En af Danmarks første byer udgraves syd for grænsen

I det nuværende Nordtyskland graver arkæologer i et område, der formentlig har været en af Danmarks første byer. Opdagelsen giver ny viden om byernes udvikling i Skandinavien og om fremkomsten af områdets handelsmetropoler

Det kom som en overraskelse. Ingen havde forventet at finde sådan en stor plads få kilometer fra den vigtige fortidsby Hedeby i det nuværende Nordtyskland.

Og ikke nok med det. Der var også masser af metalgenstande som smykker, bæltespænder, pilespidser, økser og sølvstykker. Og usædvanligt store huse – deriblandt en halbygning med en længde på over 30 meter.

LÆS OGSÅ: Romerne lagde grunden til den første britiske by

Interessen var mere end vakt hos arkæolog Andres Dobat, adjunkt ved Aarhus Universitet, der tilbage i 2003 egentlig var i det nordlige Tyskland for at søge efter vikingetidsbebyggelser i Hedeby-området. Hans formål var at finde ud af, hvordan forholdet var mellem Hedeby – en af de tidligste byer i vikingetidens Skandinavien, der fungerede som centrum for handel og håndværk – og de omkringliggende områder. Men det nye fund fik ham til at skifte retning, for hvad var det, man her havde opdaget?

I 2010, efter en bevilling fra Carlsberg Fondet, begyndte Andres Dobat sammen med et hold arkæologer fra Aarhus Universitet at grave ved den nuværende tyske by Fysing. Og nu er arbejdet nået så langt, at han tør komme med et bud på, hvad der er fundet.

”Det har ligget og luret i baggrunden fra 2010, at det kunne være Sliasthorp, vi havde opdaget, men først nu har vi så mange fund og anlæg, der underbygger tesen, at jeg tør stå frem med det,” siger han.

Men inden begejstringen løber af med nogen, skynder Andres Dobat sig at komme med et forbehold:

”Det er vigtigt at pointere, at det er vores arbejdshypotese. Vi kan aldrig sige 100 procent sikkert, at det er Slias-thorp, vi har fundet. Det vil kun være rigtigt, indtil der kommer andre arkæologer med en bedre hypotese. Men indtil videre er vores nok det bedste bud.”

Og hvis det vitterlig er Slias-thorp, arkæologerne har fundet, er det noget, der vil gå over i historien. Sliasthorp beskrives i skriftkilder fra begyndelsen af 800-tallet – de såkaldte frankiske rigsannaler – som militært center og base for den danske kong Godfred. Det nævnes også, at kong Godfred byggede fæstningsværket Dannevirke fra Sliasthorp under en konflikt med kong Karl den Store af Frankerriget, en stormagt i Vesteuropa.

Traditionelt har man ellers troet, at den nærliggende Hedeby var identisk med Sliasthorp. Men ifølge Andres Dobat passer fundene der ikke med de historiske beskrivelser af Sliasthorp. Det gør derimod de fund, han selv og hans kolleger har gjort.

”Vi har fundet en høvdingeresidens, som har haft forskellige funktioner. Den har ligget der fra omkring år 700 til 1000 og været politisk, militært og økonomisk center. De utrolig mange metalfund og fund af glas og store huse tyder på stor rigdom, og at det har været eliten, der holdt til der,” siger han.

Grunden til, at fundet er så vigtigt, er, at Sliasthorp var en af de første skandinaviske byer, som nævnes i de tidligste skriftkilder. Og dermed er det muligt at få en bedre forståelse af udviklingen af byer i vikingetiden. Fundet viser blandt andet, at byerne var struktureret på en helt anden måde end forventet – ikke som i middelalderen eller i dag som centralpladser, men derimod med håndværkere og handelsmænd i en by, Hedeby i dette tilfælde, og politikere og militærfolk i en anden, her Sliasthorp.

”Hvis det er Sliasthorp, vi har fundet, så er vi med vores undersøgelser ved den dybeste rod af den urbane udvikling i Skandinavien. Byerne kendetegner vores samfund, og derfor er det relevant at gå i dybden og prøve at finde rødderne til den udvikling, der har været,” siger Andres Dobat.

Men selv hvis det skulle vise sig, at det ikke er resterne af Sliasthorp, arkæologerne har fundet, er opdagelsen af stor betydning, mener Anne Pedersen, seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun er endnu ikke klar til at komme med sin vurdering af, hvorvidt der kan være tale om Sliasthorp, men hun er enig i, at det er en vigtig plads, der er fundet, og at den vil være værd at undersøge nærmere.

