Forældre kan gå fra hinanden, men sine søskende vil man altid have

Der har altid været et særligt bånd mellem folketingspolitikeren Mette Bock og hendes lillebror og partileder Anders Samuelsen. En til tider tumultarisk opvækst har fået søskendeparret til at vælge håbet som den dominerende livskraft

Mette Bock og Anders Samuelsen beskriver deres søskendeforhold som tæt. Siden folketingsvalget har de også været kolleger i Liberal Alliance, men i det politiske liv mener de, at de godt kan se bort fra søskendedynamikkerne.
Mette Bock og Anders Samuelsen beskriver deres søskendeforhold som tæt. Siden folketingsvalget har de også været kolleger i Liberal Alliance, men i det politiske liv mener de, at de godt kan se bort fra søskendedynamikkerne. Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus.

Denne artikel blev første gang bragt den 10. august 2012. Vi bringer den nu igen i anledning af, at søskendeparret begge har fået ministerposter i den nye trekløverregering, der blev dannet den 28. november 2016

Der blev løftet en del kritiske øjenbryn den septemberdag for snart tre år siden, hvor Mette Bock blev præsenteret som en af Liberal Alliances spidskandidater. Var Mette Bock, som er storesøster til partileder Anders Samuelsen, et politisk nul, som var opstillet, blot fordi hun var søster til partilederen?

Ved folketingsvalget i november sidste år blev Mette Bock valgt til Folketinget med 6000 personlige stemmer, men nu lød de skeptiske spørgsmål, om hun som storesøster med bred ledelseserfaring som direktør i Muskelsvindfonden, chefredaktør og programdirektør i DR ville kunne indordne sig i en gruppe, hvor den 10 år yngre lillebror er lederen.

Anders Samuelsen og Mette Bock kan godt forstå kritikken, men de mener også, at de professionelt kan se bort fra søskendedynamikken i deres politiske arbejde.

Mette Bock (MB): Det er klart en lidt usædvanlig konstellation med to søskende i et så lille parti, hvor den ene er leder, og den anden har haft lederposter i rigtig mange år. Men Anders og jeg har haft stort set daglig kontakt hele vores liv, og jeg er utrolig bevidst om, at det er Anders, som er leder af det her parti.

Fordi jeg selv har været leder i mange år, ved jeg godt, hvad en leder har brug for og ikke har brug for. Derfor har jeg heller ikke nogen problemer med at placere mig i en rolle som ikke-leder. Men det var der mange, som havde svært ved at forstå, og som troede, at jeg bare var stillet op, fordi jeg var Anders søster.

Anders Samuelsen (AS): Der var en kaotisk historie omkring Liberal Alliance, og da vi begyndte at genopbygge partiet, havde jeg et stort ønske om at få Mette til at stille op og være med. Jeg var overbevist om, at hun ville være et fantastisk kort, og at man manglede en type i dansk politik som Mette, der har en utrolig stor viden og bred erfaring. Samtidig var det vigtigt for mig, at jeg samlede folk omkring mig, som jeg var sikker på, at jeg kunne stole på. Mette greb mig, da jeg blev født, så hvis jeg ikke skal kunne stole på hende, så ved jeg ikke.

Mette Bock, 55 år, og Anders Samuelsen, 45 år, beskriver deres søskendeforhold som tæt. Mette Bock har fem yngre søskende, men forholdet til Anders Samuelsen har en særlig karakter. I Mette Bocks lyse stue i østjyske Stensballe, hvor der er en uforstyrret udsigt til en skrånende eng og en indsø til Horsens Fjord, er et hjørne viet til et familiegalleri. Mette Bock rejser sig og udvælger to fotografier fra væggen, som illustrerer søskendeflokkens historie.

På det første billede er Mette Bock omkring fire år og fotograferet sammen med sin to år yngre søster, Karen. På det næste billede skiller Mette Bock sig ud som den eneste pige i flokken omgivet af fire yngre blonde brødre. Som niårig stod Mette Bock i vejkanten og overværede, at hendes søster cyklede ud foran en bil og blev dræbt på stedet.

MB: Det var en utrolig usædvanlig situation. Det var dybt traumatisk og dramatisk, og det ligger tungt over en familie. Da mine forældre hurtigt valgte, at de ville have et barn mere, fik jeg den idé, at efter jeg havde overværet døden, ville jeg gerne overvære, når et nyt menneske kom til verden. Min mor havde altid født hjemme og haft fredelige, udramatiske fødsler, så jeg fik lov at være med til fødslen.

