Norsk krav om forbud mod omskæring af babyer

I flere europæiske lande raser debatten for og imod omskæring

NATO Secretary General Anders Fogh Rasmussen speaks during a press conference with France's Defence minister Herve Morin (not pictured) on March 31, 2010 in Paris
NATO Secretary General Anders Fogh Rasmussen speaks during a press conference with France's Defence minister Herve Morin (not pictured) on March 31, 2010 in Paris. Foto: Serhiy Kobyakov http://kobyakov-serg.livejournal.com/.

Det er ikke kun i Danmark, at diskussionen for og imod omskæring af drengebørn deler vandene.

I Norge døde en to uger gammel dreng i foråret, efter at hans forældre havde valgt at lade ham omskære. Da forældrene, som er muslimer, opsøgte en læge for at få hjælp, stod drengens liv ikke til at redde.

LÆS OGSÅ:To uger gammel dreng død efter omskæring

Den norske børneombudsmand, Anne Lindboe, har efter dødsfaldet foreslået en lovændring, så indgrebet ikke kan foretages, før en dreng er 15 eller 16 år.

Omskæring af drengebabyer er et indgreb på en barnekrop, som begrundes med religion. Der er flere artikler i FNs børnekonvention, som taler for, at der bør indføres en nedre aldersgrænse for et sådant indgreb, fremhæver Anne Lindboe på børneombudsmandens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Omskæring deler Venstre

Den norske børneombudsmand understreger dog også, at forbud mod drengeomskæring er et vanskeligt tema.

Jeg håber, at de religiøse samfund, som praktiserer omskæring af drenge, ikke føler sig krænket, men i stedet tager diskussionen op om denne tradition. Det er vigtigt, at drenge, som allerede er omskåret, forstår, at der ikke er noget galt med dem, lyder det fra Anne Lindboe.

LÆS OGSÅ: Store partier vil forbyde omskæring

Også i Storbritannien går bølgerne højt i debatten efter en opsigtsvækkende dom i Köln for nylig, hvor en domstol erklærede, at omskæring af en mindreårig dreng juridisk bør sidestilles med grov legemsbeskadigelse.

Fremtrædende jøder og muslimer ser den tyske dom som et udtryk for en stigende intolerance over for religiøse traditioner i Europa.

Der er helt tydeligt en kampagne imod brit milah (jødisk rituel omskæring, red.) i Storbritannien og andre steder i Europa. Det jødiske samfund er nødt til at stå sammen og være klar til at komme med modargumenter, siger professor David Katz til avisen Jewish Chronicle.

LÆS OGSÅ: Flertal imod omskæring i Tyskland

Den britiske overrabbiner Jonathan Sacks har også skrevet et protestbrev til den tyske ambassadør, hvori han kalder det utroligt, at man kan forbyde et så centralt element i den jødiske tro, mens holocaust stadig er i mands minde.

På den anden front står debattører som kommentatoren Minette Marrin fra The Sunday Times.

Det synes at være selvindlysende, at det at skære forhuden af et drengebarn er en primitiv og stammeagtig form for børnemishandling, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Omskæring bliver et menneskeretsspørgsmål

Til dato er det dog ingen steder i verden lykkedes at forbyde omskæring ved lov.

En gruppe aktivister samlede sidste år underskrifter ind for at få en folkeafstemning om et forbud mod omskæring i San Francisco. Men Californiens guvernør greb ind, og der blev vedtaget en lov, som forhindrer byer og regioner i at forbyde den flere tusinde år gamle tradition.