Danske herregårde: En renæssancehave og en moderne virksomhed

BILLEDSERIE På Tirsbæk Gods ved Vejle bor femte generation af familien Algreen-Ussing med udsigt til både Vejle Fjord og den nyetablerede renæssancehave. Her forsøger de med stor respekt for fortiden at gøre de historiske omgivelser til en god og moderne forretning

 Når pakkeposten af og til skal afleveres på Tirsbæk Gods, risikerer det at koste nogle ekstra skridt og et par meget årvågne øjne at finde den rette aftager. Husnummeret 135 dækker nemlig ikke bare over en enkelt postkasse – her er både designvirksomhed, restaurant og privatbolig – og alle har de adresse på Tirsbækvej 135.

Den omstændighed siger ikke bare noget om stedets størrelse, men i den grad også om den ånd, der hersker på stedet – ikke mindst hos ejerne af Tirsbæk Gods, Marianne og Hans Henrik Algreen-Ussing. De lægger således ikke det mindste skjul på, at nok har både have og hovedbygning rødder tilbage til 1500-tallet, men det forhindrer dem ikke i at tænke markedsstrategisk og drive stedet som en moderne virksomhed.

LÆS OGSÅ: En have til Vorherres fryd

Derfor har de også udlejet lokaler til flere forskellige formål – altså blandt andet en gourmetrestaurant og en større designvirksomhed. Derudover bruges dele af matriklen til begivenheder med landroverkørsel, ligesom private virksomheder kan leje sig ind og holde eksempelvis sommerfester her.

”Det er hardcore en virksomhed, der skal give afkast til sig selv. Stedet skal så at sige selv sætte sig i stand for det, der kommer ind. Og der er meget at kradse penge ind til, når man gerne vil holde stedet ordentligt,” siger Hans Henrik Algreen-Ussing, der flyttede ind på godset med sin hustru i 1995 efter at have overtaget det fra sine forældre, der nu bor i en aftægtsbolig, som hører til godset.

”Vores familie har kun været her siden 1912, så vi er kun en brøkdel af historien. Og vi er til for stedet – stedet er ikke til for os.”

Han understreger, at formålet med at drive stedet ikke er at gemme penge på egen kistebund, men at sørge for, at Tirsbæk Gods og dets renæssancehave bevares og holdes i god stand.

Tirsbæk Gods’ renæssancehave var i 2007 en ud af i alt ni haver, der af Fonden Realdania blev udvalgt som særlig bevaringsværdig og derfor fik skænket midler til renovering. Men faktisk var det lidt af en tilfældighed, der gjorde, at fondspengene nåede herregårdshaven ved Vejle Fjord, fortæller Marianne Algreen-Ussing.

Det var således landskabsarkitekten Marie Louise Wanscher, der i 1996 spurgte om lov til at tage udgangspunkt i haven til sit afgangsspeciale fra Landbohøjskolen – ønsket var at fremstille en renoveringsplan med henblik på reetablering af renæssanceanlægget. Det fik hun ja til, og godt 10 år senere kunne hun kvittere med at gøre Fonden Realdania opmærksom på Tirsbæk Gods’ renæssancehave og i øvrigt selv fra den tegnestue, hvor hun nu var ansat, være med til selve renoveringen.

Og at arbejdet med haven har krævet mange arbejdstimer, er man ikke i tvivl om, når ægteparret fra Tirsbæk Gods fortæller om den stand, som dele af haven var i, inden selve genopbygningen blev sat i værk.

”Jeg synes jo næsten, at det var helt pinligt, at nogen skulle komme og vurdere haven. Trapperne her var for eksempel helt dækkede af beplantning, så man ikke kunne se trinnene,” siger Marianne Algreen-Ussing og peger ned på de kæmpestore firkantede sten, der udgør den trappe, vi går op ad for at komme op mod toppen af haven.

Heldigvis fejlede stenene intet, men de havde forskubbet sig og udgjorde snarere en skrå bakke end en egentlig trappe. Det betød, at alle sten blev gravet op, fik skrevet numre på og blev genanlagt på præcis samme måde, som de blev anlagt på omkring 1745.

Lyder det som hårdt arbejde at have flyttet de tunge trappetrin, har det formodentlig været for intet at regne imod arbejdet med det 800 meter lange stendige opbygget af kampesten, der indkredser renæssancehavens midterste niveau. Her er hver en sten blevet vendt og med millimeterpræcision sat på plads.

Når man bevæger sig rundt i den niveaudelte renæssancehave, er det svært at forestille sig, at store dele af den for blot få år tilbage var groet til i viltert vildnis. I dag fremstår den som en nænsomt og alt andet end tilfældigt anlagt herregårdshave. Ikke mindst betagende er den karakteristiske niveauinddeling, som betyder, at man fra starten nede ved hovedbygningen, og til man når toppen af haven, i alt har bevæget sig gennem fire plateauer.

De har hver især sin egen karakteristik, som gør, at man overraskes af noget nyt, hver gang man kommer et niveau højere op. En helt bevidst konstruktion ifølge Marianne Algreen-Ussing.

”Vi har gerne villet skabe haven på en måde, som er typisk for en renæssancehave, så man, hver gang, man bevæger sig til en ny del af haven, overraskes af noget nyt, som man ikke havde forventet,” forklarer hun.

Helt nede ved hovedbygningen, som i dag ikke er beboet, men sat i stand og er potentiel bolig for fremtidige generationer, findes voldgraven, der er original og hjemsted for op til 11 kilo tunge karper. Her ligger også en lille jolle, som særligt familiens yngste, den 16-årige Niels Christian, holder af at sejle rundt i.

