Professor mener der bør rejses sag mod Jyllands-Posten

Niels Henrik Gregersen uddybede efterfølgende sin holdning til Kristeligt Dagblad med eksempler.

– Jeg mener ikke, at det var problematisk, at Trille i Danmarks Radio sang "Øjet", som oprørte kristne grupper i Danmark. Og selv om Theo van Goghs film "Submission" var hård, så mener jeg også, at den hørte under det tilladelige, fordi den kritiserer nogle etiske konsekvenser af islam. Men hvis man forestiller sig, at nogen portrætterede Allah som et grisehoved, så vil det være at håne noget, som muslimer holder helligt. Blasfemilovgivningen er en måde, hvorpå man beskytter den måde, vi som et flerkulturelt samfund lever sammen på.

Derfor mener Niels Henrik Gregersen også, at man bør udforme en international religiøs lov, som beskytter religioner.

– Den vil jo også beskytte religiøse mindretal i Mellemøsten, så for eksempel Saudi-Arabien vil være nødt til at anerkende religiøse mindretals rettigheder, og retten til at skifte religion, siger han.

I sit oplæg om "Lutherdom og sekularisering i en globaliseret verden" gjorde Niels Henrik Gregersen også opmærksom på, hvor meget kristendom, der er blandet ind i et samfund som det danske som opfatter sig selv som sekulært, og om hvilke tabuer, der ligger i den kristne tro.

– Vi har et drabets tabu, som gør, at vi ikke accepterer aktiv dødshjælp. Og vi har et tabu om afdøde, hvor man straffes hårdt for usømmelig omgang med lig, og hvor man af samme grund ikke kan bruge varmen fra krematorier som fjernvarme. Endeligt har vi et lidelsens tabu, og derfor finder vi det fuldstændig uacceptabelt at gøre grin med holocaust. Af samme grund kan jeg heller ikke forestille mig, at man på et dansk universitet ville ansætte en historiker, der er holocaust-benægter.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk