I Danmark og Norge fylder religion mere i børnehaver end for 10 år siden, men modsat Norge bliver pædagogstuderende i Danmark ikke undervist i religion
”Forestil dig, at du skal forklare torturscenerne på Golgata til en femårig!”.
Udfordringen kommer fra Jørgen Boelskov, lektor ved University College Syddanmark. Han har sammen med sin norske kollega Olav Tveiterås netop undersøgt omfanget af religiøse aktiviteter i danske og norske børnehaver. Og han henviser til, at de pædagogstuderende i Danmark intet religionsfagligt møder på studiet, hvorimod trosspørgsmål indgår i de norske pædagogstuderendes uddannelse.
LÆS OGSÅ: Religionsundervisning er så vigtig, at alle skal have detUmiddelbart kan forskellen være svær at aflæse i undersøgelsen. For ifølge den er traditioner med religiøst indhold kommet til at fylde mere i både Danmark og Norge i de seneste 10 år. Men ser man nærmere efter, viser undersøgelsen også, at der er en markant forskel på de to lande, når det kommer til at fortælle bibelhistorier og forklare påskens budskab. Hvor der i Norge fortælles bibelhistorier i 84 procent af institutionerne og bliver forklaret om påsken i 61 procent, gør det samme sig gældende for henholdsvis 64 og 30 procent af de danske institutioner.
Og det kan hænge sammen med, at religion ikke er på skoleskemaet på pædagoguddannelsen i Danmark, mener Jørgen Boelskov:
”Vores undersøgelse viser, at uanset om staten siger, at der skal eller ikke skal være religiøse aktiviteter, så er niveauet stort set det samme i Danmark og Norge. Men uddannelse må alligevel formodes at have en betydning for kvaliteten af aktiviteterne – og må formodes at kunne hjælpe pædagogerne som i eksemplet med at forklare beretningen om Jesu korsfæstelse.”
Derfor mener Jørgen Boelskov også, det vil være relevant at inddrage religion på pædagoguddannelsen:
”Den religiøse kulturformidling skal være reflekteret. Pædagogerne skal være bevidste om, at det er kulturformidling og ikke forkyndelse.”
Synspunktet møder opbakning fra Peter Birch, formand for Menighedernes Daginstitutioner og sognepræst i Vor Frelsers Kirke i København.
”Jeg er meget enig. Religionsfaget ville efter min mening være et værdifuldt dannelsesfag i forhold til pædagoguddannelsen. Religion er en del af den virkelighed, børn befinder sig i, og det er vigtigt, at pædagogerne respekterer, at børnene har eksistentielle og religiøse spørgsmål. Lukker man øjnene for det, arbejder man med et reduceret menneskesyn,” siger han og understreger, at det også i forhold til samarbejdet med forældrene er vigtigt med indsigt i forskellige religioner og deres eventuelle betydning for familierne.
Men når undersøgelsen viser, at der er religiøse aktiviteter på cirka samme niveau i Danmark og Norge, kan man spørge sig selv, om der overhovedet er behov for religion i undervisningen på seminariet? Det mener Peter Birch, at der er:
”Selvom niveauet er det samme, kan det godt være, at aktiviteterne bliver tilført en ekstra dimension, hvis pædagogerne for eksempel kan forberede børnene på besøget i kirken eller tage det op bagefter. De vil være godt hjulpet, hvis de forstår lidt af baggrunden for de religiøse traditioner. Så alt i alt mener jeg, det vil være en forøgelse af kvaliteten på et punkt, som jeg i denne sammenhæng betragter som dannelse og ikke forkyndelse.”
At der ikke er religion på skemaet for de pædagogstuderende, undrer filosof og teolog, professor emeritus Peter Kemp.
”Det virker på mig noget akavet, hvis religion ikke er en del af uddannelsen, for det er noget, der optager børn. Pædagogerne bør vide noget om, hvordan man taler om religion til den aldersgruppe,” siger han.
Stig Broström, professor i småbørnspædagogik ved Aarhus Universitet, er ikke enig i, at religion skal indgå i pædagoguddannelsen. Han understreger, at dansk pædagogik er en opdragelse i og til demokrati.
”Det, mener jeg, er meget vigtigt, og det så jeg gerne styrket. Men jeg vil ikke være fortaler for at indføre et fag, der rummer religion. Jeg ser gerne, at det offentlige rum er frigjort for den religiøse dimension – om den så er kristen, muslimsk eller noget helt andet. Men som en del af dansk kultur bør højtiderne fejres. Så er den religiøse dimension inddraget, fordi man holder traditionerne i hævd,” siger han.