Bispekandidat vil føre folkekirken ind i moderniteten

Kirsten Jørgensen, præst i Kerteminde og Digstrup, understreger, at folkekirken er en del af samfundet og skal blande sig i debatten

Hvorfor er du den bedste biskop på Fyn?

Fordi jeg vil tage godt vare på den rige tradition, der er i folkekirken, og tage den med ind i vores moderne tid. Jeg er en teolog og præst, som ikke ser folkekirken som adskilt fra samfundet. Kirken er en del af samfundet og skal kun pege fingre ad kulturen, hvis det er nødvendigt. Der er også udfordringer i folkekirken i forhold til økonomi og struktur, og det er jeg ikke bange for at tage fat på sammen med præster og menighedsråd. Og så vil jeg ikke undlade at glæde mig over succeserne.

LÆS OGSÅ: Kirsten Jørgensen vil bringe traditionerne ind i det moderne liv

Hvor meget ledelses-erfaring har du?

Qua mit præsteembede har jeg erfaring som tovholder i en række procesorienterede tiltag. Og jeg har lært mig selv at navigere i forandringsprocesser. Jeg er også god til at tage pejling af, hvor danskerne er, og hvor de bevæger sig hen. Men jeg har ingen formel lederuddannelse.

Hvad er dit svar på messefald?

Hvis der er tale om kontinuerlige messefald, så synes jeg, at det er menighedsrådets pligt at tage hånd om, hvad de skal gøre ved det. For eksempel at flytte tidspunktet for gudstjenester, så det passer menigheden bedre. Der er håndtag at skrue på, og i Fyens Stift er der sogne med få mennesker, nogle steder under 200, og her må man sige, at det ikke er folk nok til at bære et aktivt gudstjensteliv. Så må man skære ned i antallet af gudstjenester. Det er bedre at have færre gode, levende gudstjenester, end at der er mange, der er dårligt besøgte. Og det er tilmed økonomisk ansvarligt.

Vil du lukke/tage kirker ud af brug?

Jeg forestiller mig ikke, at det er nødvendigt at lukke kirker. Vi er i en anden situation end København, som har kirkefondskirkerne, der ligger tæt. Men der er fald i indbyggertallet i landsognene på Fyn, hvor alle de gamle middelalderkirker ligger. De betyder meget for os. Og måske kunne man drøfte, om nogle af dem kunne omdannes til ønskekirker. Det vil sige, at de kan bruges til kirkelige handlinger, højtider og mærkedage, der betyder noget i sognet.

Hvordan bør en kommende kirkeforfatning se ud?

Regeringen er i gang med en proces, der bør være meget lang, og hvor det er vigtigt at høre alle, og at alle deltager i debatten. Det er i folkekirkens interesse, og jeg mener også, at hele det kirkelige landskab skal have et afgørende ord i processen.

Hvordan skal den ledes?

Jeg er principielt imod en hierarkisk opbygget styreform, hvor der bestemmes oppefra og ned. Og man skal bevare tre beslutningsniveauer, heraf det biskoppelige. Nogle teologiske sager, der hører under biskopperne kan ikke afgøres demokratisk, og det samme gælder menighedsrådenes ansvar i forhold til det lokale kirkeliv. Det skal ikke afgøres centralt. En vis grad af rod er o.k., det er vi vant til! Hellere det end en ”top-down-struktur”, og det skal debatten sikre, at det ikke bliver. På et kirkemøde med bred repræsentation kan man så overveje, om de fælles indre anliggender kan afgøres her i forhold til for eksempel nye salmebøger, bibeloversættelser, liturgi og økumeni. Og så er det vigtigt i en struktur, at der er en platform, hvor uenighederne kan diskuteres. Et kirkeråd skal ikke udtale sig på kirkens vegne eller udtale sig om politiske forhold. Alle bør som enkeltpersoner blande sig i samfundsdebatten, og her skal vi huske, hvor vigtig en stemme vi har. Folk vil gerne høre det, vi har at sige, men de vil ikke doceres.

