En balance mellem familiens ret og barnets smerte

Omskæring af drenge er til debat i flere europæiske lande. Ifølge den norske ekspert ligger den vigtigste konflikt mellem barnets og forældrenes religionsfrihed. Dansk professor vurderer modsat, at forældrene har retten til at opdrage, så længe det ikke gør for ondt på barnet

De fleste danske partier går med overvejelser om et forbud mod omskæring, og der er et bredt ønske om at få belyst området nærmere med henblik på at træffe en politisk beslutning.
De fleste danske partier går med overvejelser om et forbud mod omskæring, og der er et bredt ønske om at få belyst området nærmere med henblik på at træffe en politisk beslutning.

Med et kirurgisk snit foretaget af en rabbiner eller imam skæres en del af forhuden bort, hvorefter drengebarnet er inddraget i en religiøs tradition, som går flere tusinde år tilbage. Oftest foretages indgrebet på spædbørn, hvorfor det ikke giver mening at spørge barnet, om det har lyst til at blive omskåret.

Til gengæld er der også grænser for den fysiske smerte, og set i forhold til, at en tredjedel af jordens mænd skønnes at være omskåret, må mængden af alvorlige fysiske komplikationer siges at være begrænset.

LÆS OGSÅ: Omskæring bliver et menneskeretsspørgsmål

Alligevel debatteres det ivrigt i en række europæiske lande, om det skal forbydes for muslimer og jøder at foretage omskæring af drengebørn. Som omtalt i Kristeligt Dagblad i går er der herhjemme overvejelser i de fleste politiske partier om et forbud, og der er et bredt ønske om at få belyst området nærmere med henblik på at træffe en politisk beslutning.

Oftest er det de medicinske begrundelser, som ligger bag ønsket om et forbud. Dels er der en risiko for komplikationer ved indgrebet. Dels påpeger en undersøgelse foretaget af den danske overlæge og forsker Morten Frisch, som Kristeligt Dagblad omtalte sidste efterår, at såvel mænd som kvinder giver udtryk for, at mandlig omskæring forringer sexlivet.

Men den norske professor i religionsvidenskab ved Universitetet i Bergen Dag Øistein Endsjø lægger vægt på, at debatten om omskæring ikke kun handler om at finde en balance mellem medicinske hensyn og hensynet til religionsfrihed. Hans pointe er, at der er et hensyn til religionsfriheden på begge sider i debatten og at barnets frihed til ikke at blive omskåret bør veje tungt.

Der er allerede eksempler på, at jøder bevarer deres ceremoni, men undlader selve indgrebet. Dette kan så foretages, når personen bliver 18 år, hvis han ønsker det, siger Dag Øistein Endsjø, der vurderer, at en fremtidig sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sandsynligvis vil falde ud til fordel for barnets frihed og derfor vil trække i retning af en 18-årsgrænse.

I gårsdagens Kristeligt Dagblad udtalte den danske overrabbiner Bent Lexner, at omskæring af drenge er så vigtigt for jøder, at et forbud svarer til at bede jøderne forlade landet. Dag Øistein Endsjø siger hertil, at religiøse ledere også har fremsat sådanne udtalelser i forhold til kvindelig omskæring, som nu er forbudt i både Norge og Danmark.

Lisbet Christoffersen, professor ved Roskilde Universitet og ekspert i religiøse rettigheder, gør imidlertid opmærksom på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol grundlæggende har det udgangspunkt, at børnenes religiøse opdragelse er forældrenes mere end statens anliggende. Hun tvivler derfor stærkt på, at alene barnets manglende mulighed for at sige nej skulle kunne afgøre en sag til fordel for et omskæringsforbud. Hvis dette var tilfældet, kunne man lige så godt forbyde dåb med den samme begrundelse.

Forældrene har ifølge den europæiske menneskerettighedskonvention et retskrav på at kunne opdrage deres børn ud fra deres religiøse overbevisning. Der har været sager, hvor der har været opstillet begrænsninger for dette, for eksempel sager om, hvorvidt børn måtte bære tørklæde i skolen. Men her har sagen netop ikke handlet om, hvad forældrene må gøre i forhold til børnene, men hvad der foregår i det offentlige rum, som skolen er. Hvad der foregår i familien, er noget andet, påpeger hun.

Lisbet Christoffersen gør i øvrigt opmærksom på, at mens den europæiske menneskerettighedskonvention således giver meget plads til forældrenes valg af opdragelse, tager FNs børnekonvention i højere grad børnenes udgangspunkt. Men denne konvention er mindre bindende og mere vejledende i forhold til de enkelte landes regeringer.

Alligevel er det et stort og åbent spørgsmål, hvor de forskellige politiske og juridiske instanser vil lande, hvis sager om omskæring af drengebørn bliver kørt helt til tops, sådan som Dag Øistein Endsjø forudser, at det vil ske. Lisbet Christoffersen peger på, at den tyske domstolsafgørelse imod omskæring, som forbundskansler Angela Merkel har kritiseret, bliver ført videre til forfatningsdomstolen. Det kan heller ikke udelukkes, at FNs religionsfrihedskommissær, Heiner Bielefeldt, som også er tysker, vil tage emnet op. Men hans ord vil næppe veje tungest i spørgsmålet.

Det er bestemt muligt, at der vil være en retlig modsætning i spørgsmålet om omskæring af drenge. Men jeg tror ikke, den vil stå mellem barnets og forældrenes religionsfrihed, men derimod om, hvorvidt den fysiske lidelse er for stor til, at man vil vægte forældrenes religionsfrihed, siger Lisbet Christoffersen.

Mens overrabbiner Bent Lexner betragter omskæring af drenge som et kardinalpunkt, det ikke er muligt for jøder at fravige, er Mustafa Gezen, talsmand for Muslimernes Fællesråd, mere moderat i sin stillingtagen. Han peger på, at omskæring er et centralt religiøst ritual for muslimer, men ikke obligatorisk:

Vi byder debatten om omskæring velkommen og ser frem til, at regeringen søsætter en seriøs undersøgelse. En god dialog med de respektive trossamfund vil uden tvivl kunne føre til en konstruktiv og langvarig løsning.