Havens midterstykke er dækket af et stort areal med græs samt små nyplantede æbletræer, som Hans Henrik Algreen-Ussing håber med tiden vil kunne kaste både most og cider af sig.

Og så er der havens måske mest særegne konstruktion – vinbjerget. Et terrasselignende bjerg i fire plateauer, opbygget af samme art kampesten som stendiget, hvor der øverst på toppen er blevet plantet vinstokke. Håbet er, at familien om seks til syv år vil kunne fremstille sin egen Tirsbæk-vin – om ikke andet så blot i en mængde, så gæster kan bydes på et glas vin af druerne Solaris og Muscaris.

På havens øverste niveau sidder man med på første parket. Hvor end hovedet drejes hen, belønnes man med naturens skønhed – hvad enten det er skoven, renæssancehaven eller, ikke at forglemme, det, som parret selv kalder den ekstra gevinst ved stedet, Vejle Fjord, som øjet fanges af.

52 meter oppe over havets overflade befinder man sig således, når man har bevæget sig op ad den på pæle stående rustrøde jerntrappe, der er konstrueret, så den i efteråret danner farvesymfoni med skovens løvfald.

Lige nu er det hele dog grønt på toppen. Også i anden sammenhæng. Al opvarmning på Tirsbæk Gods er således CO2-neutral og foregår med egenproduceret flis og halm, ligesom familien også for et par år siden fik installeret eget rensningsanlæg. Her tænkes på miljøet, og der tænkes i langtidsholdbare løsninger.

”Da vi for eksempel skulle have lavet grusstien her, var jeg noget skeptisk, da jeg fik at vide, at jeg skulle sørge for at investere i slotsgrus. Jeg sytnes, det lød lidt overdrevet, at det skulle være så meget bedre end alt andet og koste mange gange det dobbelte. Men det har vist sig at være det rigtige at gøre. Gruset kan klare store regnmængder, og på trods af de store skyller, der kommer indimellem, er der ikke opstået aflejringer og oversvømmelser,” forklarer Hans Henrik Algreen-Ussing, der er uddannet agronom og desuden har arbejdet i militæret og har titel af major af reserven.

Men pengene hænger ikke hverken på de små, nye æbletræer eller det 250 år gamle platantræ, der står midt i haven, og det kræver realisme og forretningssans at holde et sted som Tirsbæk Gods.

”Den største udfordring er at balancere igennem vedligeholdelsen af stedet. Man skal passe på med ikke at sætte for store projekter i gang, hvis man ikke skal ende med at stå og tigge nede i banken. Man ved aldrig, om høsten slår fejl et år. Desuden er der også det ved stedet her, at vi jo ikke kan sælge det. Vi kan få det til at køre sig selv rundt, men livsløn og pensionsopsparing, det står Marianne for gennem sit arbejde,” siger Hans-Henrik Algreen-Ussing om hustruen, der arbejder som neurologisk overlæge på Privathospitalet Mølholm.

”Jeg er fagligt meget glad for min karriere og ville ikke undvære mit arbejde. Men for at kunne være med herhjemme har jeg firedagesuge på hospitalet, hvor jeg arbejder 10 timer om dagen for så at kunne bidrage her om fredagen og i weekenden,” siger Marianne Algreen-Ussing, der ikke savner København, hvor hun er vokset op.

”Jeg har bevidst valgt at fokusere på alle fordelene ved at bo her. Vi har plads til mange besøgende, der også kan blive og overnatte, og jeg elsker at have gæster og holde fester,” siger hun.

Når Marianne Algreen-Ussing er af sted på job som læge, er Hans Henrik Algreen-Ussing travlt beskæftiget på den store godsejergrund, der i alt er på 420 hektar. Her dyrkes vinterhvede og vinterbyg, raps og maltbyg, og i det store skovareal, der hører til godset, findes bøgetræer til møbelproduktion og juletræer, som for størstedelens vedkommende sælges på det årlige julemarked på godset.

”Jeg elsker at være med til alt det praktiske arbejde. Allerhelst sidder jeg ude på maskinerne, så har jeg det godt,” siger Hans Henrik Algreen-Ussing, der anslår, at bare havearbejdet i sig selv løber op i 500-600 arbejdstimer årligt.

Det svarer til i alt tre årsværker. Så familien har også et par folk ansat til at hjælpe til. Blandt andet en mand, der i vinterhalvåret laver tømrerarbejde indenfor, og som er blevet efteruddannet, så han kan tage sig af gartnerarbejdet i sommerhalvåret.

For Hans Henrik Algreen-Ussing gælder det også, at årstiderne lægger rammerne for hans arbejdsliv.

”Jeg vil skyde på, at tre fjerdedele af min arbejdstid ligger i sommerhalvåret – på den måde er det opgaverne, der afgør, hvornår jeg kan holde fri,” siger han, mens hans kone grinende fortæller, at der kun er et tidspunkt på året, hvor hendes mand vil kaldes godsejer.

”Ja, det er rigtigt. Mellem jul og nytår, der vil jeg gerne tituleres godsejer. Der laver jeg ikke noget andet end at hygge mig og drikke et godt glas vin,” siger han.

Renæssancehaven på Tirsbæk Gods er åben fra den 1. april til den 30. september mandag, tirsdag, lørdag og søndag fra klokken 10 til 16. Det koster 50 kroner at kommer ind for voksne. Børn under 16 år ledsaget af voksne har gratis adgang.