Kampen mod vindmøller i modvind

Vindenergi er den billigste vedvarende energiform, siger direktør i Vindmølleindustrien som modsvar til kritikken af vindmøller som støjende og dominerende i landskabet

Strandholm, Vindmøllepark på Lolland.
Strandholm, Vindmøllepark på Lolland. Foto: Mikkel Østergaard Denmark.

FLERE SKRIBENTER har i den seneste tid harceleret mod vindmøller her i avisen. Kritikken går lige fra det visuelle i landskabet til lavfrekvent støj, som ifølge Claus Jacobsen den 4. september truer helbredet.

Lad mig begynde med det sidste. Der er ikke grundlag for den påstand, hvilket også fremgår af den seneste rapport fra Sundhedsstyrelsen. Styrelsens konklusioner bygger på en screening af den internationalt tilgængelige viden om vindmøllers helbredsvirkninger med reference til cirka 150 videnskabelige titler.

LÆS OGSÅ: Vindmøllernes foruroligende fortælling

Rapporten viser, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Alle aktiviteter i vores moderne samfund har konsekvenser lige fra veje og togbaner til industri.

Ifølge Miljøstyrelsen er knap 800.000 boliger (næsten hver tredje) i Danmark belastet med støj. Vejtrafikken er den største støjkilde. Der er netop kommet en ny vindmøllebekendtgørelse, som indeholder nye, meget skrappe regler for lavfrekvent støj. Vindmølleindustrien er faktisk hårdere reguleret end anden almindelig industri, der blot har vejledende regler for lavfrekvent støj.

DANMARK HAR som det første land i verden bindende grænser for lavfrekvent støj fra vindmøller. Kommunerne har dermed fået et redskab, der kan betrygge borgerne i forhold til den lavfrekvente støj. Det skal dokumenteres, at vindmøller overholder støjgrænsen på 20 dB(A), før de kan stilles op.

Desuden er der detaljerede kontrolregler. Vindmølleindustrien har igennem en årrække udviklet vindmøller, der støjer stadig mindre pr. installeret effekt. Vindmølleindustrien vil naturligvis overholde de meget restriktive støjregler, som Miljøstyrelsen har fastlagt, og som er vedtaget af politikerne.

Så er der spørgsmålet om det visuelle udtryk i landskabet. Det er naturligvis en subjektiv vurdering, hvorvidt man finder vindmøller flotte eller skæmmende.

Jeg tror dog ikke, at mange vil foretrække udsigten til kulkraftværker eller a-kraftværker. Og energi skal der jo produceres i et moderne samfund. Personligt synes jeg, at vindmøller er flotte, og de er også et flot symbol på en dansk innovation, der foreløbig har skabt 25.000 danske arbejdspladser, og sidste år eksporterede vindmøllebranchen for 38,8 milliarder kroner. Desuden er vindmøller helt nødvendige i den grønne omstilling. Grunden til, at de bliver opstillet rundt omkring i verden, er jo, at politikere ønsker at sikre en klode, hvor også fremtidige generationer kan trække vejret uden at blive syge af forurening.

Frem mod 2050 vil antallet af mennesker på jorden stige markant. FN regner med, at der vil være godt ni milliarder mennesker i 2050. Befolkningen i de store vækstøkonomier vil opleve øget velstand, og de vil få et kraftigt stigende behov for mere energi.

Man kan ikke bare lukke øjnene for det faktum og fortsætte som hidtil med at bruge løs af forurenende fossile brændsler, som vil blive dyrere og dyrere både økonomisk og for vores klima.

Vindenergi er den billigste vedvarende energiform, vi har i Danmark, så både af hensyn til klimaet og økonomien er vindmøller en del af det langsigtede svar på udfordringerne.

Jan Hylleberg er administrende direktør i Vindmølleindustrien