Bibelen genlæst for børn er en vild vandring fra det tuttenuttede til det grænseløst originale
Kan man tage fat på Bibelen i en klumme som denne? Man burde jo ret beset læse den løbende. Men hvad sker der egentlig, når Bibelen genlæses og ikke mindst genfortolkes i alle mulige medier og udgaver for børn? Er det stadig den samme bog, den samme tekst, den samme ånd?
LÆS OGSÅ: Skoler får ny bibel af menighedsrådI de senere år har der været et boom af opdaterede bibler for børn og unge. I ord, lyd og billeder. Ja, det er, som om forfattere, tegnere, entertainere og forlag kappes om at komme med den nyeste, mest originale udgave. Indimellem så original, at originalen selv forsvinder. Genlæst bliver til bortblæst. Og i et svagt øjeblik kan man fundere over, om det i grunden ikke er meningen med det hele. At netop dén bog må bygge og bo mellem skabelse og tilintetgørelse.
Startskuddet gik i 1995, da Bibelselskabet udgav Peter Madsens tegneserie ”Menneskesønnen”. Jesu liv fortalt i et voldsomt, mørktonet billedsprog. Det var et kunstnerisk kraftgreb, der tilmed var solidarisk til benet.
Man kan roligt sige, at Reformationens tanke om forkyndelse på modersmålet her blev taget ad notam. Madsens bibelfortolkning skete i et tonefald, en genre og et billedsprog, der talte midt ind i tiden. Uden at forfalde til det popsmarte. Nye læsere kunne begynde her. Og det gjorde de. Til dato har bogen solgt i 125.000 eksemplarer, og hvilken nybagt konfirmand har den ikke stående i reolen? Senere kom den lige så stærke toer: ”Bogen om Job”.
På samme forlag udkom i 2007 en mere neddæmpet gendigtning. Synne Garff fortalte ”De mindstes bibel” i 54 korte, Peter Plys-kærlige kapitler for de allermindste. Bogen er illustreret af Lilian Brøgger og Cato Thau-Jensen, og ikke alle tegningerne matcher bogens poetiske klang. Men hytten i Betlehem glemmer man aldrig!
Fire år senere kommer så ”Himmelhelten”, der er efterfølgeren for store børn. Her vælger Garff en mere personlig vinkel og fortæller om manden Jesus, der kom i klemme imellem ånd og materie, profeti og politik. Det var ikke let. Indimellem måtte han udføre et mirakel for at få folk til at høre efter.
Herefter svarer forlaget Alfa igen med forfatteren Peter Mouritzen, der sammen med et piskesmæld af vilde tegnere fra Lasse Weinreich til Rasmus Bregnhøi tager livtag med highlights fra Det Gamle Testamente.
Og så rykker de for alvor på de mere profane forlag. I 2010 bryder Politikens Forlag både salg- og lydmure med ”Sigurd Barrett fortæller bibelhistorier”. En multiudgivelse, der ifølge forlæggeren ”har solgt på den rigtige side af 70.00 eksemplarer”. Det er en børnebibel omgivet af to dvd’er, et koralhæfte, en sangbog, et korhæfte og en dobbelt-cd. Musikken er orkestreret af Barrett selv, der efterfølgende turnerede rundt i landets kirker og fyldte dem, som var det juleaften. Personligt forekommer den mig lidt for tuttenuttet. Men den har så afgjort ramt et blødt punkt. Ikke mindst i forældrene.
Her i foråret lander så den bibel, der ligesom slår benene væk under alle de andre. ”Biblia pauperum nova” er bogen for fattigfolk og tåber. Skrevet af Ole Dalgaard alias Oscar K.
Forlægget er de middelalderlige ”fattigmandsbibler”, og der er tilsat citater med alverdens klogskab og dårskab fra Shakespeare til nutiden. ”Der er ikke noget at komme efter”, siger en vis Anders Fogh Rasmussen således ved den tomme grav!
”Biblia pauperum nova” er Jesu liv og død opført som teater med ”en flok åndssvage i rollerne”. Alt billedgjort af tegneren Dorte Karrebæk i en blanding af dekadent surrealisme og barnlig naivitet, der sjældent er set mere magtfuld. Det er det ultimativt personlige livtag med kristendommen og derfor også et blik ind i Oscar K.’s eget åndelige apotek. Hvor der tilsyneladende er mere harsk salve end lægende medicin.
Og dog! Gud er intet og til intet går vi, står der først og sidst som indramning til hele historien, der altså er et teaterstykke. Men intet kan jo også være alt. Tænk på skabelsens første dag.
Og sådan sker den flydende forvandling for øjnene af os, når Bibelen genlæses for børn. En transformation fra bogens bogstav til det, den enkelte kunstners hjerte er fuldt af. Nogle vil helt sikkert kalde det en glidebane. For en dag kan hjertet være så fyldt, at bogstavet forsvinder.
Men det er måske også meningen med det hele.
I klummen Genlæst skriver et fast panel hver tirsdag om klassikere fra litteraturens verden. Hvis du har en idé til en klassiker, som panelet kan genlæse, så skriv til
kultur@k.dk