Ved Anders fødsel vendte tingene, og fødslen blev en utrolig forløsning. Ligesom den tunge, sorte sorg havde været en understrøm, så skabte det en stor glæde at opleve et nyt menneske blive født. Det var, som om en grundtone ændrede sig, og siden har Sorrig og glæde de vandre til hobe haft en særlig fylde for mig.

Godt et år efter, at Anders Samuelsen kom til verden, blev familien i parcelhuset på Solbakkevej i Horsens forøget med endnu et barn, Karl Peter Samuelsen. Deres far, gymnasielektor Ole Samuelsen (1932-1996), var aktiv i politik på lokalt plan i sogneråd og byråd, og i 1968 blev han valgt til Folketinget for Radikale Venstre, men han røg ud igen ved valget i 1973, og det lykkedes ham ikke siden at blive genvalgt.

Afskeden med livet som folketingspolitiker sendte Ole Samuelsen ud på en lang nedtur. I 1973 blev forældrene skilt, og Mette Bock og Anders Samuelsen er overbeviste om, at skilsmissen har betydet, at søskendeflokken blev knyttet specielt tæt sammen. Deres mor, Anna Holm, flyttede hjem til sine forældre i Hobro med Anders Samuelsen og Karl Peter Samuelsen. Siden blev Anna Holm gift med en præst på Samsø og flyttede til øen med de to yngste børn. Mette Bock og de to ældste brødre, Kristian og Morten Samuelsen, blev hos deres far i Horsens.

AS: Det liv, som var mellem min mor og præsten på Samsø, var ikke noget, vi ønskede at være en del af. Mette, Kristian og Morten vidste godt, at vi to små var blevet efterladt i en lidt mærkelig situation på Samsø, så det, at vi havde vores far og søskende her i Horsens, betød meget for os. Dengang fornemmede vi to små ikke, at vores far drak, men vi anså det som et helle at komme til Horsens.

Da Mette Bock var 20 år, blev hun gift med seminarielektor Hans Jørn Bock, og parret slog sig ned i Stensballe. Deres hjem blev helt naturligt et omdrejningspunkt i Anders Samuelsens opvækst.

MB: I de vanskelige år efter vores forældres skilsmisse blev jeg gift, og vi fik vores tre børn. Jeg læste på universitetet, men jeg havde ikke et studenterliv som alle andre, men til gengæld har jeg haft megen tid til min familie. Jeg tror ikke, at vi tænkte over, at vi skulle være et samlingssted for familien. Det blev sådan, og det kunne ikke være anderledes.

I dag bor tre ud af de fem søskende i Horsens. Anders Samuelsen har købt barndomshjemmet på Solbakkevej, hvori også broderen Kristian bor. I Vær Sogn, hvor Mette og Hans Jørn Bock har deres hjem, bor også deres mor, Anna Holm, og den ene af Mette og Hans Jørgen Bocks døtre med familie og børn.

MB: Det betyder meget for forholdet, at vi bor tæt på hinanden. Der går ikke en weekend, uden at vi ses, men det er på en meget naturlig måde, hvor vi kommer forbi til et måltid eller mødes over en kop kaffe.

Hvad et godt søskendeforhold kan betyde i voksenlivet, kom Anders Samuelsen til at mærke i sommeren 2008. Det forholdsvis nystiftede Ny Alliance nåede bunden i meningsmålingerne med en vælgeropbakning på 0,2 procent. Senere samme år ændrede partiet navn til Liberal Alliance, men meningsmålingerne forblev uændret dårlige for partiet.

AS: Det er nemmere at snakke om det nu, hvor vi er på den anden side af krisen og fik fem procent af stemmerne ved sidste valg og har udsigt til fremgang, men når man i den grad rammer bunden, så har man brug for nogen, som kan give en ét skub. Der er søskende en kategori for sig selv. Virkeligheden er, at man nærmest kan begå forbrydelser, så bliver ens søskende alligevel.

I næsten to et halvt år blev de ringe meningsmålinger ved, og man har en følelse af at være lidt til grin. Jeg har altid løbet mange ture ud til Mette og Hans Jørgen, men i den periode løb og gik jeg ekstra mange ture herud og sad en lørdag eller søndag og hang, mens jeg lignede udskidt æblegrød. Her fik jeg moralsk opbakning og et klap på skulderen, mens der tilsyneladende ikke var andre i verden, som kunne se noget fornuftigt i, hvad jeg foretog mig.