”Pladsen ligger rigtig godt i det, vi vil kalde for det skandinaviske kulturområde. Og ud fra den strategiske placering, og når man tager med, at der i fjorden Slien er fundet spor af en søspærring (afspærring i vandet for at forhindre angreb eller uønsket trafik fra søsiden, red.) ud for området, er det meget sandsynligt, at der har ligget en særlig plads der. Det giver også god mening at have handelspladsen ved Hedeby, der ligger tættere på den nord-sydgående vej op gennem Jylland, og så have den mere residensagtige plads længere ude, hvor man kan overvåge færdslen og have overblik over området,” siger Anne Pedersen.

Også hun lægger vægt på muligheden for at se nærmere på, hvordan man organiserede sig på den tid.

”Uanset om det er den ene eller den anden plads, der er fundet, så er den en vigtig brik i at forstå udnyttelsen af landskabet og hele den politiske koordinering i området. Det giver indblik i, hvordan der blev øvet politisk, social og økonomisk kontrol, og hvordan man organiserede handlen,” siger Anne Pedersen og glæder sig samtidig over, at det stadig kan lade sig gøre at finde så væsentlige steder.

Det, der måske har været Sliasthorp, var en plads på godt otte hektar – godt 80.000 kvadratmeter. Der var et stort gods med et hovedhus og mange mindre huse, primært grubehuse, som lignede store telte, fortæller Andres Dobat. Grubehusene blev enten brugt som værkstedshuse eller til at huse besøgende, for eksempel når kongen kom forbi med sit følge.

Ifølge Andres Dobat har pladsen sandsynligvis været fast beboet af stormanden, hans familie og hans militærfølge, som formentlig talte omkring 50 eller 100 personer. Men ved særlige lejligheder som en religiøs fest, en politisk forsamling eller militære behov – for eksempel en krise ved Dannevirke – kom der folk udefra og bosatte sig midlertidigt. Så kunne der godt være flere end 100 mennesker på pladsen.

”Det virker, som om det har været en sæsonplads, og det ser vi på husenes udformning. Der var rigtig mange huse uden ildsted, så de blev ikke brugt hele tiden,” siger Andres Dobat, men understreger samtidig, at den slags på nuværende tidspunkt, hvor kun cirka fem procent af pladsen er undersøgt, er svært at give præcise svar på.

De ting, der er fundet i år – blandt andet pilespidser i grubehusene – støtter ifølge Andres Dobat hypotesen om, at stedet havde en militær funktion.

Den strategiske placering af Sliasthorp har også været gunstig for byen. Fæstningsværket Dannevirke lå få hundrede meter sydpå og beskyttede mod fjender fra syd. Og med en placering ved fjorden Slien kunne skibe transportere forsyninger, våben og mandskab til byen. Ifølge Andres Dobat er det sandsynligt, at de permanente beboere i Sliasthorp, vikingetidens elite, også kontrollerede adgangen til den nærliggende handelsby Hedeby og grænsen mod syd.

Fordi der ikke er skriftlige kilder fra 700-tallet, er det ikke muligt at give et klart svar på, hvem der grundlagde Slias-thorp, som betyder godset eller bebyggelsen ved Slien. Sliasthorp eksisterer indtil omkring år 1000, og det er ifølge Andres Dobat væsentligt at lægge mærke til, for i 1000-tallet opstår Slesvig som religiøst og politisk magtcentrum tre-fire kilometer derfra.

”Der kan være en sammenhæng mellem nedgangen af Sliasthorp og etableringen af Slesvig. Sliasthorp kan have været forløberen til Slesvig som politisk og religiøst magtcentrum,” siger han og fortsætter:

”Det siger noget om relevansen af undersøgelsen, for Slesvigs funktion som handelsmetropol bliver siden af overtaget af Lübeck, som er hansetidens store by i området. Og derefter bliver positionen som handelsmetropol overtaget af Hamborg, som jo er en af nutidens største metropoler for verdenshandel. Så i langtidsperspektiv – og det er det sjove ved arkæologisk forskning – arbejder vi med kimen af den her udvikling af handel og økonomi for byerne helt tilbage fra 700-tallet og til i dag.”