Ekstra skat på avislæsning rammer dagblade hårdt

Finansloven rummer en afgiftsforhøjelse, som ifølge Danske Dagblades Forening vil koste dagbladene 40 millioner kroner om året. Det kan føre til lukning af aviser og dermed skade demokratiet, advarer eksperter

På et tidspunkt, hvor mange danske dagblade er i økonomiske vanskeligheder, har S-R-SF-regeringen i årets finanslovsforslag valgt at indføje, hvad Danske Dagblades Forening betegner som ”et voldsomt slag i ansigtet” på branchen. Der er på finansloven lagt op til at hæve dagbladenes lønsumsafgifter fra de nuværende 2,5 procent om året til 3,48 procent om året. Afgiftsforhøjelsen retter sig specifikt mod dagbladene og vil koste dagbladene omkring 40 millioner kroner om året.

LÆS OGSÅ: En ansvarlig finanslov

”Vi opfatter det som en helt urimelig ekstra skat på avislæsning. Det kommer på et tidspunkt, hvor vi under svære vilkår har gjort meget for at spare og udvikle os. Og det føles som en hån mod dagbladene, når regeringen samtidig forhandler om muligvis at hæve støtten til TV 2-regionerne,” siger Ole Dall, chefredaktør på Skive Folkeblad og formand for Danske Dagblades Forening.

Han advarer om, at dagbladene kan blive tvunget til at skaffe de manglende millioner ved hjælp af afskedigelser:

”Vi har i andre sammenhænge set, hvordan øgede skatter, for eksempel sukker- og fedtafgifterne, konkret har kostet arbejdspladser. Jeg tror også, at denne forhøjelse vil koste arbejdspladser, og det oplever jeg som urimeligt i forhold til den offenlige debat, hvor dagbladene leverer 70 procent af alle nyheder i hele medie-fødekæden.”

Han bakkes op af Henning Dyremose, tidligere konservativ finansminister og formand for VK-regeringens mediestøtteudvalg, som fremlagde sin rapport, umiddelbart efter at S-R-SF-regeringen overtog regeringsmagten i september 2011.

”Som konservativ er jeg almindeligvis tilhænger af at reducere offentlige udgifter, men lige på dette område synes jeg, det er en skam. Afgiftsforhøjelsen fremskynder risikoen for, at små aviser vil gå nedenom og hjem, og vi har brug for mangfoldighed på dette område. Det er afgørende for vidensniveauet i samfundet, at vi har dagblade,” erklærer Henning Dyremose, som af samme grund foretrækker at tale om demokratistøtte i stedet for mediestøtte.

Spørgsmålet om, hvordan det offentlige fremover skal støtte danske medier, skulle egentlig have været afgjort for længe siden, men blandt andet på grund af regeringsskiftet er det blevet udskudt flere gange. Det ærgrer Henning Dyremose, som selv mener, hans udvalg sidste år fremlagde en fremtidig løsning ”på den flade hånd” til regeringen. En løsning, der lagde op til at fastholde det eksisterende støtteniveau af hensyn til den generelle samfundsinformation.

”Siden har det været diskuteret, om nye medier skulle have en større del af kagen, men nu ser det ud til, at hele mediebranchen bare skal nøjes med mindre. Det er en skam,” siger Henning Dyremose.

Kritikken preller dog af på Jonas Dahl, SF’s finansordfører, som mener, at afgiftsforhøjelsen har været nødvendig for at få den samlede økonomi til at hænge sammen.

”Det er altid vanskeligt at skulle finde besparelser, men det her skal ses i forhold til, at dagblade er fritaget for moms. Ved at hæve lønsumsafgiften mindsker vi blot forskellen op til, hvad andre virksomheder betaler i moms. Den besparelse finder vi nødvendig for at kunne gennemføre den øgede indsats, vi ønsker inden for uddannelse og sundhed,” siger Jonas Dahl.

Men momsfritagelsen for medievirksomheder er netop et af de forhold, der hidtil har fungeret som demokratistøtte, og ifølge Thomas Rønnow, vicedirektør i Danske Dagblades Forening, er det det værst tænkelige tidspunkt at opgive denne demokratistøtte:

”Vi synes, det er et forkert tidspunkt, fordi dagbladene er i en særlig vanskelig situation. En stribe dagblade kører med underskud. Vi har haft svært ved at tilpasse os krisen, og i omstillingen fra papirdistribution til digital distribution har vi haft svært ved at finde en forretningsmodel. Derfor frygter vi, at dette tiltag vil koste aviser livet, og det mener vi ikke, det danske demokrati kan være tjent med.”

Lønsumsafgift