Sareen til Barfoed: Useriøse påstande om folkekirken

Folkekirken skal styrkes og ikke adskilles fra staten, understreger ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen over for De Konservatives Lars Barfoed.

"Jeg har sagt det mange gange og gentager det gerne over for den konservative formand: Regeringen går varmt ind for den nugældende kirkeordning som beskrevet i Grundloven," siger ligestillings- og kirkeminister som kommentar til Lars Barfoed (K)
"Jeg har sagt det mange gange og gentager det gerne over for den konservative formand: Regeringen går varmt ind for den nugældende kirkeordning som beskrevet i Grundloven," siger ligestillings- og kirkeminister som kommentar til Lars Barfoed (K). Foto: Søren Staal.

JEG ANSER NORMALT Lars Barfoed, formand for Det Konservative Folkeparti, for en forstandig politiker, men filmen knækker fuldstændig for ham i debatindlægget i Kristeligt Dagblad den 21. august om folkekirke og sammenhold.

Her fremturer han helt useriøst med en påstand om, at jeg og regeringen går og pønser på at adskille kirke og stat.

Jeg har sagt det mange gange og gentager det gerne over for den konservative formand: Regeringen går varmt ind for den nugældende kirkeordning som beskrevet i Grundloven. Det fremgår krystalklart af regeringsgrundlaget, som jeg vil opfordre Barfoed til at læse.

LÆS OGSÅ: Radikale: Staten skal ikke støtte kirken økonomisk

Regeringens og min hensigt er at styrke den danske folkekirke, og det arbejde er vi i fuld gang med. Danmark skal have en levende og rummelig forkyndende folkekirke.

Jeg ved ikke, hvad der får Barfoed til at gå så galt i byen. Måske er det det kommende udvalgsarbejde om folkekirkens styre, der får ham til at tillægge regeringen intentioner, som vi ikke har.

Dette udvalgsarbejde er også nøje beskrevet i regeringsgrundlaget.

Tillad mig at citere: Regeringen ønsker inden for folkekirkens grundlovssikrede særstilling at indrette en mere tidssvarende og klar styringsstruktur for den danske folkekirke.

Og tillad mig at gentage: Der lægges altså på ingen måde op til at adskille folkekirken og staten.

DER LÆGGES OP TIL, at udvalget med repræsentanter fra hele det kirkelig landskab skal se på, om vi på en eller anden måde og i et eller andet omfang kan få virkeliggjort løftet i Grundlovens paragraf 66 om, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Det vil sige få sat nogle rammer for, at kirkelige organer får et større ansvar eller medansvar for centrale folkekirkelige anliggender som indhold og økonomi. Og det vil sige: Regeringen ønsker at styrke folkekirken.

Historisk set har netop Det Konservative Folkeparti været markante fortalere for det. Så det håber jeg da, at vi fortsat kan stå sammen om at arbejde for. Til gavn for folkekirkens muligheder for også i fremtiden at være den bredt samlende kirke for det danske folk.

Bortset fra denne åbenlyse fejlslutning af regeringens hensigter, er jeg faktisk enig i meget af det, som Lars Barfoed skriver.

For eksempel glæder jeg mig som Lars Barfoed over, at i folkekirken kan vi sidde høj som lav, side om side uanset indtægt, titel eller politisk ståsted. Alle er velkomne det er en af styrkerne ved vores unikke folkekirke.

Jeg glæder mig også ligesom Barfoed over, at 4.441.741 danskere vælger at være medlemmer af folkekirken. Og jeg glæder mig over, at der rundt om i kirkerne er mange initiativer og aktiviteter, som understreger, at folkekirken også er og meget gerne vil være kirke for dem, der traditionelt ikke er kommet så meget i kirken.

Manu Sareen (R) er ligestillings- og kirkeminister