Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen De Radikale løser problemer, ingen anede eksisterede til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De Radikale løser problemer, ingen anede eksisterede

Tegning: Peter M. Jensen foto:

Annonce flexblock
flexblock

Fakta

Om forfatteren

Lørdagsrefleksioner skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd...
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

De Radikales ualmindeligt usexede begreb 'kønsneutral' har ingen gang på jorden, skriver journalist Kåre Gade

DER FINDES en fløj inden for Radikale Venstre, som er fuldtidsbeskæftiget med at lancere værdipolitiske forslag, der skal løse problemer, som det store flertal af befolkningen ikke anede eksisterede.

Som forslaget om kønsneutrale pas og personnumre og frit fornavnevalg – angiveligt af hensyn til transkønnede, selvom det var svært ikke at få den tanke, at forslaget først og fremmest var tænkt som endnu et trofæ til De Radikales samling af medieegnede provokationer.

LÆS OGSÅ:
De Radikale: Den enkelte skal kunne bestemme sit eget køn

Den slags forslag får mange til at beskylde De Radikale for socialkonstruktivisme. Det lyder som et skældsord, men er i virkeligheden en sober sociologisk teori.

Socialkonstruktivismens påstand er, at vores begreber om verdens indretning hverken er gud- eller naturgivne, men sociale konstruktioner, som vi fællesskab skaber og bygger vores love, institutioner og traditioner op omkring – og som er under konstant forandring.

Annonce
Det forklarer, hvorfor skiftende tider og kulturer ser forskelligt på fænomener som slaveri, ægteskab og homoseksualitet.

Hvis et begreb er en social konstruktion, kan det også kritiseres og dekonstrueres. Det er derfor en nærliggende fristelse at gøre socialkonstruktivismen instrumental – til et politisk-ideologisk værktøj, der i frihedens og ligestillingens navn kan bygge lovene, institutionerne og traditionerne om og skabe bedre mennesker.

Det er her, De Radikale alkymister har travlt i hobbykælderen. Forslaget om kønsneutrale personnumre er beslægtet med de forslag, der skal ophæve kristendommens institutionelle fortrinsstilling – for eksempel ved at fjerne de nationale kristne helligdage eller forbyde klokkeringning.

DE RADIKALE ELSKER den multikulturelle mangfoldighed og tror på individets ret til at vælge sin egen identitet. De drømmer om en køns-, kultur- og religionsneutral opvækst, hvor forældre og samfund ikke pådutter barnet deres holdninger, men lader det skabe sig selv. Derfor skal deres børn ikke døbes, før de er gamle nok til at vælge selv.

At den kulturelle mangfoldighed kun findes, så længe nogen insisterer på at bevare deres kultur og give den videre til deres børn, er et paradoks, som forslagsstillerne ikke behøver bekymre sig om.

De fleste forældre trækker deres forestillinger om rigtigt og forkert ned over deres børns hoveder uden at skamme sig, ja, uden at tænke over det. For en dansk middelklassefamilie er det rigtigt, at børn og voksne spiser hjemmelavet aftensmad sammen uden at se tv imens. For en amerikansk familie er det vildt eksotisk.

Vores forståelse af verden forandrer sig over tid, og vi er med til at forandre den. Men det er et vilkår for enhver samfundsdannelse, at der er konsensus om, hvilke fundamentale begreber, lovene og institutionerne skal hvile på.

NÅR PAR AF SAMME KØN nu kan blive viet i folkekirken, er det i god overenstemmelse med, hvordan de fleste danskere forstår homoseksualitet. Til gengæld har det ualmindeligt usexede forvaltningsbegreb ”kønsneutral”, der er blevet konstrueret til lejligheden, ingen gang på jorden.

Vi har ændret vores syn på seksuelle minoriteter, men vi er ikke holdt op med at skelne mellem kønnene. Det er ikke kun religiøse fundamentalister og naturvidenskabelige positivister, der holder fast i den vedtagne opdeling af mennesker i han- og hunkøn.

Det gør de fleste af os, inklusive de seksuelle minoriteter. En bøsse opfatter ikke sig selv som mindre mand end den heteroseksuelle, ligesom han netop tiltrækkes af mænd i kraft af deres køn.

En crossdresser ville ikke kunne udleve sin seksualitet i en verden, hvor der ikke fandtes stereotype forestillinger om mænds og kvinders påklædning. Og en transkønnets identitet er i særdeleshed betinget af sondringen mellem de to køn.

En administrativ ændring af personregistreringen vil ikke rokke en tøddel ved vores fælles opfattelse af, at mennesker fordeler sig på to køn. Og forestillingen om, at man kan etablere et værdineutralt børneværelse er socialkonstruktivisme fra den gale professors værksted.

Det ligger som en underforstået forventning, at det autonome valg, barnet træffer, indebærer, at det kommer til at ligne sine forældre – at barnet bliver en veluddannet, multikulti-begejstret, kristendomskritisk rationalist, som læser Politiken og sætter kryds i kalenderen, når der er Gay Pride Parade i byen. Forestillingen om det naturlige, uspolerede menneske ligner til forveksling en radikal kernevælger.

Vi bliver netop frie og selvstændige individer, når vi forholder os til de værdier og normer, som forældre, omgangskreds og samfund sætter.

Intet menneske er en ø, som præsten John Donne skrev – længe før nogen havde sagt socialkonstruktivisme.

Lørdagsrefleksioner skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, præst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og journalist Peter Olesen, dr.theol. Ole Jensen og journalist og forfatter Kåre Gade

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

De Radikale løser problemer, ingen anede eksisterede

britt, publiceret d.25/08 10:23 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De Radikale løser problemer, ingen anede eksisterede
At ville lave om på virkeligheden er vel et diktatorisk projekt for dette arrogante parti, som ved bedre end vor Herre selv. Det har i hvert fald intet at gøre med frihed.
Link

Jamen kønsneutralt er jo sexet for mig.

M. Gammel, publiceret d.25/08 11:37 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De Radikale løser problemer, ingen anede eksisterede
Øv nu havde jeg eller lige troet at jeg kunne skite køn hver uge.. Og så gå i bad med drengene om fredagen og med pigerne om lørdagen. Ja de radikale var lige ved at genoplive mine vildeste pubertetsfantasier.
Link

De Radikale løser problemer, ingen anede eksisterede

Annette, publiceret d.25/08 11:38 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De Radikale løser problemer, ingen anede eksisterede
Jeg vil ikke underkastes de Radikales herskertrang. Partiets moralforestillinger er udtryk for en slavemoral. De ynder at tale om mangfoldighed, men resultatet (hvis de får magt som de har agt) er en illusion, der virker handlingslammende.
Link

Det Radigale Venstre....

Søren Rasmussen, publiceret d.26/08 18:09 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De Radikale løser problemer, ingen anede eksisterede
er en pseudobevægelse - en lille flok af underskolelærere, der stadigvæk har en vis tiltrækningskraft i det Danske samfund.

Dette her såkaldte politiske parti bygger sin ideologi på en kombination af offerrolle og sociale mindreværdskomplekser - de nominerer sig selv som socialliberale i det politiske spektrum.

En simpel betragtning på følgerne af denne småbondeideologi er de sociale, økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige ubalancer det Radigale Venstre har (i et samarbejde med andre klassiske Danske partidannelser) påført det Det Danske Samfund og Danskerne.

Her er der måske mere tale om en ånd - en åndelig strømning - en miniature - der har forpestet - og stadigvæk forpester vores samfund.

Mangel på historisk viden kombineret med en vished om at man har dimitteret fra (f.eks. et Dansk universitet) - er et typisk vidnesbyrd om en Dansker's tåbelige adfærd i det offentlige rum.

Det Radigale Venstre udtrykker jo bare en lav/manglende egenskab ved den Danske folkenatur - manglen på selverkendelse.

M.v.h.
Søren
Link

Radikale fordomme...

Peter Zichau, publiceret d.27/08 21:36 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De Radikale løser problemer, ingen anede eksisterede
De radikale bryder sig ikke om ting de ikke kender til. Således bryder de sig f.eks. ikke om kristendommen eller andre historiske kulturelle sammenhænge. Dem gad de nemmelig ikke læse om, da de vist nok bandt den frie sjæl. Havde de nu gidet, ville de hurtigt erfare, at hele denne frie tankegang kommer fra netop kristendommen. At man f.eks. ikke ønsker at døbe sit barn, bygger på forestillingen om, at det vil binde barnet til troen. Det vil det ikke. Det vil blot give forældrene ansvaret for barnets opdragelse i den kristne tro, som de jo selv er rundet af. Barnet er altså frit mens der hviler et ansvar på forældrene. Det véd de radikale ikke, men vidste de det, ville de sikkert gerne slippe for det ansvar alligevel. Når barnet er blevet gammelt nok til selv at tage ansvar for sit liv kan det vælge at blive konfirmeret. Her tror de radikale nok bare der er tale om en eller anden fest - ligesom ramadanen f.eks. Men dette frie valg er altså langt ældre end de radikale var klar over og er derfor en af hjørnestenene i vores frie og ligestillede kultur. Havde de vidst det, var de nok ikke så bange for det.
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Musikkonsulent i KFUM og KFUK

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  2. Administrativ medarbejder søges

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 03-05-2013

  3. Vicegeneralsekretær

    Mission Afrika

    Oprettet den: 17-04-2013

  4. En stilling som organist ved Brovst Kirke er ledig til besættelse snarest mulig

    Brovst Menighedsråd

    Oprettet den: 19-04-2013

  5. Er du en af to job- og karrierekonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse

    Oprettet den: 02-05-2013

  6. Koordinator

    Mission Afrika

    Oprettet den: 17-04-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​