Af Henrik Hoffmann-Hansen |
22. februar 2006
I kampen for absolut ytringsfrihed gik venstrefløjen for langt, mener den tidligere SF-formand
Dele af venstrefløjen burde have råbt op, da den i 1960'erne og 1970'erne gjorde grin med Kristus.
Det mener SF's tidligere formand Holger K. Nielsen, der retter sit budskab til dem på venstrefløjen, som i dag mener, at Jyllands-Posten aldrig skulle have trykt Muhammed-tegningerne.
– Tolerancen må også gælde troende danskere, siger han.
Det seneste år har han selv ændret holdning til forbudet mod blasfemi. Tidligere ville han gerne have afskaffet den såkaldte blasfemiparagraf, men i dag er han meget betænkelig ved det. Han betegner sig selv som ikke-troende, men man er nødt til at tage hensyn til, at religiøsiteten har fået en central placering i samfundet, som den ikke tidligere havde.
Hans partiformand, Villy Søvndal, ser dog ikke umiddelbart noget behov for at gøre op med forhånelsen af kristne under ungdomsoprøret. Han fremhæver, at kristne også dengang tilhørte det store flertal i samfundet og dermed magthaverne. Det væsentlige er, at man tager hensyn til mindretallene.
– Man skal selvfølgelig ikke nedgøre mennesker på grund af deres identitet, man skal ikke provokere bare for at provokere. Ytringer skal have en mening. Det kan det give god mening at udpege antidemokratiske træk hos nogle religiøse grupper, men man skal ikke hænge en hel religion ud, for eksempel med en tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, siger Villy Søvndal.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dkLæs mere under Danmar, Debat og Leder