Omskæring er for jøder, hvad dåben er for kristne

For jøder er omskæring af drenge både afgørende religiøst, kulturelt og socialt. For muslimer medfører omskæring guddommelig velsignelse men ikke straf, hvis man undlader at gøre det

Både imam Abdul Wahid Petersen og overrabbiner Bent Lexner afviser, at omskæring af drengebørn kan erstattes af et andet ritual, som nogle har foreslået.
Både imam Abdul Wahid Petersen og overrabbiner Bent Lexner afviser, at omskæring af drengebørn kan erstattes af et andet ritual, som nogle har foreslået. Foto: Frédéric CirouAltoPress .

Simon Aisen betegner sig selv som ateistisk jøde. Alligevel valgte han og hustruen Sandra Aisen fra Hellerup at omskære deres søn Theodore. Det var en beslutning, der føltes hel naturlig.

Det var ikke en hellig pligt for os, som om Gud stod og kiggede os over nakken, men derimod i respekt for den kulturarv, vi er en del af, og som man har praktiseret i jødiske familier i årtusinder. Vi følte også, at vi havde et ansvar i en større sammenhæng for at give noget videre til vores søn og introducere ham for den samme kultur og arv, som vi selv er en del af, siger Simon Aisen.

Ægteparret fik en jødisk læge til at foretage omskæringen i stedet for en rabbiner. Mest for at give sig selv større ro i maven, forklarer Simon Aisen, der dog tror, at en uddannet rabbiner ville havde foretaget omskæringen lige så dygtigt som lægen.

LÆS OGSÅ: Lægeforeningen er imod omskæringsforbud

Omskæringen er et enormt vigtig ritual for jøder, forklarer overrabbiner Bent Lexner, der igennem de sidste 40 år har stået for et utal af jødiske omskæringer.

Det er afgørende for jøder at være omskåret, men det er ikke afgørende at være omskåret for at være jøde, siger han og uddyber:

Det er oprindeligt et religiøst påbud, som står i 1. Mosebog, hvor Abraham i sin pagt med Gud skal omskære sine efterkommere på ottende dag efter fødslen. Hvorfor det er sådan, kan der være mange årsager til, som vi jo ikke kan spørge vor Herre om. Men vi kan konstatere, at jødiske drenge er blevet omskåret igennem de seneste 3000 år frem til i dag. Mens andre jødiske påbud, som for eksempel de mange spiselove, ikke nødvendigvis bliver overholdt af alle jøder i dag, er omskæringen et af de påbud, der stadig overholdes af rigtig mange, fordi dets betydning rækker ud over det religiøse. Det er et meget stærkt kultur- og identitetstegn, ja næsten et stammetegn, og vil man være en del af det jødiske fællesskab, bliver man omskåret.

Også inden for islam omskærer man drengebørn. Det er et religiøst dekret, som er nævnt i koranen, og som ligesom i jødedommen stammer helt tilbage fra Abrahams pagt med Gud, forklarer imam på Nørrebro Abdul Wahid Petersen.

Derfor har omskæring af muslimske drenge til en vis grad også fået en kulturel og social dimension med tiden, fordi det er forekommet så længe blandt muslimer, men det er først og fremmest et religiøst anliggende. Og det er faktisk ikke påkrævet for at være muslim, siger Abdul Wahid Petersen.

Det hører til den kategori, der hedder sunna, som er en profetisk tradition. Det vil sige, at der er en guddommelig belønning for at gøre det, men ikke straf for at undlade at gøre det. For eksempel fraråder nogle muslimer voksne konvertitter at blive omskåret, fordi det er langt mere traumatisk at blive omskåret som voksen end som barn, siger Abdul Wahid Petersen.

Både han og Bent Lexner afviser, at omskæring af drengebørn kan erstattes af et andet ritual, som nogle progressive jøder er fortalere for.

Der står jo, at forhuden skal fjernes, og det kan man ikke gøre med for eksempel et prik, siger Bent Lexner med henvisning til forslaget om et symbolsk nålestik.

Han sammenligner den jødiske omskæring med barnedåben i folkekirken.

Ville det være okay, hvis der kom et forbud mod at døbe folk? Det er givetvis på samme niveau, og ligesom i barnedåben er det også forældrene, der tager beslutningen om omskæring på børnenes vegne, siger han.

Alligevel er der dog afgørende forskelle i sammenligningen.

Modsat kristendommen, hvor man skal døbes for at være kristen, er man det i jødedommen pr. automatik, hvis man har en jødisk mor. Man skal hverken betro sig eller konfirmeres til jødedommen. Det kan ikke fratages én. Om man tror eller ej er ligegyldigt. Du skal ikke stå til regnskab for andre end dig selv og vor Herre, siger Bent Lexner og tilføjer:

De, som ikke overholder de jødiske regler om for eksempel omskæring, er ikke nødvendigvis dårligere mennesker, for det er vejledende råd, som vi har fået til at leve vores liv efter.

Hvis Simon og Sandra Aisen fik endnu en søn, er de dog overbeviste om, at han skulle omskæres:

Snittet tager ét sekund, og barnet græder i 10 sekunder. Det er højst udramatisk. Jeg har ikke fortrudt det, men jeg ville have fortrudt, hvis jeg ikke havde gjort det, og min søn ville omskæres som 18-årig, fordi han gerne ville videregive den jødiske tradition, og derefter måtte igennem to-tre smertefulde måneder.