Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Religion er aldrig privat til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Religion er aldrig privat

Det ville være lettere politisk, hvis vi ikke havde en religiøs debat. Det er også grunden til, at vi gennem tiden har forsøgt at skubbe det religiøse ud af det offentlige rum og sagt, at religion er en privatsag, mener Niels Jørgen Cappelørn. -- Foto: Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

religion : Anders Fogh Rasmussen er galt afmarcheret, når han taler om, at religion fylder for meget i det offentlige rum. For religion kan aldrig blive privat, siger teolog Niels Jørgen Cappelørn, direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Det strider imod religions natur at være forbeholdt privatlivet, for det ligger i religionens natur, at man handler i overensstemmelse med troen, siger direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Niels Jørgen Cappelørn, der går i rette med statsministerens udmeldinger om, at religion fylder for meget i det offentlige rum, og advarer mod, at vi bliver angste for religionen.

– Hvorfor kan religion ikke være privat?

– Fordi religion vedrører hele personen, også den del der bevæger sig i det offentlige rum. Derfor kan man ikke reservere ens religiøse tro til kun at have med privatlivet at gøre. Det er umuligt at skille ad, for det ligger i religionens natur, at den skal give sig udslag i den måde, man lever på. Og når det er sagt, er man allerede i færd med at leve sammen med andre mennesker i det offentlige rum, og så er det ikke længere privat.

– Er dansk kristendom ikke præget af at være privat. Man kan vel have kolleger i årevis uden at vide, at de går i kirke?

Annonce
– Jo, og det er også den kristelige religions problem, at det er blevet kutyme, at religion er blevet en privatsag. Det er farligt, fordi religionen så bliver noget, der foregår i et lukket rum, og det kan betyde, at vi lever i en usund torums-tænkning. For så er religiøsiteten, som må være det afgørende for et troende menneske, kun levet i privatsfæren, mens den bliver gemt væk i det offentlige rum, hvor de fleste lever det meste af deres liv. Det medfører en skizofren identitet, og det skal man ikke. Selvfølgelig skelner vi mellem, hvad vi gør i det private rum og i det offentlige, men religionen har en fordring om at handle i overensstemmelse med troen, hvilket vil sige, at man for eksempel handler etisk i forhold til sine medmennesker, og det gælder altså ikke kun de nærmeste i privaten, men også dem, der befinder sig uden for.

– Hvorfor siger statsministeren så, at religionen fylder for meget i det offentlige rum?

– Fordi det ville være lettere politisk, hvis vi ikke havde en religiøs debat. Det er også grunden til, at vi gennem tiden har forsøgt at skubbe det religiøse ud af det offentlige rum og sagt, at religion er en privatsag.

– Hvorfor er det lettere at undgå en religiøs debat?

Fordi det religiøse ofte forholder sig kritisk til det politiske. Det religiøse har ind-imellem meget stærke meninger. Forskellen på de to ting er, at det politiske altid må være kompromissøgende. Det religiøse forholder sig altid absolut til Gud. Det afgørende er, at man ikke sammenblander det politiske og det religiøse, og heller ikke adskiller det. Begge dele er lige forkert. Det afgørende er, at vi ikke adskiller, men skelner i mellem politik og religion. Det er vigtigt at understrege, fordi faren ved at sammenblande de to ting er, at man gør det politisk absolut på grund af det religiøse. Men hvis man adskiller det, så er der en hel dimension af menneskelivet, som udelukkes totalt fra det politiske liv. Og Jyllands-Postens tegninger har vist, hvor farligt det er, fordi det er et eksempel på en religiøs ufølsomhed eller mangel på religiøst gehør.

– Hvorfor sker det?

– Interviewet med Carsten Juste i denne avis var for eksempel udtryk for en angst for religion, og det forstår jeg ikke. Der er grund til at blive bange der, hvor religion bliver fundamentalistisk. Men det er svært, at vi har fået gjort det til et dogme, at religion er en privatsag, og at vi skelner totalt mellem religion og politik. Ingen af dele holder, for sagerne er langt mere nuancerede. Vi ser også en tendens til, at politikken næsten guddommeliggør sig på nogle af sine grundprincipper, nemlig ved at gøre ytringsfriheden hellig og ukrænkelig, som er de ord, der bliver brugt i debatten. Men intet kan være helligt og ukrænkeligt i et demokrati. Der står alt til diskussion, selvom der naturligvis er ting, man ikke kan opgive. Det er hele demokratiets kunst.

niels jørgen cappelørn

Født 1942. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Tidligere generalsekretær for Det danske Bibelselskab og redaktionssekretær for Det Kongelige danske Videnskabernes Selskab. Har også været medarbejder ved Den Store Danske Encyklopædi og deltaget hyppigt i DRs programmer om eksistens, kirke og tro. Blev for nylig dr. hc.

bock@kristeligt-dagblad.dk

korsholm@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​