Hvad mener du om Folketingets lovgivningsmagt over folkekirken?

Jeg kender ingen, der ønsker en adskillelse af stat og kirke. Så der bliver ikke rørt ved paragraf 4, som omhandler statens støtte til kirken. Og det er ikke mindst for statens skyld, for vi fastholder den på religion, tro og religiøse livstolkninger, som er en fuldgyldig måde at forstå sit liv på.

Hvis du blev præsenteret for en ”Grosbøll”, hvad ville du så gøre?

Hvis man er meget offentlig i sine synspunkter, så må en biskop også være det. I dette tilfælde tror jeg, at jeg ville bringe diskussionen med ud til præster og menighedsråd i stiftet, altså åbne for en vigtig teologisk diskussion. Jeg er faktisk stadig i tvivl om, hvad Grosbøll egentlig mente, men det kunne måske afklares i en åben diskussion. En læresag er altid sidste udvej. Jeg tvivler på, at den ville have gavnet i denne sag.

Hvordan vil du som biskop kombinere ledelsesdelen med teologien?

Ledelse og teologi hænger sammen. Strukturen skal være i orden for at fremme det kirkelige liv i et stift. Gode strukturelle rammer betyder, at man bedst kan diskutere livets store spørgsmål om, hvordan man fortolker kristendom i vor tid. Det er ledelsen, der skal sørge for, at den drøftelse kan finde sted, at støjen er sorteret fra, og at livstolkningen sættes i centrum. Når strukturen er i orden, så skal der heller ikke bruges oceaner af tid på personale-ledelse og økonomi. Men selvfølgelig skal en biskop beskæftige sig indgående med teologi.

Er det rigtigt, at der er for lidt kultur, kirke og teologi i folkekirken og for meget administration?

Folkekirken har fået mange udfordringer, og folkekirken betragtes nu som en almindelig organisation, der ikke længere har en særlig status. Og selvfølgelig skal vi følge almindelige regler på en arbejdsplads. Der er ikke for meget teamwork i folkekirken, der er for lidt. Små sogne har ikke ressourcer til at løfte kirkelivet, hvis der ikke samarbejdes med andre. Der har været en periode, hvor menighedsrådene har fået større og flere opgaver. Det ser dog ikke ud til, at alle menighedsråd er interesserede i den myndighed, men gerne vil aflastes administrativt. I dag kunne man godt sige, at budgetsamrådene i provstiet, som jo består af menighedsrådsmedlemmer, godt kunne tage beslutninger i fællesskab og for eksempel deles om en fælles regnskabsfører, fælles personalekonsulent eller andet, man lokalt kan blive enige om. For med den byrde, der er lagt på sognet, kan vi ende med et demokratisk underskud.

Hvilken del af bispe-rollen ser du mest frem til?

At have nærkontakt med præster og menighedsråd. Og så ser jeg frem til forpligtelsen til at holde snuden i både teologi- og samfundssporet og være opmærksom på de opgaver og muligheder, det giver for kirken. Præster, især de unge, trænger til et arbejdsmiljø, hvor man er opmærksom på, hvad de vil og kan, og vi er generelt ikke gode nok til at bruge dem. Og menighedsrådene ville have gavn af at få hjælp til de vanskelige opgaver, så når administrationen er i orden, så er der plads til at diskutere kirkeliv.

Hvad er det bedste ved Fyens Stift?

Fyn er kendt for lethed, mildhed og melankoli, og jeg mærker en vilje til at bringe folkekirken videre, men en tøven over for, hvordan man gør det.

Hvad er det værste ved Fyens Stift?

At nogle sogne ligger under for en bekymret lokalpatriotisme, som jeg ikke tror gavner sognet selv. Og så præster, der ikke anerkender, hvad andre præster gør, eller ikke tolererer andre måder end deres egen måde at være præst på. Det bekommer ingen præst at give andre præster karakter.