Kirken har det svært under festuge

Et nej til religiøse arrangementer i det officielle program fra Aarhus Festuge rejser kritik af festugeledelsen

"Jeg ved ikke om der er en berøringsangst over for kirkelige emner i festugeledelsen", siger Ole Madsen, kontaktperson for Festkirken, som har fået afslag på at deltage i Århus Festuge flere gang.
"Jeg ved ikke om der er en berøringsangst over for kirkelige emner i festugeledelsen", siger Ole Madsen, kontaktperson for Festkirken, som har fået afslag på at deltage i Århus Festuge flere gang. Foto: Martin Dam Kristensen Denmark.

Når Aarhus i første uge af september forvandles til en kogekedel af musik, fest og kultur, lukker også en del kirker dørene op for særlige festugearrangementer. Men alligevel findes kun få kirkelige arrangementer i det officielle program, hvilket får flere kirkelige organisationer til at rette kritik mod arrangørerne af festugen.

LÆS OGSÅ: Kirken skal gøre sig fortjent til festivaldeltagelse

Vi har søgt mindst to gange om at få omtalt for eksempel vores gudstjeneste, men vi har fået afslag begge gange. Det er, som om det er noget, festugen helst ikke vil have noget med at gøre, og vi har faktisk følt os lidt stedmoderligt behandlet. Jeg ved ikke, om der er en berøringsangst over for kirkelige emner i festugeledelsen?, spørger Ole Madsen, kontaktperson for Festkirken.

Festkirken er en sammenslutning af syv kirkelige organisationer, kirker og personer, der under Aarhus Festuge forsøger at formidle folkekirkens budskaber ind i byens rum, for eksempel via børne- og ungdomsgudstjenester. På grund af de tidligere afslag har Festkirken valgt ikke at søge om plads i programmet i år.

Og det havde nok heller ikke gjort en forskel, fortæller kommunikationsansvarlig for Aarhus Festuge Line Hedebo.

De seneste mange år har vi valgt, at kommercielle og religiøse arrangementer ikke bliver optaget i programmet. Vi synes ikke, det er vores opgave at markedsføre gudstjenester og siger generelt nej til forkyndende arrangementer. Det er ikke primært det, folk køber vores program for. Tidligere har vi givet mulighed for at omtale gudstjenester, men med over 1000 arrangementer i løbet af festugen er vi blevet nødt til at skære noget fra, siger Line Hedebo.

Hun understreger dog, at festugeprogrammet gerne omtaler koncerter eller udstillinger, der måtte foregå i kirker så længe de har en kulturel værdi. Derfor indeholder programmet for eksempel en koncert under navnet Elvis i kirken og en kantatehøjmesse, hvor en komposition af Bach opføres.

Ligesom det officielle festugeprogram ikke levner meget plads til kristendom, ses samme udvikling på pladsen ved Aarhus Domkirke. I over 15 år har Indre Mission været til stede her med et telt, hvor festugedeltagere kunne indfinde sig til en kop kaffe og en snak om tro. Men det er slut nu. For første gang har Indre Mission fået afslag på at sætte et telt op.

Vi har fået at vide, at pladsen skal bruges til nye pro-jekter, men eftersom vi kun plejer at bruge et hjørne ved domkirken, undrer det os. Vi er lidt spændte på, om der ligger andet eller mere i det, så det bliver svært for os at være til stede ved festugen fremover, fortæller indremissionær Knud Dalsgaard.

Administrationschef i Aarhus Festuge Anders Dahlstrup opfordrer dog Indre Mission til at søge igen næste år.

Hvis området er frit næste år, er de meget velkomne, siger Anders Dahlstrup.

Domprovst Poul Henning Bartholin genkender ikke kritikken af Aarhus Festuge.

Det er ikke mit indtryk, at kirkerne er blevet dårligt behandlet. Jeg har aldrig oplevet, at festugen har været afvisende over for os. Tværtimod.

Aarhus Domkirke har ved tidligere års festuger holdt en festugegudstjeneste, men har ikke selv planer om særlige arrangementer i år:

Erfaringen er, at aktiviteterne ofte drukner i festugens mange tilbud, så der er egent-lig ikke det store behov for at lave kirkekoncerter og lignende i lige netop den uge, siger domprovsten.

Fravalget af de forkyndende arrangementer i programmet for Aarhus Festuge er ikke et enkeltstående eksempel. For 10 dage siden beskrev Kristeligt Dagblad, hvordan arrangørerne af Skanderborg Festivalen har en politik om ikke at have religiøse og kommercielle organisationer repræsenteret.