Højrefløjen hænger fast i en dybt forældet og endimensionalt negativ frihedsopfattelse. Det handler udelukkende om den lille iværksætters frihed, skriver Jens Jonatan Steen

Sagen om Vejlegården har ikke kun understreget et voksende kommunikationsproblem i den danske fagbevægelse, men også afsløret en larmende dobbeltmoral og en perfid ideologisk modstand mod den danske model fra det højreorienterede Danmark.

På trods af de skingre stemmer er alt foregået 100 procent efter bogen. Vejlegården og restauratør Amin Skov opsagde 3F’s overenskomst og varslede dermed lockout, hvilket betyder, at de 3F-medarbejdere, der var på Vejlegården, ville blive udelukket fra deres arbejde. Som erstatning fik de en ny overenskomst fra Krifa, der blandt andet giver længere arbejdstid, lavere grundløn, lavere pension og lavere løn under sygdom. Tilbuddet til 3F’erne på Vejlegården lød således: ”Gå ned i løn og accepter ringere arbejdsforhold! Ellers lukker jeg arbejdspladsen for dig og lader andre overtage dit arbejde.”

Vil du acceptere dette?

LÆS OGSÅ: Dilemma: Kan man være venner med chefen?

Som svar på dette direkte angreb iværksatte de lokale 3F’ere en blokade og sympatikonflikt. Det har betydet, at ingen 3F’ere ville arbejde direkte eller indirekte for Vejlegården, hvilket jo sådan passer perfekt med Vejlegårdens eget ønske om at udelukke netop 3F’erne og deres øjensynligt alt for dyre overenskomst. Så enkel er sagen faktisk.

Men det højreorienterede parnas har ihærdigt forsøgt at gøre debatten til et spørgsmål om frihed, hvilket bestemt også har vist sig relevant. Men hvis det skal være opgør om frihed, så kan det undre, at friheden åbenbart kun skal gælde for arbejdsgiverne. Højrefløjen hænger fast i en dybt forældet og endimensionelt negativ frihedsopfattelse. Det handler udelukkende om den lille iværksætters frihed fra arbejdstagerne, arbejdsrettigheder, fagbevægelse og fællesskab.

Når man lytter til restuaratøren fra Vejlegården, så lyder det næsten som et ekko af den franske filosof Sarte, der afsluttede et skuespil med ”helvede, det er de andre”.

LÆS OGSÅ: Konservative: Faglig mobning skal forbydes

Men sagen om Vejlegården er netop også en diskussion om den positive frihed, hvor man altså har ”frihed til” og ikke ”frihed fra”. Ifølge den danske arbejdsret har man nemlig frihed til at forsamle sig, til at organisere sig, til at strejke og til at aktionere via for eksempel sympatikonflikt. Man har med andre ord frihed til at gøre lige præcis, som man har gjort i Vejle. På samme måde som restauratøren har udnyttet sine friheder.

Det er disse friheder, der er en indgroet del af det danske aftalesystem og den danske model, som er under angreb fra det borgerlige Danmark, der alene ønsker at sikre frihed til arbejdsgiverne og frihed fra fællesskabet. En tilgang til frihedsdiskussionen som ikke engang møder opbakning fra arbejdsgiverne i Horesta og DA, der netop insisterer på, at friheden er gensidig, og aftalesystemet det bedst mulige. Friheden må således gælde for både arbejdsgivere og arbejdstagere.

LÆS OGSÅ: Kristelig fagforening forkaster strejkevåbenet

Man kunne i forlængelse af den efterhånden mere rundforvirrede diskussion meget passende citere Grundtvigs kendte tilgang til åndsfrihed: ”Frihed for Loke såvel som for Thor.”

Jens Jonatan Steen er analysechef i tænketanken Cevea