Statsministeriet vasker hænder i Sass Larsen-sag

Statsministeriet giver Justitsministeriet hele ansvaret for, at Henrik Sass Larsen (S) ikke måtte fortælle om, hvorfor han ikke kunne blive minister

Henrik Sass Larsen blev vraget som minister i den nye regering. Nye dokumenter viser, at Justitsministeriet har haft en helt central rolle i forløbet. –
Henrik Sass Larsen blev vraget som minister i den nye regering. Nye dokumenter viser, at Justitsministeriet har haft en helt central rolle i forløbet. –. Foto: Anders Debel Hansen.

Hvem var det, der for et år siden knuste den socialdemokratiske toppolitiker Henrik Sass Larsens drøm om at blive minister i den nye regering?

Fra sagens begyndelse har fortællingen været, at det var Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt (S), som ofrede sin løjtnant, fordi han ikke kunne sikkerhedsgodkendes af Politiets Efterretningstjeneste, PET.

LÆS OGSÅ: Hvem spændte ben for Henrik Sass Larsen?

Nye dokumenter viser imidlertid, at Justitsministeriet har haft den helt centrale rolle i forløbet, mens Statsministeriet stod på sidelinjen og oven i købet nu forsøger at vaske hænder for de fejl, der blev begået ved to afgørende møder med Henrik Sass Larsen den 28. september sidste år.

Det var her, han blev præsenteret for et notat fra PET om sit møde fire måneder tidligere med en ledende rocker fra Bandidos i Køge.

LÆS OGSÅ: Sass ven: Det kan godt være min skyld

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, kritiserede den 25. juni både Statsministeriet og Justitsministeriet for deres håndtering af sagen, og han kritiserede også ministerierne for ikke selv at oplyse, hvem af dem der pålagde Sass Larsen tavshedspligt i sagen.

Nu skriver departementschef Christian Kettel Thomsen imidlertid i et svar til ombudsmanden, at det var Justitsministeriet, der pålagde Henrik Sass Larsen tavshed i forhold til det omhandlede notat, der stammede fra Politiets Efterretningstjeneste.

Det er interessant, hvilket af de to ministerier der har ført ordet over for Henrik Sass Larsen, fordi udpegning af ministre efter Grundloven suverænt er et anliggende for statsministeren ikke for justitsministeren eller Justitsministeriets embedsmænd.

LÆS OGSÅ: Venstre om Sass-sag: PET må ud af busken

Professor i offentlig forvaltning Tim Knudsen fremhæver, at Lars Løkke Rasmussen (V) stadig var fungerende statsminister, da Helle Thorning-Schmidt (S) sonderede muligheden for at danne regering, og derfor burde Statsministeriets og Justitsministeriets embedsmænd slet ikke have været involveret i de to afgørende møder med Sass Larsen sidste år.

Det er jo en politisk sag, hvor Helle Thorning-Schmidt har vurderet, at Henrik Sass Larsen ville skade en kommende regering. Det kan være, hun havde for travlt til at meddele ham det på grund af regeringsforhandlingerne, men hun burde selv have overrakt ham budskabet i stedet for at drage embedsmændene ind i det, siger Tim Knudsen.

Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i sagen, som også viser, at ombudsmanden ikke giver meget for Statsministeriets forsøg på at fraskrive sig ansvaret for møderne med Sass Larsen. I et tørt svar til Statsministeriet noterer ombudsmanden, at tavshedspålægget til Henrik Sass Larsen blev givet under et møde i Statsministeriet under ledelse af Statsministeriets departementschef.

Anledningen til, at Henrik Sass Larsen ikke kunne blive minister, var, at han i maj 2011 havde haft kontakt til en ledende Bandidos-rocker på en café i Køge tilbage, som blev overvåget af PET.

Hidtil har den officielle forklaring været, at Henrik Sass Larsen blev vraget, fordi han ikke kunne bestå det rutinemæssige sikkerhedscheck, som Statsministeriet foretager over for alle potentielle ministre i en ny regering, lige inden de udnævnes.

Henrik Sass Larsen blev imidlertid vraget, næsten en uge før en ministerliste lå klar. Det forstærker indtrykket af, at han ikke blev afvist som led i den normale sikkerhedsprocedure ved ministerudnævnelser.

Ifølge PETs tidligere operative chef Hans Jørgen Bonnichsen er der en lang tradition for, at PET giver en vurdering af mulige ministerkandidater, selvom ministre ikke formelt behøver at blive sikkerhedsgodkendt. Men det er altid sket på Statsministeriets foranledning.

Det har fra tidernes morgen været sådan, at den til enhver tid siddende departementschef i Statsministeriet retter henvendelse til Justitsministeriet, som retter henvendelse til den juridiske chef, politimesteren, i Politiets Efterretningstjeneste, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Det skal holdes på ganske få hænder. Der kan komme ting frem, der er skadelige for den person, der undersøges, og det skal selvfølgelig holdes fortroligt. Det er en bruttoliste, og selvfølgelig må den ikke komme ud, så det kunne komme frem, hvis nogen blev vraget. Checket af ministeremner foregår som regel så sent som muligt, som regel aftenen før. Sådan har det været historisk, og det er meget traditionsbundet, siger han.

Kristeligt Dagblad har bedt både Christian Kettel Thomsen og departementschef Anne Kristine Axelsson fra Justitsministeriet om blandt andet at svare på, hvilket af de to ministerier, der tog initiativ til møderne med Henrik Sass Larsen, men ingen af dem har ønsket at svare.