Engang solgte Danmark smør og bacon ude i verden, siden insulin og vindmøller, og i fremtiden skal det være lange og mellemlange videregående uddannelser, mener regeringen. Derfor skal flere udenlandske studerende til Danmark, og der skal indgås flere aftaler med andre lande om uddannelsessamarbejde og salg af uddannelseskoncepter.
Vi har mulighed for at tage del i et eksporteventyr i milliardklassen. Værdien af det internationale uddannelsesmarked er over 2200 milliarder amerikanske dollar på årsbasis. Det er næsten 10 gange mere end størrelsen på det danske bruttonationalprodukt, og i de kommende år vil det globale uddannelsesmarked vokse i eksplosivt tempo, skriver tre ministre, uddannelsesminister Morten Østergaard (R), børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) og handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i en fælles kronik om emnet i dagens avis.
LÆS OGSÅ: Eksport af uddannelser giver penge i kassen
Ifølge ministrene er der især inden for de mellemlange professionsuddannelser et stort uudnyttet potentiale. Mens universiteter over hele verden er meget opmærksomme på, at uddannelse og forskning skal ud over de nationale grænser, er nogle erhvervsuddannelser og uddannelser af for eksempel lærere, pædagoger og sygeplejersker kun i begrænset omfang blevet en del af internationaliseringen.
Et eksempel på et dansk uddannelses-eksporteventyr er professionshøjskolen University College Sjælland, som har etableret gode kontakter i Vietnam. Modsat andre asiatiske lande er den vietnamesiske regering nemlig stærkt interesserede i at lære af den danske måde at undervise på, siger Ulla Koch, rektor ved University College Sjælland.
LÆS OGSÅ: Rekordsøgning til videregående uddannelser
I begyndelsen blev det båret af enkelte ildsjæle, men efterhånden er vi flere professionshøjskoler, som har fodfæste i Vietnam. Vi sælger ikke hele uddannelser, men programmer inden for både lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne. Vi udsender over 100 praktikanter om året fra de tre uddannelser til Vietnam, og her bliver de set som specialister i deres fag, fordi de er vant til at træde frem og sige deres mening. Vi må så holde fast i, at vel er de dygtige, men de er først og fremmest ude for selv at lære noget, siger Ulla Koch.
Hun understreger, at lige nu er mellemlange uddannelser ikke en stor eksportvare, og University College Sjællands økonomiske gevinst er begrænset. Men hun er enig i, at der er et potentiale.
Palle Rasmussen, uddannelsesforsker og professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, ser visse muligheder, men tror ikke, at milliard-eksporteventyret ligger lige rundt om hjørnet.
LÆS OGSÅ: Kinesiske studerende vælger Danmark fra
Jeg er enig i, at professionsuddannelsernes måde at kombinere det praktiske og teoretiske på rummer nogle kvaliteter, andre lande kunne lære af. Men det er også en barriere, at disse uddannelser er meget danske i deres måde at tænke på, siger han.
En barriere er det danske sprog, som er altdominerende på de fleste professionshøjskoler, mens engelsk er begyndt at vinde indpas på universiteterne. Det er en konkret hindring for et eksporteventyr i stil med England, som ifølge de tre ministre eksporterer uddannelse for 14,1 milliarder pund om året. Andre barrierer er, at uddannelse i Danmark er relativt dyr, og for professionshøjskolerne er den store udfordring, at de ikke i udgangspunktet har nogen prestige i udlandet.
Men hvis det er muligt for England, skulle det også være muligt for Danmark at eksporere uddannelse. Trods alt er vi relativt gode til engelsk, og vi har et ret højt fagligt niveau, så vi har bestemt noget at byde på, siger Palle Rasmussen.