Sareens udvalg kan nå at skrive kirkehistorie inden næste folketingsvalg

Nyt udvalg om styring af kirken bliver født med indbygget strid om sit eget formål. Første udkast om folkekirkens fremtid skal ligge klar om et halvt år. Formand kalder tidsfristen ”truende”

Hvis kirkeminister Manu Sareen (R) med udgangen af 2013 står med et udkast til en styrelsesordning for folkekirken, har han skrevet kirkehistorie.

Det vil betyde, at der også, forudsat at den nuværende regering holder perioden ud, vil være god tid til at få en lovgivning på plads, der skal give folkekirken en mere selvstændig status. Udvalget skal først og fremmest udrede, hvad folkekirkens indre anliggender består af, og hvordan folkekirkens økonomi skal indrettes.

LÆS OGSÅ: Nyt udvalg har hele den folkekirkelige bredde

”Jeg er rigtig stolt af både kommissoriet og udvalget. Mange har advaret mig om, at det aldrig kunne lade sig gøre. Og til dem, som tror, at en styrelsesordning er første skridt på vejen til en adskillelse af kirke og stat, vil jeg sige, at arbejdet skal foregå inden for rammerne af Grundlovens paragraf 4, som sikrer statens støtte til folkekirken,” sagde Manu Sareen, da han fremlagde regeringens oplæg i går.

Alle Folketingets partier bakker op om kommissoriet, som har ligget klar længe. Vanskelighederne har været sammensætningen af udvalget. Det faldt endeligt på plads i fredags, da også Dansk Folkeparti fik en repræsentant i udvalget, nemlig Jesper Langballe.

Udvalgets formand, Hans Gammeltoft-Hansen, nævnte i går flere gange den truende korte tidsfrist. Der skal leveres et første bud allerede i foråret 2013, og dernæst en færdig betænkning inden udgangen af 2013.

Det bliver ikke formandens eneste problem.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Kirkeplan kan ende i minister-topstyring

De tre medlemmer, der er udpeget af Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative, er fra begyndelsen direkte imod en kirkeforfatning, ikke mindst hvis det kommer til et egentligt råd, der kan udtale sig på folkekirkens vegne.

”Jeg er hammerglad og himmelhenrykt for at komme i betragtning, og jeg går til arbejdet med et fuldstændig åbent sind. Men jeg må også sige, at jeg ikke har et stort behov for en kirkeforfatning. Det handler måske om, at kirkelivet, hvor jeg bevæger mig, fungerer ganske glimrende,” siger tidligere minister og folketingsmedlem Britta Schall Holberg (V).

Charlotte Dyremose (K) vil godt være med til en udredning af folkekirkens indre anliggender, men hun er også imod en forfatning.

”Hvorfor reparere noget, som allerede virker,” siger hun, men tilføjer, at man måske kunne få stadfæstet noget af den sædvaneret, som forholdet mellem stat og kirke også er udtryk for.

”Eller måske skulle vi bare opdrage kirkeministre lidt bedre,” siger Charlotte Dyremose med henvisning til det, hun opfatter som Manu Sareens begyndervanskeligheder på posten.

Dansk Folkeparti er med for at være imod.

”Vi er selvfølgelig imod en forfatning. Men vi er her med for at følge med i, hvad der sker,” siger partiets kirkeordfører, Christian Langballe.

LÆS OGSÅ: Skarp tunge til teologisk tjeneste

Og han lader sig ikke trøste af, at arbejdet foregår inden for Grundlovens paragraf 4. For en række radikale politikere har jo krævet en egentlig adskillelse, siger han.

I kommissoriet står der, at udvalget kan foreslå, at der oprettes nye kirkelige organer. Men udvalget skal i den sammenhæng sikre, at beslutninger om økonomi og det kirkelige liv følges ad.

”Udvalget skal arbejde ud fra ordningen i den danske folkekirke,herunder om den skal ændres fra finanslovstilskuddet på 1,5 milliarder kroner til bloktilskud – som sandsynligvis vil betyde, at det ikke er præstelønninger, men vedligeholdelse af kirker, der bliver en statslig opgave. Der er også punkter i kommissoriets dagsorden, der betyder, at folkekirken fortsat får statstilskud, og at folkekirkens ’nedefra og op-struktur’ skal bibeholdes,” sagde Manu Sareen, da han fremlagde kommissoriet.

”Det er vildt vigtigt, at alle partier kommer med. Det er ikke min kirke, men hele folkets kirke, og så skal der være bred politisk opbakning,” sagde kirkeministeren.

Dr.teol. Viggo Mortensen, tidligere Aarhus Universitet, mener, at det er fint, at der er ”klappet politisk af” hele vejen rundt, og at kommissoriet er så grundigt. Men han er ked af, at der for ham at se ikke bliver tale om, at man opfylder Grundlovens paragraf 66, som kræver, at ”folkekirkens forfatning ordnes ved lov”:

”Jeg mener, at der bør tages mere fat i arbejdet med den udfyldelse. Så kan regeringen lidt polemisk sagt nedlægge Kirkeministeriet og udskrive valg til folkekirkens grundlovsgivende forsamling. Det er det, der er forudsat i Grundloven. Jeg er bange for, at der lægges op til en statslig stramning af kirkens organisation, og hvor bliver kirkens liv af i det?”.