Få dage før rigsadvokaten afgør, om Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed skal prøves i retten, peger førende juraprofessorer på, at måden, hvorpå vi herhjemme behandler blasfemisager, i sig selv står i vejen for, at sagerne overhovedet kommer for en dommer.
Sagen imod Jyllands-Posten er tidligere blevet afvist af statsadvokaten i Viborg, og hvis det går med den, som det går med de fleste sager om blasfemi, vil sagen aldrig nå frem til prøvelse. Den praksis er problematisk, påpeger professorerne Gorm Toftegaard Nielsen og Henning Koch.
De mener, at loven bør laves om, så enkeltpersoner selv kan rejse sagerne, i stedet for at den beslutning ligger hos anklagemyndigheden, sådan som tilfældet er i dag.
– Danmark er det land i Norden, hvor borgerne har den ringeste mulighed for selv at rejse sager. Derfor mener jeg, at man bør udvide racisme- og blasfemilovgivningen, så enkeltpersoner eller organisationer selv kan rejse en sag, siger Gorm Toftegaard Nielsen, der er professor i procesret ved Aarhus Universitet.
Henning Koch, professor ved Københavns Universitet, er enig:
– Forudsat at man ikke fratager det offentlige ansvaret for, at ytringer mod religiøse og andre mindretal får en karakter, der kan ende i pogromer. Men privat påtaleret (at krænkede selv kan rejse sagen) vil betyde, at der vil blive afgjort flere sager ved domstolene. Det er den eneste måde, hvorpå man kan få afgjort hvor grænsen går mellem ytringsfrihed og religiøse krænkelser. Det er jo ikke anklagemyndigheden, der skal sætte den grænse, siger han.
Gorm Toftegaard Nielsen påpeger, at regeringen allerede nu kunne gøre sit for at ændre praksis, så flere sager nåede frem til retten.
Rigsadvokaten, som afgør, om sager om religiøs diskrimination skal til domstolene, er underlagt justitsministeren, og justitsministeren kan derfor både bede rigsadvokaten om at rejse en bestemt sag, og også kræve, at der generelt rejses flere sager ved domstolene om blasfemi og religiøs racisme, end tilfældet er i dag.
– Når politikerne gang på gang henviser til domstolene i sager om diskrimination på grund af religion, er det ligesom at sige, at "det er ikke vores bord". Men det er det, siger Toftegaard Nielsen.
Ifølge vicestatsadvokat Lykke Sørensen fra rigsadvokatens kontor er anklagemyndighedens opgave i forhold til blasfemisager at sørge for, at skyldige bliver dømt, og at der ikke rejses tiltale mod personer, som man mener er uskyldige.
Der skal altså være udsigt til en domfældelse, før rigsadvokaten rejser sagen.
Sidst, en sag om blasfemiloven blev behandlet ved domstolene, var i 1970, hvor Danmarks Radio blev frikendt for at udsende et program, hvor Trille sang "Øjet", som oprørte kristne grupper.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dkLæs mere under Kirke og tro og under Danmark