Sluk mobilen og søg ind i kunsten

Mobiltelefonen er blevet menneskets bedste ven, men husk kunsten, lyder rådet fra Gyldendals litterære direktør

"Mobilen er blevet mennesket bedste ven. Men det er med mobiltelefoner, som det er med hunde: de opfører som deres ejermand har opdraget dem, og lige som hunde skal de afrettes", mener Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis.
"Mobilen er blevet mennesket bedste ven. Men det er med mobiltelefoner, som det er med hunde: de opfører som deres ejermand har opdraget dem, og lige som hunde skal de afrettes", mener Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis. Foto: colourbox.com.

Hvad præstens juleprædiken er for kirken, er Gyldendals litterære direktør Johannes Riis tale for den danske kulturmenighed til forlagets årlige efterårsreception.

Hvert år valfarter førende forfattere, journalister og kunstnere til den traditionsrige gårdfest i Klareboderne for at møde hinanden, indtage vin og brød (i form af pindemadder) og ikke mindst for at høre Johannes Riis udlægge tidsånden i en overfladisk Facebook-tid. Og i (g)år handlede talen netop om at finde tilbage til sammenhængende tid til fordybelse og dannelse i en digital tidsalder, fuld af forstyrrelser.

LÆS OGSÅ: Mobil-mobning på museum

Ironisk nok opførte en del af de fremmødte forfattere sig i begyndelsen som en urolig skoleklasse adskillige sætningskæder inde i talen. Ved udgangen mod gaden kunne man i kakofonien af sniksnak høre lyden af en bestsellerforfatters mobiltelefon brage gennem menneskemyldret, inden han listede ud på fortorvet for at svare personen i den anden ende, så der blev ro til forlæggerens opbyggelige ord.

På den måde vakte scenen mindelser om et citat af den dansk-jødiske Meir Aron Goldschmidt, der engang skrev, at dannelse er den udvidede evne til opmærksomhed. For som Johannes Riis gjorde opmærksom på i sin tale i går, er det blevet stadig sværere at være nærværende i længere tid ad gangen i en tid, hvor det nærmest er blevet legitimt at lade mobiler afbryde møder, koncerter, teaterforestillinger, gudstjenester og sågar begravelser.

Den enestående opfindelse, der skulle gøre vores liv nemmere, har for manges vedkommende ødelagt begrebet sammenhængende fritid, påpegede han:

Mobiltelefonen og computeren har ændret vores liv, ikke mindst vores omgangsformer og sociale adfærd mere radikalt, end vi umiddelbart gør os klart. De fleste af os går ingen steder uden vores mobiltelefon, sagde han og tilføjede:

Mobiltelefonen har stille og roligt fået licens til at legitimere enhver afbrydelse i enhver sammenhæng, den aftvinger os forhastede reaktioner og overilede beslutninger, den stresser os, den er skyld i, at vi aldrig holder rigtig fri, i, at forudsætningen for koncentration og fordybelse, nemlig sammenhængende tid, er blevet en sjælden vare, sagde Gyldendal-direktøren, der dog ikke var bange for også at pege på en løsning:

Mobiltelefonen er blevet menneskets bedste ven; det er en fantastisk opfindelse, den er med til at forme vores liv, den er blevet en integreret del af det, og ingen vil undvære den; men det er med mobiltelefoner som med hunde: De opfører sig, som deres ejermand har opdraget dem, og ligesom hunde kan de afrettes.

Det moderne menneske må derfor ifølge forlæggeren generobre tid til fordybelse ved at slukke mobiltelefonen og søge ind i kunsten, fordi det netop kræver sammenhængende tid at opleve kunst for alvor:

Kunsten er det bedste modtræk til computerens og mobiltelefonens tyranni, sagde Johannes Riis, inden han til stor latter endnu en gang blev afbrudt af en mobiltelefon, før han nåede sin udgangsbøn:

Sluk for computeren, sluk for mobiltelefonen og sæt dig ind i en biograf, et teater eller en koncertsal, sæt dig i en stol med en bog eller en skærm at læse på, giv efter for deres krav om sammenhæng og sammenhængende tid, nyd at være uden for fragmentering og opsplitning, giv dig glæden ved sammenhængende tid i vold. Tag dig den tid, det tager og rejs dig så op og tænd for mobilen med fornyede kræfter.

Manden med den tændte mobiltelefon grinte højest af alle til sidst, mens han kiggede sig smilende omkring blandt de klappende kulturperosnligheder.

Bagefter udbryd sociologen Henrik Dahl:

Det var da en god konservativ tale til et godt konservativt publikum.

Filminstruktøren Jørgen Leth var mere begejstret:

Jeg synes, at Johannes havde ret. Jeg har en iPhone som alle andre, men jeg nægter for eksempel at tjekke mail på den. For det kan være vældig forstyrrende at skulle leve med to bevidstheder på samme tid, sagde han.