Maden er mærket med …

Danskernes fødevarer er forsynet med et hav af mærker. Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke og kendt af de fleste forbrugere

Mindre fedt, mindre sukker, mindre salt, men flere fibre og mere fuldkorn. Så har man ingredienserne til et nøglehulsmærket måltid.

Er man i tvivl om, hvordan et sådant måltid sammensættes, når man står i supermarkedet eller foran komfuret, kan man nu hente hjælp via sin mobiltelefon. Tast noeglehullet.dk, og på få sekunder dukker en brugbar opskrift op på skærmen.

LÆS OGSÅ: Skrald eller guld?

De netbaserede opskrifter er det seneste i en lang række nøglehulsinitiativer, der alle har til formål at få danskerne til at spise sundere.

LÆS OGSÅ: EU vil gøre det nemt at finde sund mad

En række spisesteder landet over tilbyder nu også måltider tilberedt efter nøglehulsprincippet.

Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke – i grønt eller sort. Mærket skal gøre det nemmere for forbrugeren at finde frem til det sunde alternativ, når han/hun står i den aktuelle indkøbssituation og skal vælge imellem mængden af tilsyneladende ens fødevarer.

Nøglehullet er forbrugerens garanti for, at den pose sandwichboller, hun står med i butikken, har et lavere indhold af sukker, salt og fedt samt et højere indhold af kostfibre og fuldkorn end andre produkter i samme varegruppe.

Spegepølsen med nøglehul skal være mere fedtfattig end den tilsvarende pølse uden et nøglehul. Og så fremdeles. Nøglehullet blev indført som frivillig ordning i Sverige allerede i 1989, og herhjemme blev den fællesnordiske mærkningsordning indført i 2009.

Producenterne kan kun forsyne deres produkter med nøglehulsmærket, hvis de opfylder de bestemte krav til indholdet af sukker, fedt, salt og kostfibre. Det er eksempelvis et krav, at produktet skal bidrage til en sund og varieret kost og leve op til de generelle danske kostanbefalinger. Derfor kan fødevarer som is, slik, chokolade, chips og sodavand ikke bære mærket.

De fødevarer, der kan gøre sig fortjent til nøglehulsmærket, er inddelt i 25 kategorier inden for følgende i alt ni produktgrupper: mejeriprodukter, margarine og mad­olie, kød- og kødprodukter, fisk og skaldyr, færdigretter, brød, mel, korn og pasta, frugt og bær, kartofler, rod- og bælgfrugter og andre grøntsager samt vegetabilske produkter.

Forbrugerne skal dog selv sikre sig, at deres fødevarer er forsynet med nøglehulsmærket. Det er nemlig frivilligt for producenterne, om de vil benytte nøglehullet. Det betyder, at fuldkornsbollerne fra én producent kan have et nøglehulsmærke, mens bollerne fra et andet bageri ikke har et mærke.

En undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov fra december 2011 viser, at 88 procent af de danske forbrugere kender nøglehulsmærket. Heraf forbinder 72 procent mærket med et sundere valg.

Halvdelen af forbrugerne vil gerne have et sundere valg på menukortet, når de spiser ude.

Nøglehullet er dog ingen garanti for sundhed og et godt helbred, fortæller kontorchef i Fødevarestyrelsen, Else Molander:

”Nøglehulsmærket er en guide til et sundere valg inden for en række produktgrupper, men det kan aldrig stå alene. Man kan sagtens spise både for meget og for ensidigt, selvom man udelukkende vælger nøglehulsprodukter. Hvis man for eksempel slet ikke spiser frugt og grønt, er ens kost ikke nødvendigvis sund, selvom den i øvrigt består af nøglehulsprodukter. Som forbruger skal man stadig følge de officielle kostråd, hvis man vil være sikker på at få en sund og varieret kost.”

Regeringen har netop bebudet, at den vil luge ud i antallet af forbrugermærker og gøre det lettere for forbrugerne at gennemskue, hvad de mange forskellige mærker står for.

Joan Preisler, der er sundhedsansvarlig hos FDB, mener, at nøglehulsmærket er ét af de mærker, der bør bevares.

”Ikke nok med at hele befolkningen kender mærket. Muligheden for at forsyne sine produkter med et nøglehulsmærke ansporer også producenterne til at lancere nye og sundere produkter,” siger Joan Preisler og fortsætter:

”Forbrugerne skal selvfølgelig stadig bruge fedt og sukker med omtanke i deres dagligdag. En planteolie vil altid være et sundere valg end et mættet fedtprodukt som for eksempel smør. Men bare fordi planteolien er nøglehulsmærket, kan man ikke bruge løs. Der er jo stadig tale om et fedtstof.”