Debattør: Kristelig Fagforening misbruger kristendommen

Kristendommen bliver alt for ofte misbrugt - senest under faglig kamp i Vejle, mener medlem af Københavns Borgerrepræsentation

For nylig erklæredeformanden for Kristendemokraterne, Per Ørum Jørgensen, sin uforbeholdne støtte til en borgerlig regering. Dermed må der være faldet en tung sten fra Lars Løkke Rasmussens (V) hjerte, mens centrum-venstre-regeringen er henvist til at klare sig uden Jørgensens velvilje.

Engang hed partiet Kristeligt Folkeparti og havde tilmed mandater i Folketinget. Dengang var partiet i nogen grad splittet mellem fundamentalistiske kirkelige kredse, især i det tidligere Ringkøbing Amt med rødder i Venstre, og blandt andet grupper af socialarbejdere i større byer, som hældede mod Socialdemokraterne. De tider som midterparti er for længst forbi – en tidligere formand for Kristeligt Folkeparti er i dag folketingskandidat for Socialdemokraterne.

LÆS OGSÅ:  Borgerlige politikkere flokkes om Vejlegården

Men nu har partiet uden ringeste mandat og uden forbehold spændt Vorherre for den ultraborgerlige vogn på samme måde, som kristendommen misbruges fagligt på arbejdsmarkedet af Kristelig Fagforening, der som navnet antyder også forsøger at skamfere fagforeningsbegrebet.

Begge parter i konflikten i Vejle er med sikkerhed helst anonyme smædeskrivere og kriminelle hackere – venner eller fjender – foruden. Tankevækkende er det derimod, at det store oppositionsparti Venstre imod både arbejdsgivernes brancheorganisation, HORESTA, og Dansk Arbejdsgiverforening søger at nedbryde den danske model – oven i købet med midler tvangsudskrevet af selvsamme arbejdsgiverorganisationer til Venstres partiapparat, udskrevet også blandt større og mindre arbejdsgivere, som ingen sympati har for højrefløjen.

Venstre forsøger med statslige tvangsmidler at gribe ind i en aftale mellem to parter på arbejdsmarkedet/i erhvervslivet, som er indgået i fuld frihed. Den tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil tvinge parterne bag den danske model til at levere til konkurrerende virksomheder. Gælder den tvang også andre varer og tjenesteydelser i det frie erhvervsliv, som Venstre hævder at repræsentere?

Det må undre, at Danmarks liberale parti taler om fagforeningstvang samtidig med, at partiet og dets allierede misbrugere af kristendommen praler af voksende medlemstal i såkaldte gule fagforeninger. I øvrigt uden at nævne det ændrede uddannelsesniveau som den helt overvejende årsag til medlemsforskydningen fra LO-området til tjenestemændenes og funktionærernes FTF og akademikernes AC.

Derimod undrer det ikke, at Dansk Folkepartis attitude-danskhed ikke rækker til et forsvar for den danske model, som har skabt et enestående stabilt arbejdsmarked, berømmet over hele verden. At Dansk Folkeparti samtidig søger at fremstille sig som ”det go’e gamle socialdemokrati fra H.C. Hansens tid”, understreger blot, hvad blandingen af historieløshed, misbrug af kristendommen og almindelig frækhed kan bruges til.

Lars Weiss (S) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation