Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Venstrefløj var for hård ved kristne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstrefløj var for hård ved kristne

-- Vi må af hensyn til civilisationen respektere andre kulturer og religioner, siger Holger K. Nielsen. -- Foto: Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

INTERVIEW: SF's tidligere formand Holger K. Nielsen mener, at venstrefløjen i 1960'erne og 1970'erne skulle have vist kristne samme hensyn, som man nu ønsker i forhold til muslimer

I ungdomsoprøret havde venstrefløjen ingen betænkeligheder ved at krænke kristne med blasfemiske tegninger, film og billeder i sin kamp for den totale ytringsfrihed. Men det burde man have haft, mener SF's tidligere formand Holger K. Nielsen.

–De, som nu står for den linje, at Jyllands-Posten ikke skulle have trykt Muhammed-tegningerne, burde have råbt op, da man gjorde grin med Kristus. Går man ind for tolerance, må den jo også gælde troende danskere, siger han.

– Det religiøse er kommet til at spille en rolle, som det ikke gjorde dengang, men derfor er der nok alligevel nogen, som skulle overveje, om de gik for langt med udtalelser, som krænkede kristne missionsfolk og andre, siger Holger K. Nielsen.

Han betegner det som paradoksalt, at Jyllands-Posten i dag taler for den absolutte og ubegrænsede ytringsfrihed, for det har ikke tidligere været avisens holdning. Tværtimod prøvede den som andre borgerlige aviser i 1960'erne at begrænse den, da venstrefløjen udfordrede normerne med blasfemi, pornografi og kras satire i et blad som Politisk Revy. Kunstneren Jens Jørgen Thorsen forsøgte at provokere med sin Jesus-film og sit maleri af Jesus med erigeret lem på Birkerød station.

Annonce
– Det var i virkeligheden en fortsættelse af den kulturradikale tradition fra 1920'erne. I dag er der så andre folk på venstrefløjen, som er blevet opmærksom på, at vi lever i en global landsby. Her kan det, man siger om en anden kultur eller religion, få vidtgående sikkerhedspolitiske konsekvenser, og derfor er der brug for større tolerance i forhold til andre kulturer, siger han.

– For et år siden ville jeg selv have støttet et forslag om at afskaffe blasfemi-paragraffen, men i dag ville jeg være meget betænkelig ved det. Vi er nødt til at få samfundet til at fungere, og vi er nødt til at acceptere, at religiøsiteten er kommet ind på en ny måde. Selvom jeg ikke personligt er troende og stadig kæmper for det sekulære samfund, så må vi af hensyn til civilisationen respektere andre kulturer og religioner, siger Holger K. Nielsen.

Da han første gang så tegningerne af Muhammed i Jyllands-Posten, fandt han dem ikke særlig krænkende, ligesom han heller ikke i sin tid blev stødt over Thorsens Jesus-film, men i dag ser han anderledes på det.

– Jeg er i dag nødt til at tænke ytringsfriheden ind i global kontekst, uden at jeg selvfølgelig på nogen måde mener, at vi skal indskrænke ytringsfriheden, siger han.

At satiren mod kristne skulle være gået for vidt, mener dog hverken SF's nuværende formand Villy Søvndal eller Enhedslistens Frank Aaen.

– Situationen er jo en ganske anden end dengang. Hvad der bliver sagt ved gadekæret, bliver i dag råbt ud over hele verden, siger Villy Søvndal.

Muslimerne er et mindretal, der på mange andre måder er under pres, og derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne deres situation med den behandling, kristne tidligere har været udsat for herhjemme, mener han.

Ifølge Frank Aaen bør man opføre sig, som man ville ved et godt middagsselskab. Stikke fingeren i jorden, før man siger en vits, som kan være morsom i en bestemt forsamling men stødende i en anden.

– Karikaturer er jo en måde at gøre grin med autoriteter på, hvad enten de er gejstlige eller verdslige. Vi er kun bekymrede, hvis et flertal bruger ytringsfriheden til at hænge et mindretal ud, siger Frank Aaen.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​