Pia Kjærsgaards kritikere: Hun har ødelagt de danske værdier

Hun har ført klapjagt på flygtninge og dæmoniseret asylansøgerne, og hendes retorik har ødelagt danske værdier og vakt behovet for syndebukke, lyder det fra tre kritikere, der har fulgt Pia Kjærsgaards politiske karriere

"Problemerne i det danske samfund fik overskrifter, som alle kunne forstå, og hun udråbte flygtninge og indvandre til syndebukke," siger Bodil Hindsholm Hansen, der er sognepræst i Kastbjerg Kirke.
"Problemerne i det danske samfund fik overskrifter, som alle kunne forstå, og hun udråbte flygtninge og indvandre til syndebukke," siger Bodil Hindsholm Hansen, der er sognepræst i Kastbjerg Kirke. Foto: Niels Ahlmann Olesen Denmark.

Markante meninger om indvandrere og flygtninge. En skarp retorik. Og en karisma, der overgår de flestes. Pia Kjærsgaard er elsket og hadet, og hun har i løbet af sin 17 år lange politiske karriere for Dansk Folkeparti opbygget en massiv skare af kritikere.

LÆS OGSÅ: Eksperter om Pia Kjærsgaard: En fantastisk kommunikatør med klare begrænsninger

Kristeligt Dagblad har talt med sognepræst i Kastbjerg Kirke, Bodil Hindsholm Hansen, og sognepræst i Mariager Kirke, Knud Erik Lægsgaard, der begge kom på kant med Pia Kjærsgaard, da de i 2009 offentligt argumenterede for, at Danmark skulle give asyl til en gruppe afviste irakiske asylansøgere.

Idéhistoriker Rune Engelbreth Larsen, som tidligere har politianmeldt Pia Kjærsgaard for overtrædelse af racisme-paragraffen, har også bidraget med sine synspunkter. Her giver de tre deres bud på, hvad Pia Kjærgaard har betydet for dansk politik.

Forsynede danskerne med syndebukke

Hun har bidraget til polariseringen i befolkningen og dermed skabt et stort skel mellem danskerne. Og så har hun været med til at nedbryde de normale danske værdier så som gæstfrihed, medmenneskelighed og almene kristne værdier og udskiftet dem med fremmedangst og kontrol, siger Sognepræst Bodil Hindsholm Hansen.

På trods af deres skepsis over for Pia Kjærsgaards politiske værdier er kritikerne er enige om, at Dansk Folkepartis mangeårige galionsfigur har formået at møde de almindelige danskere, der hvor de er.

Hun har haft evnen til at være i øjenhøjde med folk. Hun har været vældig dygtig til at nå de mennesker, som følte, at de ikke blev set og hørt. Specielt dem uden for byerne, som ikke helt har kunnet følge med udviklingen, siger Bodil Hindsholm Hansen.

Partiformandens evne til at nå den almindelige dansker har ifølge kritikerne også haft en skyggeside.

Pia Kjærsgaard vidste, hvad folk ville høre, men ikke hvad de i bund og grund trængte til, og slet ikke hvad flygtningene trængte til. Hun har en helt unik karisma og evne til at tale til det oprindelige og primitive i mange mennesker, siger Knud Erik Lægsgaard.

Spørgsmålet om indvandrere og flygtninge har været en mærkesag for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, men hendes kontante politiske holdninger vækker også foragt.

Problemerne i det danske samfund fik overskrifter, som alle kunne forstå, og hun udråbte flygtninge og indvandre til syndebukke, siger Bodil Hindsholm Hansen.

Det synspunkt støtter Rune Engelbreth Larsen, der mener at Dansk Folkepartis politiske kurs har skabt en ulighed i den danske befolkning.

Hendes antimuslimske retorik har bidraget til social skævhed og udhuling af retssamfundet mere end nogen anden dansk partileder har præsenteret. Der sidder asylansøgere og rådner op på asylcentrene, og andre bliver sendt hjem til deres bødler i hjemlandet, siger Rune Engelbreth Larsen.

Hun havde magt ud over sine mandater

Trods det, Rune Engelbreth beskriver som en hårdkogt diskrimination og antimuslimske retorik, har Pia Kjærsgaards nydt stor politisk indflydelse.

Knud Erik Lægsgaard mener, at Hun har haft kolossal stor indflydelse. Langt større end sine mandater. Hun var i stand til at dreje Venstre i den retning hun ville.

Derfor tilføjer sognepræsten, at partiet kan blive udfordret fremover med Kristian Thuesen Dahl ved roret:

Partiet vil blive mere akademisk, og det kan Dansk Folkeparti ikke klare. Partiet skal tale til den jævne del af befolkningen det skal tale til den primitive del af hjernen.

Han nævner eksempler på den retorik, Pia Kjærsgaard har brugt:

Hun vidste, at hun skulle finde en syndebuk og knalde løs på den. En frygtelig metode.

Rune Engelbreth er enig i sognepræstens udmelding, og oplever det som en skræmmende udvikling, partiformanden har været årsag til:

Hvis man kigger tilbage i tiden, ser man de borgerlige partiers afvisning af samarbejdet med DF. Det var de færreste, der ville forlige sig med deres politik.

Det har ændret sig til, at mange borgerlige partier i dag lægger sig tæt op af DF, og er villige til at acceptere partiets ekstreme politik. De har været med til at legitimere DF.

Idéhistorikeren finder det absurd, hvordan Pia Kjærsgaard nu ved sin afgang som partileder høster så stor sympati og anerkendelse fra andre partiledere og nyhedsmedier.

Det var nærmest som en hyldest af en dronning.

Han mener, at vi mangler at stille os kritiske over for det spil, store dele af folketinget har spillet efter.

 TV2 News kun behøvet at skrabe en lillebitte smule i overfladen for at give et kritisk portræt af den politiske arv, Kjærsgaard overdrager sin mangeårige væbner, Kristian Thulesen-Dahl., lød det tidligere på dagen i et debatindlæg fra Rune Engelbreth på dagbladet Politikens hjemmeside.