Nogle fniser stadig ad doctor comics

Rikke Platz Cortsen afslutter i dag tre års forskning om tegneserier. Hun møder indimellem fordomme, men glæder sig over en stigende akademisk interesse for tegneseriemediet

Rikke Platz Cortsen afleverer i dag sin ph.d.-afhandling om tegneserier på Københavns Universitet. Nogle af hendes venner finder hendes valgte forskningsområde lidt spøjst, men tegneserier er noget, der på universiteter i Norden fokuseres mere på end tidligere. "Doctor comics", som hun selvironisk kalder sig selv, betyder "doktor tegneserier".
Rikke Platz Cortsen afleverer i dag sin ph.d.-afhandling om tegneserier på Københavns Universitet. Nogle af hendes venner finder hendes valgte forskningsområde lidt spøjst, men tegneserier er noget, der på universiteter i Norden fokuseres mere på end tidligere. "Doctor comics", som hun selvironisk kalder sig selv, betyder "doktor tegneserier". Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Der er stadig folk, der fniser, når jeg siger, at jeg forsker i det her, siger 32-årige Rikke Platz Cortsen, Danmarks kommende ph.d. i tegneserier.

Det er jo også lidt sådan doctor comics, siger hun.

Da Kristeligt Dagblad møder hende, sidder hun travlt optaget i sit lille kontor på femte sal i en af Københavns Universitet Amagers sommerferie-mennesketomme gange. Den lille bærbare pc balancerer på seks biblioteksbøger, i hjørnet står en sammenrullet yogamåtte og en grøn lænestol. På en kontorstol sidder Cortsen, klædt fuldstændig i sort.

LÆS OGSÅ: Tegneserieforskning stormer frem i de nordiske lande

Bag hende står hyldemetervis af tegneserier og bøger om samme. På døren står: Hej! Er du sød at gå et andet sted hen og tale i telefon?.

Hun er ved at lægge sidste hånd på ph.d.-afhandlingen; tre års arbejde med tid og rum i tegneserier skal afleveres i dag, den 31. august.

Rikke Platz Cortsen er opvokset mellem Skive og Viborg i en lille by med et lokalbibliotek, hvor man kun måtte tage tre tegneserier med hjem ad gangen. Det virkede jo helt urimeligt, siger hun, der som barn og teenager efterhånden fik tygget sig igennem alt fra A til Å på biblioteket.

Det var derfor ikke den store overraskelse, at hun en dag blev mag.art. i litteraturvidenskab. At hun skulle ende som ph.d. i tegneserier derimod, lå ikke i kortene.

Der var ingen kurser om tegneserier på Københavns Universitet. Intet, der førte hende i den retning, ud over hendes egen altomfavnende læselyst.

Og en kvik medstuderende, der omkring bacheloreksamen bemærkede, at det var sjovt, så meget Rikke Cortsen talte om tegneserier, men ikke skrev om dem.

Ja, egentlig, tænkte hun og sammensatte sin kandidatgrad således, at tegneserier blev omdrejningspunktet for de sidste to år inden specialet. Underviserne var imødekommende.

De sagde, det lyder interessant, men det er ikke noget, vi ved noget om, siger Rikke Platz Cortsen og trækker gestikulerende på skuldrene. Hun gik i gang:

I starten tænkte jeg på tegneserier som litteratur med billeder. Det var jo litteraturvidenskab, jeg kom fra. Men tegneserien er en ting i sig selv, sin egen udtryksform, der ikke er som film, ikke som kunst, ikke som litteratur.

Tegneserien har derfor helt sikkert sin egen ret som forskningsområde. Den kan noget andet og forskelligt. Og vi skal se på, hvordan det former og påvirker os.

Rikke Platz Cortsen har især fundet tegneseriens måde at fortælle tid og styre læsetempo interessant, og den måde, tegneserien kan skabe verdener i et felt mellem det virkelighedstro og det fuldstændig uvirkelige. Men også det pædagogiske aspekt er vigtigt:

Der er et kæmpe undervisningspotentiale i tegneserier. Også inden for visualisering for virksomheder. Tegneserier kan gøre sammenhænge nemmere at forstå, siger hun.

Når tegneserien først nu mere end 100 år efter sin opståen tages seriøst som forskningsfelt, skyldes det nok til dels en tradition for at dele tekst/tekstanalyse og kunst/kunstanalyse op i to adskilte fag, mener hun.

Sammenblandingen af de to kunstarter er blevet opfattet lidt som forurening. Men det samfund, vi bevæger os i, blander jo hele tiden de ting sammen. Bare se på en hjemmeside. Det er tekst og billede. Hele vores virkelighed er en kombination af tekst og billeder. Adskillelsen er kunstig, siger hun.

En anden årsag, hun peger på, er mediets ry for underlødighed, der først i de seneste 15-20 år har ændret sig. Og at mange voksne ikke læser tegneserier. Fordi det kan være krævende for uøvede:

Man kan blive forvirret af mellemrummet mellem panelerne eller samspillet mellem tekst og billede, hvor det er vigtigt, at man læser begge dele som en enhed, siger hun og eksemplificerer:

Når jeg forærer en veninde en tegneserie, oplever jeg nogle gange, at hun vender tilbage og siger, at den var for svær. Det syntes min mor også i starten, siger hun.

Jeg møder folk, der siger, jeg læser ikke tegneserier. Det er lidt ligesom at sige jeg spiser ikke fisk. Jeg kan med garanti finde noget, du kan lide. Det er synd, hvis man ikke vil læse en god historie, fordi den serveres i et bestemt format.

Det Frie Forskningsråd og Københavns Universitet er åbenbart enige med Cortsen. Forskningsrådet har bevilget penge til et nordisk forskningssamarbejde om tegneserier, som Rikke Cortsen deltager i. Og Københavns Universitet har belønnet hende med et ph.d.-stipendium, som der er hård konkurrence om. Rikke Platz Cortsen gætter på, at det tilfaldt hende, fordi tegneserier er et medie, man ikke ved nok om.

Og det bør vi. Det skal vi. Jeg vil i hvert fald gerne grave videre.

LÆS OGSÅ: Rikke Platz Cortsen anbefaler: 5 gode tegneserier

Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen