arbejdsmarkedet. Og når man er omkring 35 år, skal man til at gøre noget ved det. Og nogle kan så ikke få børnene, når det kommer dertil. Mens andre har valgt en anden livsform, siger han.
Men hvem er de barnløse kvinder? Ifølge Danmarks Statistiks udgivelse Kvinder og mænd 2011 er andelen af kvinder med lange videregående uddannelser relativt høj blandt de barnløse kvinder, nemlig 16,9 procent mod kun 10 procent barnløse blandt kvinder med erhvervsfaglig og mellemlang videregående uddannelse.
Man skal ikke altid tage det som et udtryk for, at de kvinder ikke vil have børn. Og vi mangler faktisk forskning i, hvorvidt de barnløse kvinder overhovedet har været i et parforhold, hvor børn har været aktuelt. Vi lever jo i det, man kalder serielt monogami, ofte med flere lange parforhold, og der kan være mange overvejelser og beslutninger omkring, hvorvidt man har mødt mister right. Hvis man er i et forhold, der slutter, når man er i slutningen af 30erne og så skal til at finde en ny partner, der også er klar til at have børn, kan man være blevet indhentet af tiden, siger professor ved Institut for Sociologi på Aalborg Universitet Lisbeth B. Knudsen, som ikke bryder sig om, at man siger om de barnløse kvinder, at de er for karriereorienterede. Det handler ofte mere om timing, end om et bevidst valg af karriere frem for børn, mener hun.
Danske kvinder får helt generelt børn meget senere i dag. Gennemsnitalderen for førstegangsfødende er steget støt de seneste tyve år, og blandt de 34-årige havde 26,4 procent endnu ikke børn i 2010. For 15 år siden var det kun 17,5 procent af kvinderne i samme alder, der ikke havde fået børn. Nogle af dem får naturligvis børn senere og andelen af kvinder over 40 år, der får børn, er stigende men udsættelsen kan få konsekvenser. For man kan ikke bare gå ud fra, at man kan få dem senere, siger formand for Dansk Fertilitetsselskab, chefbiolog på fertilitetsklinikken Odense Universitetshospital Karin Erb:
Mange kvinder tror, at vi kan løse alle problemer med kunstig befrugtning. Men selv med hjælp er det minimalt, hvad man kan gøre, når kvinden først er fyldt 40. For tyve år siden var budskabet Pas på, du ikke bliver gravid. I dag skal budskabet lyde Pas på, at du kan blive gravid, siger hun.
Fravælger kvinderne bevidst børn, opfattes det ofte som mærkværdigt, siger Rikke Skyum, kandidat fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som har skrevet speciale om fænomenet:
Kvinderne selv opfatter ikke valget som radikalt. Men min forskning viser, at der er en tendens til, at de bliver stigmatiseret som ukvindelige, der ikke opfylder deres kvindelige formål. Det er både den mere fjerne omverden kolleger og bekendte, men også i den helt nære relation blandt søskende og forældre meget svært at forstå. Det er en meget kontroversiel beslutning. En kvinde skal helst være mor, ellers kan vi ikke helt finde ud af, hvad hun er for en slags kvinde.
Danmark side 3
