Ruslands syriske grænse

Ruslands nej til hårdere kurs kan føre til langt mere blodbad

Der dør i øjeblikket mere end 100 syrere om dagen. Ifølge den syriske opposition omkom mere end 230 i en massakre i byen Tremseh i løbet af i torsdags. Omkring 17.000 mennesker er omkommet siden oprørets begyndelse i foråret 2011. Men det internationale samfund er stadig låst fast i en deprimerende diskussion om, hvad der kan gøres for at bringe den syriske tragedie til ende.

LÆS OGSÅ: Rusland afviser sanktioner mod Syrien

Hovedårsagen til, at så godt som intet sker på den internationale front, er stadig Rusland. Regeringen i Moskva, der har meget at miste ved Bashar al-Assads fald, har i løbet af det seneste døgns tid erklæret, at enhver diskussion om at vedtage en FN-resolution under det meget omtalte kapitel 7 udgør grænsen for Ruslands vedkommende. En sådan resolution ville ellers tillade FN’s Sikkerhedsråd at tage hårde midler i brug, lige fra diplomati over sanktioner til militær styrke. En række vestlige lande er efterhånden blevet overbevist om, at Assads mord på sit eget folk først vil stoppe, når kapitel 7 bliver taget i brug. Men Rusland bremser på skammelig vis enhver løsningsmodel og foreslår i stedet at forlænge observatørernes mandat med tre måneder. Det er vel næsten overflødigt at nævne, at observatørerne ikke er bevæbnede, ikke har mandat til at stoppe Assads tropper, er i konstant livsfare og intet kan stille op – ud over at bekræfte det, vi alle sammen ved i forvejen. Nemlig, at Assad begår alvorlige forbrydelser mod sin egen befolkning.

Der er velfunderede argumenter for, at en militær offensiv mod Syrien vil skabe lige så mange problemer, som den løser. Foruden de økonomiske overvejelser har en række lande også holdt sig fra at mane til krig mod Assad, fordi Syrien ikke er nogen strategisk topprioritet.

Det kan dog snart ændre sig. Diplomater har i løbet af de seneste dage rapporteret, at Assad er begyndt at flytte rundt på sit kemiske våbenarsenal, der efter sigende er blandt verdens største. Om det er for at skjule sine våben bedre eller måske endda for at overveje brug af dem, vides ikke. Men sagen om Syriens kemiske våben vedkommer alle. Selv Rusland.

LÆS OGSÅ: Rusland fordømmer massakre i Syrien

Man skal blot tænke på den situation, som Natos krig mod Libyen skabte med våben i de forkerte hænder, for at forestille sig, hvor gruelig galt det kan gå i Syrien. Der skal et enkelt missil eller en håndfuld sennepsgas i forkert retning til at sende hele regionen ud i en uoverskuelig krig. For ikke at nævne hvad der sker, når terrororganisationer kan købe den slags på det sorte marked. En sikring af de syriske våbenarsenaler bør derfor være højeste prioritet i øjeblikket for alle parter. Kapitel 7 leverer det nødvendige grundlag for sådan en aktion.