Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Katolikker appellerer om filmcensur til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Katolikker appellerer om filmcensur

Tom Hanks under optagelserne til Da Vinci mysteriet. -- Foto: Sony Pictures.

Kommenter Hold mig opdateret

Med henvisning til Muhammed-sagen beder den katolske gruppe Opus Dei filmselskabet Sony at fjerne krænkende passager fra filmen "Da Vinci mysteriet"

Den amerikanske Hollywoodfilm "Da Vinci mysteriet" giver et "vanskabt" billede af den katolske kirke, mener den konservative romerskkatolske gruppe Opus Dei, der nu appellerer til filmselskabet Sony Pictures om at ændre på indholdet af visse passager i filmen. Det sker med en tydelig henvisning til sagen om Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed, der har udstillet konflikten mellem ytringsfrihed og følsomhed over for religiøse tabuer.

– Sony Pictures kan stadig nå at give et bidrag til fred og harmoni, som ville være af stor vigtighed for øjeblikket. Sony Pictures kan vise, at friheden til at udtrykke sig er forenelig med respekten for religiøse anskuelser, og det kan vise, at respekt er et frit valg baseret på følsomhed og ikke en konsekvens af censur eller trusler, skriver Opus Dei i en erklæring.

Filmen, der baserer sig på Dan Browns globale bestseller af samme navn og har den amerikanske skuespiller Tom Hanks i en hovedrolle, er stadig på klippebordet og skal efter planen åbne filmfestivalen i Cannes i maj. Det er derfor i 11. time, at Opus Dei forsøger at lægge pres på filmselskabet.

– Det er nemt at se, at det ikke er tilstrækkeligt at tilbyde de krænkede en mulighed for at forsvare sig, mens krænkelsen står på. Korrekt handling betyder at undgå krænkelser, mens det stadig er muligt, skriver Opus Dei.

Annonce
Dan Browns krimi har lige fra sin udgivelse i 2003 været kontroversiel inden for den katolske kirke, der blandt andet er oprørt over bogens konspirationsteori om kirkens "fortielse af sandheden" om, at Jesus skulle have fået et barn med Maria Magdalene. Bogen, der er blevet markedsført som en blanding af fiktion og historisk fakta, portrætterer også Opus Dei, hvis navn betyder "Guds værk", som en skånselsløs og magtsyg hemmelig kult, hvis medlemmer tyr til mord for at bevare kirkens hemmeligheder.

Opus Dei oplyser ikke i sin erklæring, hvilke passager den ønsker fjernet fra filmen, som på baggrund af bogens succes forventes at tiltrække millioner af bio-grafgængere. En talsmand for Sony Pictures, Jim Kennedy, siger ifølge nyhedsbureauet AP, at filmen ikke er "et religiøst skrift" og ikke "på nogen måde er tænkt som en kritik af nogen som helst gruppe, religiøs eller ej".

Ifølge Opus Deis erklæring vil den ikke iværksætte en boykot af filmen, men søger en "konstruktiv vej" ved at appellere til filmselskabets samvittighed og samtidig bruge opmærksomheden omkring filmen til at portrættere kirken, "som den virkelig er". Det skal blandt andet ske ved at opfordre de katolikker, der føler sig sårede over "Da Vinci Mysteriets" indhold til at handle "fredeligt og konstruktivt" ved at informere om katolske gruppers velgørenhedsarbejde i Afrika.

Opus Dei, der blev grundlagt i Spanien i 1928 og tæller 85.000 medlemmer på verdensplan, tilskynder almindelige katolikker til at stræbe efter religiøs fuldkommenhed ved at praktisere religiøse principper i deres arbejde. Organisationen er kontroversiel inden for den katolske kirke, da den blander mænd og kvinder såvel som præster og lægfolk.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​