Det simple bondeliv var ingen leg

Mange i dag drømmer om det selvforsynende liv på landet. Den drøm har vi haft siden de gamle grækere, mener historiker

Man skal passe på med at idyllisere livet i landsbyen dengang. Forholdet til naturen var praktisk og præget af nødvendighed, ikke af lyst, mener Steen Busck, dr.phil. og tidligere lektor ved Aarhus Universitet.
Man skal passe på med at idyllisere livet i landsbyen dengang. Forholdet til naturen var praktisk og præget af nødvendighed, ikke af lyst, mener Steen Busck, dr.phil. og tidligere lektor ved Aarhus Universitet. Foto: PALLE HEEDEMANN.

I dag går mange danskere op i at gøre deres liv mere simpelt og bæredygtigt. Mad, der simrer i timevis på komfuret, er blevet moderne, vi komposterer vores affald og køber økologisk, og i fjernsynet har man gennem nogle år kunnet følge den jyske Frank Erichsen i DRs program Bonderøven, hvor han prøver at blive selvforsynende bonde på et husmandssted på Djursland. I 1700-tallet var bønderne i Sundby på Mors forbilledlige, når det gælder selvforsyning, fortæller Steen Busck, dr.phil. og tidligere lektor ved Aarhus Universitet:

LÆS OGSÅ: Vestjyske bønder havde det bedre end de sjællandske i 1700-tallet

Bønderne stod for en uhyre alsidig produktionsproces af varer, vi slet ikke aner, hvordan man laver i dag. Hvis man ellers havde jord nok, dyrkede man korn til brød og øl, fiskede lidt i fjorden og havde grønkål i haven. Men ellers handlede selvforsyningen om, at man selv kunne de håndværk, der skulle til for at fremstille redskaber, tøj og andre fornødenheder. De eneste ting, der reelt skulle købes til husholdningen, var salt til maden, jern til redskaber og farve til tøjet, forklarer han.

Ifølge Steen Busck var bønderne i Sundby Mors selvforsynende langt ind i 1800-tallet, længe efter at de egentlig har behøvet det, og sådan er det også for nutidens bæredygtige selvforsyningsentusiaster. Han mener dog, der er en grundlæggende forskel på den respekt, man havde for naturen dengang og i dag:

Man havde et helt andet syn på naturen dengang. For os i dag er tingene forholdsvis døde ting, man kan manipulere med, men for disse bønder var naturen og de ting, den tilbød, levende og besjælede i større eller mindre grad. Der var kræfter i naturen, som man skulle holde sig gode venner med, for eksempel underjordiske bjergfolk. Naturen var magisk, og hverdagen fuld af ritualer. Man mugede ud hos fårene på bestemte måder, undgik gravhøjene, når man pløjede, slog kors i brødet og smed salt over skulderen, hvis man gjorde noget forkert, forklarer Steen Busck.

Han mener, at man skal passe på med at idyllisere livet i landsbyen dengang. Forholdet til naturen var praktisk og præget af nødvendighed, ikke af lyst:

Igennem historien er der flere eksempler på, at bysamfund også får mennesker til at føle sig løsrevet fra naturen, og det skaber en modkultur. De gamle grækere talte om et simpelt hyrdesamfund som en slags ideal. Den drøm om det simple liv, vi ser i dag i Bonderøven, er en ældgammel pastoral forestilling om, at livet er bedre ude på landet i sin totale enkelhed. Men vi kan jo ikke leve som Bonderøven allesammen. Vi ville dø af sult, fordi vi gennem århundreder har vænnet os til et andet samfund.

Og den vurdering støtter leder af Frilandsmuseet, dr. phil. Peter Henningsen:

At folk har haft respekt for naturen dengang, betyder ikke, at man ikke har tænkt i at udnytte den hæmningsløst. På den måde er dette samfund langt fra det idylliske, bæredygtige og økologiske samfund, vi drømmer om i dag, selvom der var megen selvforsyning. Man skal tænke på, at en sommer med for megen regn betød misvækst og dermed også sult, sygdomme og død. Det liv var benhårdt, og vi moderne mennesker ville bukke under lige på stedet.