MB: Men det har jeg altid kunnet se.

AS: Mette har også i sit professionelle liv prøvet modstand som leder, og derfor kunne storesøster på en særlig måde hjælpe mig med at se en flig af håb.

MB: Det handler også om, at jeg har 10 års længere livs­erfaring. Selvom man sidder i et dybt hul, så vil man komme gennem det. Hvad der ser sort ud i dag, ser måske ikke helt så sort ud om en uge. Min længere livserfaring gjorde, at jeg kunne sige den slags med en vis troværdighed til Anders. I vores familiehistorie har det negative i perioder fyldt meget, men så har jeg tænkt på vores gamle farmor, som sagde, at det ikke var et spørgsmål om, hvordan man faldt, men hvordan man rejste sig. Det har været håbet, som har fået lov til at være den dominerende drivkraft.

Der blev talt meget politik i barndomshjemmet i Horsens, og søskendeparret kan nævne en række værdier, som de har fået i arv fra hjemmet, hvor kristendom og frisind blev holdt højt. De ynder med smil på læberne at sige, at de ikke har fået nogen opdragelse, fordi der med seks børn og et stort samfundsengagement ikke var tid til den slags. Men deres forældre har gennem deres handlinger hver især vist en vej for et familiebånd, som kan nå langt.

AS: Min far havde et slogan om, at der skulle være vand mellem generationerne, men alligevel ringede han til sin mor hver eneste morgen og aften, uanset hvor beruset han var. Jeg flyttede fra Samsø efter 9. klasse og boede på kollegium i Viborg, hvor jeg gik i gymnasiet. Der gik ikke en dag, uden at der blev råbt: Anders, der er telefon. Så vidste jeg, at det var min far, som var i røret. Han ringede rundt til alle sine børn for lige at høre, hvordan det gik, og havde en ægte interesse i vores liv.

MB: Vores mors ægteskab med præsten på Samsø varede kun i fem år, siden blev hun leder af kursusstedet Liselund ved Slagelse, hvor hun samlede os til jul og påske. At vi på den måde fik et naturligt mødested med god plads til de børn, som kom til, har haft betydning for sammenholdet i søskendeflokken.

Deres mor har fire søskende, mens deres far var enebarn. Fra moderens side er de vokset op med en tradition for at samles med fætre og kusiner. I deres opvækst mødtes de 17 fætre og kusiner en gang om året til en lejr. Nu holder de lejrene hvert andet år, og de seneste 19 år til jul er der udkommet en familiekrønike. Mette Bock rejser sig og vender tilbage med de seneste tre års krøniker, hvor fætre og kusiner med stor ærlighed deler, hvad der har præget deres liv det seneste år.

Når det gælder livet i søskendeflokken, er det også præget af stor ærlighed og trofasthed.

MB: Det ligger i vores familie, at en familie er noget, man har. Jeg ved ikke, hvor mange gange Anders og jeg har skældt vores far huden fuld og sagt, at han skulle holde op med at drikke. Alligevel har vi vidst, at vi aldrig ville bryde kontakten til ham. På den måde har det ligget dybt i os, at en familie er det, man er. Det er en gave, men i perioder kan det også være vældig tumultarisk.

AS: Man har hinanden, og man slipper ikke hinanden. Vores mor passede sine forældre, til de døde, og hun passede vores moster Lisbeth, som døde af kræft som 36-årig.

MB: Vi fem søskende og vores fars kæreste, Ida, passede vores far, til han døde. Efter den første hjerneblødning var Anders enestående til at hjælpe ham videre med et træningsprogram og tvinge ham til at komme op på motionscyklen. For uanset hvad så er man familie. På grund af vores familiehistorie har vi som søskende også været tvunget til i en ung alder at skulle tale om svære ting sammen, som vi ikke kunne tale med andre om.

AS: Man kan sige, at vi har måttet tage lidt mere ansvar for hinanden, fordi vores forældre for lidt rundt.

MB: Jeg tror, vi alle er meget glade for, at vi ikke er enebørn.

Mette Bock og Anders Samuelsen har sammen mødt både liv og død. De var sammen om at passe deres far, til han døde, og ligesom Mette Bock var med den dag, hvor Anders Samuelsen blev født, har han været med ved den ene af hendes tre børns fødsler.

MB: Det har en stor betydning, at man også er nær ved hinanden i livets yderfaser.

AS: Ens forældre kan gå fra hinanden, og man kan vokse op to forskellige steder, men som søskende vil man altid have hinanden.