Reduktion af verdens befolkning er vejen frem

Det er en god nyhed, at fødselstallet falder i Danmark. Det er en nødvendighed, mener Jørgen Elsøe Jensen

For at undgå økologisk og dermed socialt sammenbrud er der et presserende behov for en betydelig reduktion af jordens befolkning inden for ganske få generationer, mener Jørgen Elsøe Jensen.
For at undgå økologisk og dermed socialt sammenbrud er der et presserende behov for en betydelig reduktion af jordens befolkning inden for ganske få generationer, mener Jørgen Elsøe Jensen. Foto: .

FØDSELSTALLET i Danmark fortsætter med at falde og er nu et godt stykke under reproduktionsniveauet, skriver Kristeligt Dagblad den 10. juli. Det er en rigtig god nyhed, som desværre ikke løber gennem nettet fra mange andre dele af verden.

Overordnet set er der alt for mange mennesker på Jorden, for selv om det indtil videre er lykkedes at brødføde verdens hastigt stigende befolkningsmængde, så er overbefolkning og rovdrift på ressourcerne den bagvedliggende årsag til vor tids omfattende tab af biologisk mangfoldighed og den accelererende trussel mod balancen i de globale økosystemer.

LÆS OGSÅ: Børnetallet i Danmark fortsætter nedad i år

For at undgå økologisk og dermed socialt sammenbrud er der et presserende behov for en betydelig reduktion af Jordens befolkning inden for ganske få generationer, og vi kan jo ikke forvente, at det kun er de andre, der skal holde igen.

En kontrolleret reduktion af verdens befolkning begynder ideelt set med en global politisk erkendelse af, at det er det, der er behov for af hensyn til overlevelsen på længere sigt.

Det bliver rigtig svært, for både religiøse, politiske og økonomiske interesser står i vejen. Ikke desto mindre er det klart, at den eksponentielt stigende befolkningsforøgelse ikke kan fortsætte, og at kontrolleret fødselsbegrænsning er svaret.

DEN RELIGIØSE MODVILJE er velkendt. Den katolske kirke og den islamiske religions ledere er stærke modstandere af fødselskontrol, så det er nødvendigt at svække deres indflydelse på dette område. Det samme gælder de stærke kristne sekter i USA.

I vestlige lande prioriterer politikerne desuden over en bred kam bruttonationalproduktet højere end indsatsen mod de menneskabte miljøproblemer.

Deres politiske fortælling drejer sig om at skabe optimisme ved at stille fremtidig vækst og forbrug i udsigt, men øget vækst og forbrug er lige nøjagtig det modsatte af, hvad der er behov for.

Karakteristisk nok kommer modstanden mod befolkningsbegrænsning ikke så meget fra almindelige mennesker, men fra de politiske ledere og erhvervslivet, der ønsker ledig og billig arbejdskraft og økonomisk vækst, primært af hensyn til egen vinding, idet en fortsat vækst i BNP kun har en begrænset betydning for folks velfærd.

En reduktion af verdens befolkning må nødvendigvis følges af en skærpet kontrol med produktionen og omsætningen for at minimere det fribytteri, som hersker i dag, forbrug og forurening må reduceres, jordbruget skal finde en mere naturlig balance, global indkomstudjævning og omfordeling af ressourcer kommer på dagsordenen, og som en forudsætning for det hele, hvis fremtiden skal have et humant ansigt, er der brug for fælles værdier og moral.

SAMMENHÆNGEN mellem antallet af mennesker i verden og de store menneskabte miljøproblemer har længe været et tabu i miljødebatten, skriver lektor emeritus Jørgen Stig Nørgård fra DTU i Aktuel Naturvidenskab nr. 5, 2010.

Men hvis befolkningsbegrænsning gennemføres med lempelige midler, er det et relativt let og overkommeligt middel til at forbedre livsvilkårene for fremtidens mennesker. Derfor er det beskæmmende i den hjemlige debat igen at høre den sædvanlige jammer over, at når aldersfordelingen forskydes i retning af færre unge og flere ældre, som det må ske i en periode med kontrolleret befolkningsreduktion, så bliver der færre til at tage sig af de ældre.

Vi må opfordre de ældre på den anden side af pensionsgrænsen til at tage sig sammen og yde deres bidrag til en bedre fremtid i stedet for at tænke lige så egoistisk og kortsigtet, som verdens religiøse, økonomiske og politiske ledere.

Det bedste, befolkningen i Danmark kan gøre, er at holde igen med børnefødslerne, skrue ned for forbruget, købe lokalt, insistere på velfærd for alle, gøre krav på kontrol med produktionsmidlerne og tvinge politikerne til at tage befolkningskontrol op på den hjemlige og verdenspolitiske dagsorden.