"Der er ikke krav om, at du skal deltage i gudstjenesterne eller andre kirkelige handlinger."
Sådan hedder det i folkekirken.dk's informationsmateriale til mulige kandidater til efterårets menighedsrådsvalg under punktet "Hvad kræver det af dig?"
Men skulle man ikke kunne forvente, at menighedsrådsmedlemmer af og til deltager i gudstjenesten i den kirke, de er ledere for?
Ikke hvis man spørger sognepræst Kaj Bollmann, som i øvrigt mener, at menighedsrådsmedlemmer er ret flittige kirkegængere:
"Man skal ikke gå i kirke af sur pligt. Ikke fordi man synes, det er synd for præsten og organisten, og ikke fordi man er menighedsrådsmedlem," skriver han i et debatindlæg på kristendom.dk.
Den holdning deler sognepræst Henrik Højlund ikke. Hans kommentar til valgmaterialets formulering lyder:
"Suk. Det er på en måde folkekirken, når den er værst. Det er folkekirken, der lægger sig flad for folket. Alt for folket. Bare folket vil vise folkekirken en smule interesse, kan folket få det, som folket vil have det," skriver han på kristendom.dk og tilføjer:
"Selvfølgelig hører det til et menighedsrådsmedlems naturligste ansvar, at han eller hun går regelmæssigt i kirke. Alt andet vil da være den rene tåbelighed. Hvordan i al verden skal de kunne opfylde den erklærede hensigt med menighedsrådets arbejde - 'at fremme liv og vækst', hvis ikke de er en aktiv del af vækstens afgørende kilde: gudstjenesten?"
LÆS OGSÅ: Hvad laver et menighedsråd?
Sognepræst Jens Kvist mener med henvisning til fortidens kirketugt, at man ikke kan tvinge nogen i kirke, men han tilføjer:
"Vist kan man ikke stille krav om kirkegang, men man kan godt nok have en vis forventning om, at de, der stiller op til menighedsrådsvalg, også interesserer sig for det, der er omdrejningspunktet for og meningen med det hele!"
Ifølge redaktøren for folkekirken.dk Ellen Aagaard Petersen, som er afsender af det debatterede informationsmateriale, er sagen klar:
"Folkekirken.dk svarer på et konkret spørgsmål, som folk stiller. Det har vi sådan set pligt til. Menighedsrådsarbejde er ikke kun frivilligt arbejde. Det er et offentligt ombud, og der stilles kontante krav til den, som bliver valgt til hvervet. Når folk overvejer at stille op til et valg og forpligte sig for fire år, skal vi svare på deres spørgsmål til kravene. Fakta er, at der ikke stilles krav til frekvensen af kirkegang. Så det svarer vi; i øvrigt nøjagtig som Landsforeningen af Menighedsråd gør det," skriver hun i et debatindlæg på kristendom.dk.
LÆS ALLE DEBATINDLÆGGENE FRA KRISTENDOM.DK I DERES FULDE LÆNGDE HER:
Kaj Bollmann: Menighedsrådsmedlemmer er faktisk flittige kirkegængere
Henrik Højlund: Det er folkekirken, når den er værst
Jens Kvist: Man kan ikke kræve kirkegang af menighedsrådsmedlemmer
Ellen Aagaard Petersen: Vi svarer på det, folk spørger om
FAKTA: Menighedsrådsvalg
Den 13. november afholdes der valg til landets knap 2000 menighedsråd. Menighedsrådene bliver valgt af folkekirkens medlemmer i landets sogne.
Der skal i vælges omkring 13.000 menighedsrådsmedlemmer til de nye råd, der skal skabe rammerne for landets folkekirker i de næste fire år.
Mange steder afgøres valget dog ved et såkaldt fredsvalg på orienteringsmøder i løbet af september.
Kilde: Landsforeningen af Menighedsråd