Skepsis over for åndelighed er sund, mener sognepræst Jesper Bacher
Kristeligt Dagblad har den sidste tid haft en serie om ”Kirken og de søgende”. Det er fremgået, at de søgende er en yderst broget gruppe med forskellige åndelige erfaringer og ønsker, men det gennemgående spørgsmål har været kirkens reaktion på den mangeartede spiritualitet. Bør den møde en lukket kirkedør eller snarere et åbent præstesind?
LÆS OGSÅ: Folkekirkelige medlemmer søger til frikirker for mere spiritualitet
Det er et af den slags spørgsmål, som ikke bør besvares med et simpelt nej eller ja. Der er god grund til skepsis over for en privatiseret åndelighed/religiøsitet, hvor følelser, fornemmelser og individuelle erfaringer er højeste autoritet. Gud på min egen måde er måske en meget bekvem konstruktion, men hvor meget større er ikke evangeliet om Guds nåde?
Profeten Jeremias har en tankevækkende kommentar til den rene inderlighed, når hjertet kaldes ”det mest bedrageriske af alt”.
På den anden side er tro en hjertesag, og miraklernes tid er så sandelig ikke forbi. Gud handler med mennesker, han taler med dem, leder og former dem. Vi har evangeliet til fælles, men vores troshistorier er så mange slags. Det bør præster lægge sig på sinde og se som udtryk for det, apostlen Peter omtaler som Guds mangfoldige nåde. Man skal ikke lade nøje med egne erfaringer, men også lægge øre til andres.
LÆS OGSÅ: Teologer: Kirken har forsømt Luthers spirituelle sideI hvert fald er det mildest talt problematisk, hvis der ligefrem er behov ”for at udvikle en teologi, som tillader Gud at gribe ind i den virkelighed, som mennesker lever i”, sådan som kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen har formuleret det i en lederartikel i Kristeligt Dagblad den 3. august til serien om ”Kirken og de søgende”. Hvad er det for en teologi, som ikke tillader Gud at gribe ind i menneskers virkelighed? Hvem mener sig i stand til at nægte Guds indgreb? Hvad skal vi med sådan virkelighedsfjern Gud, som sidder med hænderne i skødet på fornem for ikke at sige ligegyldig eller måske afmægtig afstand af sit menneske? Ham kan jeg ikke genkende hverken fra Bibelen eller livet.
Når det er sagt, skal det også understreges, at al åndelighed må prøves på evangeliet om Jesus Kristus. Kirken er ikke et multireligiøst forsamlingshus med plads til alt godt fra havet, men en ramme om forkyndelse af Jesus, Gud og mand, med begge ben på jorden og dog himmelsendt.
Det er sandt for dyden ikke al spiritualitet, som består den evangeliske spiritusprøve. Skam være kirken, hvis den ikke byder de søgende velkommen, og skam være kirken, hvis den ikke forkynder, at sandheden findes uden for os, og glemmer, at også løgn kan være særdeles spirituel.
Jesper Bacher,sognepræst, Rubbeløkkevej 10, Rødby