Kirke i Norge gemmer på et protestantisk relikvie, hævder teolog
Det er protestantisk børnelærdom, at relikvier er et katolsk fænomen. Men kan lutheranere også have relikvier? Det spørgsmål rejser sig i forbindelse med norsk praksis omkring Olavsstenen i Trondheim.
I 1928 blev Stiklestad Kirke i byen restaureret, og her blev en stor sten gravet frem. Via historiske kilder blev den identificeret som Olavsstenen, som kong Olav (995-1030), kendt som Olav den Hellige, døde ved. I 2007 blev stenen båret ind i Stiklestad Kirke i en kirkelig procession, hvor stiftets biskop så på, at stenen blev lagt ind i alteret.
LÆS OGSÅ: Dyrkelsen af de hellige relikvierProcessionen var kirkens godkendelse af stenen som relikvie, mener religionsforsker og teolog Idar Kjølsvik, der også er medlem af den norske kirkes teologiske nævn og forfatter til den nye bog ”Olavssteinen på Stiklestad”. Han er ikke i tvivl om, at stenen er et evangelisk-luthersk relikvie.
”Tiden er moden til at tage en debat om fænomenet. Folkets oplevelser gør, at begrebet relikvie bedst sætter ord på det, der sker,” mener han.
Idar Kjølsvik har hørt om flere guddommelige oplevelser ved stenen. For eksempel fik en mand helbredt sit dårlige knæ ved at læne det mod stenen.
LÆS OGSÅ: Pilgrimsvandrere finder indre ro i norsk natur”Personligt tror jeg, at det er en placebo-effekt, men det siger os, at kirken bør tage folkereligiøsiteten alvorlig.”
Stenen har været meget omdiskuteret i Norge, og det er langtfra alle, der er enige. Eivind Luthen er en af de mest kendte personer inden for nordisk pilgrimsvandring.Han mener, det var forkert at lægge stenen ind i Stiklestad Kirke under et religiøst optog.
LÆS OGSÅ: Den norske kirke løsnes fra staten
”Det hører ikke hjemme i 2012 at tale om relikvier, og det bliver for abstrakt for folk. Jeg tror ikke, kirken forstod, hvad den gjorde, da den bragte stenen til Stiklestad,” siger han.
Lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet Bo Kristian Holm mener, at den lutherske kirke er nødt til at tage den folkelige interesse i mere synlige udtryk alvorligt.
”Relikvier giver ikke mening i en luthersk sammenhæng, men jeg synes, man kan bruge diskussionen til at overveje, hvordan luthersk kristendom skal se ud”, siger Bo Kristian Holm.