Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Verdens bedste bibelsælger til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdens bedste bibelsælger

En sælger vendte sit handicap til sin fordel. Han kunne sælge tre gange så mange bibler som sine konkurrenter, fordi han stammede. foto: Colourbox

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

En sælger fandt fidusen og blev ved hjælp af sit handicap en effektiv sælger

Jeg er opvokset i et indremissionsk hjem i Løgstør, et hjem, som var præget af, hvad P.G. Lindhardt kaldte den milde Indre Mission. Der var rigeligt plads her til det lyse sind og de humoristiske vinkler på livet.

Af og til kom indremissionæren på besøg hos far og mor – og en dag først i 1960’erne, hvor jeg havde nået teenagealderen, spurgte missionæren mig, om jeg ville med ham ud på landet for at ”hjælpe” til med at sælge bøger og kort.

LÆS OGSÅ: Jesus på p-pladsen

Men jo flere mennesker vi besøgte, desto mere skuffet blev missionæren, for der var ikke mange, der ønskede at købe hverken det ene eller det andet.

Annonce
Til sidst kørte vi skuffede hjem efter fiskegrej og kørte til Grønnestrand ved Fjerritslev, hvor vi med fiskestangen i hånden kunne få humøret tilbage. Her skulle der en meningsfuld afveksling til. Især missionæren trængte til et afbræk efter så mange skuffelser som kolportør – ikke bare den dag, men i det hele taget.

Han var ellers en vittig mand, der holdt meget af at udveksle historier med min far, der altid viste sit lyse sind og havde en god historie i ærmet.

Næste gang missionæren besøgte os, udtrykte han sin skuffelse over bog- og kortsalget, hvorfor min far fortalte ham historien om verdens bedste bibelsælger.

Denne sælger havde fundet fidusen og blev forlagets stjernesælger, idet han solgte tre gange så mange bibler som de andre gjorde. Hvordan det? Jo, denne fremragende sælger var stammer, men han udnyttede sit handicap. En dag var der et par af kollegerne, som fulgte efter ham for at opleve, hvordan han bar sig ad.

Når han havde ringet på døren et sted, så præsenterede han sig og stammede meget – indtil det helt afgørende øjeblik, hvor han sagde til kunden i døren: ”Vivivivil du køkøkøbe en bibibel – eller vivivivl du helhelhellere have, at jeg lælælæser den for dig her?”. Så købte de fleste Bibelen på stedet, og på denne måde lykkedes det sælgeren at få stjernestatus.

Jeg husker det tydeligt dengang, far fortalte denne historie til missionæren, hvorefter de to milde missionsmænd lo så hjerteligt og meget længe.

Sandelig om ikke humor overvinder megen smerte, så man igen og igen må sige: ”Humor er, at man trods alt ler”.

Pastor Christen Væver er

fungerende præst ved Margrethekirken på Costa del Sol i Spanien.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock

Portræt: Danske Emmelie kan vinde aftenens Melodi Grand Prix

flexblock
flexblock
flexblock

Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​