Dansk mindretal føler sig diskrimineret: Må ikke stemme til bispevalg i Haderslev

Biskoppen i Haderslev Stift er fast biskop for de danske kirker i Sydslesvig. Men præster og menighedsrådsmedlemmer må ikke stemme ved bispevalget

Sognepræst Jacob Ørsted vil gerne være biskop i Haderslev Stift, som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går.

Han står bare over for en udfordring. Fordi han er præst i Dansk Kirke i Sydslesvig – i Helligåndskirken i Flensborg – kan hans præstekolleger og menighedsrådsmedlemmer ikke være med til at stille ham op eller stemme på ham ved bispevalget næste år.

LÆS OGSÅ: Kandidat til bispevalg i Haderslev: Folkekirken skal være en naturlig del af hverdagen

Præster og menighedsrådsmedlemmer, der er en del af Dansk Kirke i Sydslesvig, har nemlig hverken stiller- eller stemmeret til bispevalget, til trods for at biskoppen i Haderslev også er deres biskop.

LÆS OGSÅ: Kirkelukninger splitter bispekandidater

Og det bør der laves om på, mener provst i Dansk Kirke i Sydslesvig Viggo Jacobsen:

”Siden det er en permanent ordning, at biskoppen over Haderslev Stift er fast biskop for Dansk Kirke i Sydslesvig, synes vi, det er forkert, at vi ikke har indflydelse på, hvem der skal være vores biskop. Vi føler os sat uden for den demokratiske proces.”

Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), der også omfatter Dansk Kirke i Sydslesvig, sendte i april en anmodning til ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) om at ændre på reglerne, så udlandsmenigheder og -præster får mulighed for at være stillere og stemme ved bispevalg. I brevet foreslår de en model, hvor hvert menighedsråd udpeger én person, der kan stemme, og at samtlige præster kan stemme – men skriver samtidig, at de også er åbne over for andre modeller. Det fortæller Margith Pedersen, generalsekretær i DSUK.

”Vi forventer ikke fuld ligestilling mellem udlandsmenigheder og danske folkekirkemenigheder, men der bør være en symbolsk deltagelse, så udlandsmenighederne er en del af helheden,” siger hun.

DSUK fik imidlertid afslag fra ministeren, og det har ført til, at Folketingets Kirkeudvalg har taget sagen op. I et brev til Manu Sareen beder de ham oplyse, hvilke lovændringer der skal til, hvis Kirkerådet for Dansk Kirke i Sydslesvig skal kunne deltage i bispevalget i Haderslev Stift næste år. Kirkerådet er kirkens bestyrelse og består af 11 medlemmer, hvoraf provsten er formand.

I et svar til Kirkeudvalget skriver Manu Sareen, at det vil kræve en lovændring, hvis Kirkerådet skal have stemmeret ved bispevalget, og at en sådan lovændring vil kræve en forudgående analyse af vægten af stemmer ved bispevalg. Den analyse har han nu sat i gang.

Det undrer dog provst Viggo Jacobsen, at analysen ikke allerede blev sat i gang i 2010, da det blev lagt fast, at biskoppen i Haderslev Stift skulle være fast biskop for Dansk Kirke i Sydslesvig.

”Jeg kan ikke forstå, at de først skal i gang med analysearbejdet nu, for de har vidst længe, at biskoppen over Haderslev Stift er biskop for os,” siger han.

Det har ikke været muligt at få telefonisk kontakt med ministeren, men i en mail skriver han, at han ikke tror, det vil være muligt at få lavet ordentligt gennemarbejdede lovændringer, før bispevalget i Haderslev bliver udskrevet. En særlig dispensationsordning skal Dansk Kirke i Sydslesvig heller ikke håbe på:

”Jeg har ingen mulighed for at give dispensation fra bispevalglovens bestemmelser om, hvem der har stemmeret ved bispevalg,” skriver han.

Når Dansk Kirke i Sydslesvig ikke får mulighed for at stemme ved det kommende bispevalg i Haderslev, vil Karen Klint, formand for Folketingets Kirkeudvalg, arbejde for, at de får adgang til møder og får en ”uformel udtaleret”.

”Det handler om at få en model, hvor de er med i de åbne møder og måske også kan komme med deres anbefaling. Selvom den ikke vil tælle juridisk, kan den stadig have moralsk betydning,” siger hun.

Ifølge religionssociolog og adjunkt ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen, der har forsket i de danske udlandskirker, handler adgangen til bispevalget også om den danske identitet syd for grænsen.

”Det er et spørgsmål om, hvorvidt man skal have lov til at bevare sin danske identitet, selvom man ikke bor i Danmark. De mennesker, der bor i Sydslesvig, abonnerer også på at være dansk, og en del af det er at være med til at stemme på biskoppen,” siger han og peger samtidig på fordelene ved at inkludere kirkerne i Sydslesvig:

”Umiddelbart vil jeg tro, at kirker i det sønderjyske vil byde dem velkommen. Det kan være med til at skabe større integration i regionen og en revitalisering af folkekirkens arbejde både nord og syd for grænsen, når man begynder at tale om, hvordan man gør tingene. Det gør de selvfølgelig allerede i et vist omfang, men udvikler man strukturer, hvor man har en større grad af medbestemmelse i forhold til, hvordan tingene skal udvikle sig, vil man knyttes tættere sammen.”