Dom har lempet dansk udlændingepolitik

Metock-dommen er en af de mest diskuterede og betydningsfulde EU-domme for dansk udlændingepraksis

I 2007 fik Blaise Baheten Metock fra Cameroun afslag på familiesammenføring i Irland.

Metock ønskede at finde sammen med sin kone, Hanette Eugenie Ngo Ikeng, som havde engelsk statsborgerskab og befandt sig midlertidigt i Irland med deres to børn. Men da han ikke tidligere havde haft opholdstilladelse i et andet EU-land, blev han afvist.

LÆS OGSÅ: EU-lov sender flere udenlandske ægtefæller til Danmark

Sammen med tre andre par, der stod i samme situation, lagde Metock sag an mod myndighederne ved EU-Domstolen og fik i juli 2008 medhold. Dette betød, at EU-landene, inklusive Danmark, måtte afskaffe betingelsen om forudgående lovligt ophold for EU-borgere, der ansøgte om familiesammenføring.

Konsekvensen af den såkaldte Metock-dom kan i dag ses helt konkret i tal fra Udlændingestyrelsens statistik, hvor andelen af sager, der kører gennem EU, er steget fra to-tre procent før 2008 til 11 procent i 2011.

Men dommen spillede samtidig en væsentlig rolle for forholdet mellem dansk udlændingelov og EU-lovgivningen, siger Bassah Khalaf, som ved Syddansk Universitet forsker i EU-rettens påvirkning af dansk udlændingeret. Hun er nu i gang med en ph.d.-afhandling, hvor hun undersøger, hvilken betydning EU har for den danske lov om familiesammenføring.

”Den er en af de EU-domme, der har fået mest opmærksomhed i den danske presse og blandt de danske politikere, fordi den gik ind og rørte ved nogle forhold, Folketinget før selv havde reguleret på baggrund af den tidligere praksis. Og den gjorde det på et tidspunkt, hvor man i Danmark strammede op på udlændingeområdet, mens EU-Domstolen lempede, hvilket gjorde ændringerne særlig markante,” siger hun og tilføjer, at man uden Metock-dommen kan forestille sig, at kravet om forudgående lovligt ophold i EU stadig var gyldigt.

Ifølge Peter Pagh, der er professor ved Københavns Universitet, var den væsentligste betydning af Metock-dommen, at der blev taget et grundigt kig på den danske tilpasning til EU’s regler:

”Metock-dommen betød, at man i Danmark vågnede op og opdagede, at EU-domstolen faktisk afsagde domme, som havde betydning for dansk praksis. Før dommen havde man i Danmark fortolket meget på EU-reglerne, og man havde en forestilling om, at EU’s love og udlændingeloven i teorien stemte overens, hvilket ikke var tilfældet,” siger han og tilføjer, at der i 2008 var en række eksempler på ansøgere, der fik afslag, som ikke alle var lige velunderbyggede.

Men med den nye opmærksomhed fra befolkningen, begyndte man at gøre noget ved dette problem.

”På grund af den store mediedækning kom Udlændingestyrelsen under pres for at overholde EU’s regler. Så i virkeligheden begyndte man at gøre noget, man skulle have gjort hele vejen igennem.”