De seneste år har utilfredse befolkninger overalt i verden demonstreret og protesteret for demokrati, navnlig i den arabiske verden, men også i Europa, Asien og Latinamerika. Men mens ønsket om demokrati eller mere demokrati er tiltagende blandt de fleste af verdens borgere, ser det paradoksalt nok samtidig ud til, at friheden på globalt plan er blevet indskrænket.
LÆS OGSÅ: Er vi på vej mod demokratiets afslutning?
Efter 2005 rullede den demokratiske bølge den anden vej, og et utiltalende sammensurium af diktatorer, despoter og autoritære regeringer gjorde comeback, konstaterer den amerikanske kommentator og prisvindende udenrigsredaktør for onlinemagasinet Slate, William Dobson, i et interview med Kristeligt Dagblad.
Han har netop skrevet en bog om emnet.
Også det britiske ugemagasin The Economist har registreret, at den globale tendens har været negativ i de seneste år, set med demokratiske øjne.
LÆS OGSÅ: Det, du bør vide om din styreform
Det dominerende globale mønster set over de seneste fem år er, at demokratiske fremskridt er i tilbagegang. Den globale finanskrise har understreget de negative tendenser i politisk udvikling. Politiske problemer i Østeuropa har sat spørgsmålstegn ved regionens demokratiske omstilling. Mediernes frihed er blevet indsnævret i Latinamerika, og populistiske kræfter med tvivlsomme demokratiske indstillinger er kommet til magten. I den vestlige verden deltager færre mennesker i demokratiet, svagheder i regeringernes funktionsdygtighed og sikkerhedsmæssige indskrækninger af civile friheder har også haft en negativ effekt på veletablerede demokratier, skriver The Economist i sin årlige opgørelse af demokratiske udviklinger.
Magasinet konstaterer, at kun 11 procent af verdens befolkning lever i det, bladet betegner som frie demokratier, altså demokrati i vestlig forstand. 25 ud af de 176 lande, bladet har undersøgt, kan betegnes sådan, mens en tredjedel af verdens befolkning lever i diktaturstater.
LÆS OGSÅ: Demokratiet klarer økonomiske kriser godt
OECD-landene er hovedsageligt de lande, der har frie demokratier som styreform. To latinamerikanske lande, to asiatiske lande og et østeuropæisk land falder under denne betegnelse.
Ingen af de afrikanske lande har frie demokratier. Mellemøsten og Nordafrika er lige midt i en demokratisk krise, selvom det arabiske forår har vist, at befolkningerne har stærke ønsker om mere frihed eller i hvert fald forandringer. Flere regeringer føler sig presset af folkelige krav om demokrati eller mere demokrati, hvilket har gjort mange regeringer mere autoritære, konluderer rapporten fra The Economist.
Uffe Østergård, ph.d. og forsker ved Copenhagen Business School, nikker genkendende til udviklingerne, dog med forbehold.
Demokrati i den vestlige udgave er ikke lige populær i alle lande. Når vi måler på demokratiske tendenser og konstaterer, at udviklingen er negativ, skal vi være opmærksomme på, at det handler om, hvad vi forstår ved demokrati. Udviklingerne tyder på, at Vesteuropas og USAs styreform er i global krise, siger han.
Ønsker om basale friheder er dog tiltagende globalt set, sådan som demonstrationerne har vist det.
Den autoritære stat står overfor, at alle lande deltager i globale udviklinger og konkurrencer. Nogle diktaturstater er ligeglade med befolkningen, men de frygter stadig oprør, som vi har set hele vejen fra Mellemøsten til Kina, siger Uffe Østergård.
Derfor ser man i disse år en ny generation af langt mere smidige og raffinerede moderne diktatorer vokse frem.