Venstre vil tvinge indvandrere på højskole

Folkehøjskolerne bør inddrages mere i integrationen, foreslår Esben Lunde Larsen, der er Venstres forskningsordfører

Folkehøjskolerne bør inddrages mere i integrationen, foreslår Esben Lunde Larsen, der er Venstres forskningsordfører.
Folkehøjskolerne bør inddrages mere i integrationen, foreslår Esben Lunde Larsen, der er Venstres forskningsordfører. Foto: Ulrik Jantzen Denmark.

Selvom integration og udlændingepolitik er trængt i skyggen af den økonomiske krise, er det fortsat vanskeligt at integrere flygtninge fra andre kulturer i det danske samfund.

Det får nu Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, til at lancere et liberalt set utraditionelt forslag.

Der er stadig grupper, som ikke er i berøring med det danske samfund, og det er det største integrationsmæssige problem, vi har. Derfor så jeg gerne, at alle nyankomne borgere i dette land var tvunget på et halvt års højskoleophold, hvor de lærte dansk.

LÆS OGSÅ: Folkeskolen har nøglen til at bryde indvandreres onde cirkel

Hvor de lærte om vores kultur og tradition som et første skridt til eventuelt at få permanent ophold i landet, siger Esben Lunde Larsen.

Foreholdt at det lyder som lidt af en selvmodsigelse med tvang og højskole i samme sætning, siger han:

Ja, men folk skal jo opdage værdien af et højskoleophold, før de kan få det ind under huden. Nogle gange må man bruge tvang i en bedre sags tjeneste, selvom det ikke tiltaler mit liberale sindelag. Vi beder dem også om at lære dansk, selvom danskhed er hjertets tilslutning, som Grundtvig sagde. Det tvinger vi dem også til.

LÆS OGSÅ: Boom i asyltal genåbner indvandrerdebat

Esben Lunde Larsen nævner, at man har gode erfaringer med lignende ordninger i andre lande, for eksempel Israel.

Jeg så gerne, at folk fra tredjeverdenslande fik en pakke med nogle redskaber til at fungere. Man skal have et særligt tilrettelagt forløb, hvor man lærer dansk og om demokrati, oplysning og uddannelse. Så må de også gerne gå på idrætslinje for min skyld. Der er en kæmpe gave at få lov at bo i dette land, og den skal pakkes ud og kunne optages. Det gør man bedst, hvis man har fået forudsætningerne for at forstå samfundet.

I Folkehøjskolernes Forening modtages idéen med blandede følelser.

LÆS OGSÅ: Integration på sommerlejr

Allerede i dag findes flere muligheder for at komme på højskole for unge med anden etnisk baggrund end dansk, og de ordninger kunne godt udvides.

Højskolerne vil dog ikke høre tale om tvang.

Vi har lige netop skrevet en ny pjece til kommunerne om flygtninges mulighed for at komme på højskole, for vi synes, muligheden bliver brugt alt for lidt, siger generalsekretær Niels Glahn fra foreningen.

Pjecen er skrevet, efter at Dansk Flygtningehjælp også har vist interesse i at finde nye metoder i integrationsarbejdet.

På spørgsmålet om man ligefrem skal gøre det obligatorisk for nye flygtninge at komme på højskole, svarer Niels Glahn dog:

Nej, jeg kan ikke forestille mig, at nogen højskole vil være med til tvungne forløb. Men vi vil meget gerne have, at det bliver et obligatorisk tilbud. Højskoler er jo frie skoler, som man tilmelder sig af egen fri vilje, og jeg er sikker på, at hvis tilbuddet er der, vil mange kommuner også have viljen til at indgå et samarbejde.

Der findes i dag 70 folkehøjskoler, og flere har en tradition for undervisningsforløb med særligt henblik på udlændinge.

Som et forsøg har tre højskoler de seneste tre år tilbudt sommerkurser af tre ugers varighed for unge indvandrere mellem 17 og 25 år. De er finansieret gennem satspuljen og har været overtegnet alle tre år.