Det mener Jørgen Schøler Nielsen, professor ved Center for Europæisk Islamisk Tænkning på Københavns Universitet

Hvordan skal man vurdere lederen af Minhaj-ul-Quran, Muhammad Tahir-ul-Qadri?

”I forhold til så mange andre muslimske bevægelser i Pakistan er der ingen tvivl om, at hans bevægelse er moderat. Men problemet for mange af disse organisationer er, at de skal tale til fire eller fem forskellige publikummer på samme tid. Qadri kan være nok så moderat i Vesten, men som tendensen er i Pakistan, kan han ikke andet end støtte blasfemiloven. Sådan er den offentlige debat, og modstandere af loven bliver myrdet. Hvis han ikke havde det pakistanske bagland, ville han nok turde være mere åben og kritisk over for loven.”

Men samtidig anklages han for at tale kritisk om konsekvenserne af blasfemiloven i Vesten – mens han støtter loven i hjemlandet?

LÆS OGSÅ: ”Jeg kan ikke gå imod Moses, Jesus og Muhammed”

”I pakistansk sammenhæng er det at gå ret langt, at han tør tage afstand fra fængslingen af den 11-årige pige.

Mit gæt er, at han støttede loven i starten. Men de, der indførte loven, overvejede ikke, hvordan den ville blive misbrugt. De havde heller ikke regnet med, at hele debatten i Pakistan ville blive så ekstrem. Vi skal ikke gå så langt tilbage i vores egen teologiske tradition, før det var almindeligt at kræve hård straf for blasfemi.

Men naturligvis er det dumt, hvis han åbent har sagt, at han har været med til at indføre blasfemiloven i Pakistan, samtidig med at han nu kritiserer konsekvenserne af loven.”