Hyrder for hinanden

Superb lille erindringsbog fra amerikanske Patti Smith, der er hovednavn på weekendens litteraturfestival på kunstmuseet Louisiana

Patti Smith: Drømmespinderi. Oversat af Charlotte Kornerup. 94 sider. 149 kroner. Klim.
Patti Smith: Drømmespinderi. Oversat af Charlotte Kornerup. 94 sider. 149 kroner. Klim. Foto: Erik Mårtensson.

Det er måske lige i overkanten at kalde Patti Smith for et renæssancemenneske, men siden den amerikanske kunstner udtrykker sig som både erindringsforfatter, poet, billedkunstner og musiker, ligger betegnelsen ligefor. Hun har i årtier været en central aktør på den amerikanske kulturscene og arbejdet sammen med et hav af andre indflydelsesrige kunstnere, samtidig med at hun konstant er aktiv i eget navn, senest med det kritikerroste album Banga, hendes 11.

LÆS OGSÅ: Begær på biblioteket

Patti Smiths legendariske nysgerrighed omfatter også det religiøse område, som hun tangerer og beskæftiger sig med i flere værker. Således også i sin nye på dansk, der udkommer i forbindelse med Smiths deltagelse i litteraturfestivalen på kunstmuseet Louisiana, der begynder i dag. Drømmespinderi udkom for 20 år siden i en lille eksklusiv serie, og det er da heller ikke en gængs udgivelse, man skal forvente sig.

Bogens engelske titel, Woolgathering, betyder både at samle uld og at spinde drømme. Den anslår fint indholdets blanding af indsamlede erindringsfragmenter, poetiske billeder og forfatterens personlige formulering af den menneskelige længsel både efter barndommen, Gud og en sand identitet.

Bogens forside prydes af den franske kunstner Millets Hyrdinden med sin flok fra 1863, og vogter- eller hyrdemotivet løber gennem en, som når Smith om sin slægt skriver: Gennem hende (oldemoderen, red.) blev jeg draget mod drømmerens liv, og jeg forestillede mig, hvordan jeg vogtede en flok får og samlede uld i en læderpung, mens jeg spandt drømme af skyggernes farvespil. Skæbnen ville, at jeg kom til at følge en bane milevidt fra mine forfædres, men deres væsen er også mit. Og når jeg på en rejse ser en skråning spættet med får (...) bliver jeg rørt efter en længsel efter igen at være det, jeg aldrig var.

Citatet anslår den mosaik-teknik, Smith benytter sig af: at samle adskilte dele og blande slægt og kunst med egne udsagn om livet. Og hun har jo ret i sit paradoksale udsagn i citatet: Man kan godt længes efter noget, man aldrig har været. Og som Karen Blixen sagde: Længslen er pantet på, at det, man længes efter, er til.

Smith har en særegen evne til at huske situationer fra barndommen knivskarpt. Hendes poetiske billeder af uskyldens år (Hvor er vi lykkelige som børn. Hvor meget dæmpes lyset ikke, når fornuften taler?, skriver hun et sted, og igen ser man denne dobbelthed: Fornuften eller oplysningen lyser ikke op, men dæmper) har som erklæret formål at aktivere læserens egne erindringer, og det lykkes fuldt ud. Man oplever en som værende skrevet til netop mig, hin enkelte.

Eksistensfilosoffen Smith skriver også om at henvende sig til en instans uden for sig selv: At fremsige sin egen bøn. Det er uden betydning, hvordan man gør det. For når det er gjort, vil personen besidde den eneste juvel, som er værd at holde fast på. Den eneste kerne, som er værd at give væk. Igen ser man denne dobbelthed eller dialektik: At holde fast hænger sammen med at give væk.

Drømmespinderi er ligesom denne bønnens juvel, som man både vil holde fast på og give væk. Så øm og fin, at den råber på beskyttelse, så præcis og perspektivrig, at den skal ud i hele verden. Godt, at denne 20 år gamle perle nu findes på dansk, og godt, at Smith lægger vejen forbi Danmark hele to gange her i efteråret, dels i denne weekend i Nordsjælland som forfatter, dels til koncert i København i næste måned som musiker. Et renæssancemenneske kommer til landet.